Fra sydøstlig Sønderjylland til Thy, og fra Thy til sydsøstjylland, - er ikke lige langt....

 De hersens ture, jeg tager på, er ved at udvikle sig til mindre dagsrejser, uden madpakke...

Jeg skulle køre min gamle mor til Thy, og da jeg ikke kender ruten (og kan hellere ikke huske den) plotter jeg ruten ind på min fancy GPS (Gågle maps), og så burde det vel ikke være SÅ skxde svært.... 

- Vel ?!

Jeg skal godt nok love for, at vi fik tur for alle pengene !!!!
Vejene blev mindre og mindre, og vi kørte 10 m så skulle vi dreje højre/venstre, så skulle vi køre max 10 km, så skulle vi dreje igen til højre/venstre, og vi var faktisk ved at blive sindssyge, af hele tiden skulle stoppe og geare op/ned.

Min gamle mor blev ved og ved, med at sige, at det var heeelt forkert, alt imens jeg sagde, at det jo ikke var mig, der havde bestemt ruten.... Det havde jeg faktisk ikke, - jeg havde jo fået Berta (GPS'en) til det, og hvis hun ikke kendte ruten, ja, så ved jeg sgx ikke hvem, der skulle kende den...

Men til sidst måtte jeg give mig, og sige, at hun havde ret, - min mor, altså, og ikke Berta..... Vi holdt ind til siden, og heldigvis havde jeg liiige lagt et lille Danmarkskort i handskerummet, som så kom til stor gavn, for vi var - rent ud sagt - langt ude på landet... Så vi blev enige om, at vi skulle mod vest, ud fra de sidste byer, vi havde kørt igennem, for at fange Hovedvej 11, som kører direkte fra Ribe til Thy, og da vi havde solen i ryggen, på vej mod nord, må vi skulle til venstre.... 

- Right ?!

Vi kørte på "fornemmeren", sol, måne og stjerner, og vupti, så fandt vi Hovedvej 11, og kørte direkte til Thy.... Hvor svært kan det være !

Så skulle jeg hjemad igen, og indtil videre tog jeg Hovedvej 11 retur, men ville ikke helt til Ribe, da det ville være længere syd på, end hvor jeg bor, så da jeg nåede et stykke udenfor Varde, tændte jeg Berta...... Jeg ved ikke, hvad jeg havde forstillet mig, men jeg havde måske ubevidst håbet på, at dén kortslutning, Berta havde haft, var gået over..... HA, det ville være mere sandsynligt, at jeg kunne hoppe 2 meter, - på ét ben.... Så meget for Berta !

Berta ville have mig ned af villa kvarterer, cykelstier, biveje af tvivlsom kvalitet, og 77 km ville stadigvæk tage mig 3 timer, og 52 minutter ! Helt ærligt..... Ged, altså !

Jeg slukkede for Trunten, og tænkte hun kunne rende mig, et hvis sted, og hvis hun ikke passer på, bliver hun skiftet ud med en yngre model !
Jeg valgte at køre efter Hovedvej 11 igen, og køre helt til Ribe, for at være sikker på, at jeg kunne finde hjem, selvom det nok forlængede turen et sted mellem 30-40 minutter....

Endelig nåede jeg, eget byskilt....
Jeg talte så med min datter, og fortalte om hele balladen om Berta, da min datter sagde:
"- Mor, altså..... Du har nok trykket på en knap, der indikere, at du køre ruten på CYKEL !"

🙈🙈😡💣💥😈💢👹👺👺👾💣💥🙈

Kage, eller ikke kage

 

Jeg har været på tur, igen.... Denne gang en noget anderledes tur.....

Sidste år i marts (2019), blev jeg opereret for en regulær forstoppelse (fandt aldrig ud af, hvad det hed), og blev skåret fra 10 cm over navlen, og til og med min sidste delle. Et snit der krævede langsom lukning over 14 dage (i narkose hver andet døgn, hvor man syede mere og mere til, og gav 64 sting i alt).

Det havde nu udviklet sig til et regulært brok på 8 x 15 cm, over begge sider af brystbenet.
Det har kostet mig en del smerte, og øvrig ubehag, når tarmen flagrede ud af sin plads, og på den forkerte side af brystbenet. Og jeg skulle så forbi sygehuset, som jeg i øvrigt ikke havde nogle gode erfaringer med, så jeg var spændt godt op, og klar til det værste.... I dagens anledning havde jeg slæbt min gamle mor med, som en slags ”buffer”, hvis jeg tilder, - ja, så'n er vi i min familie, vi skal alle med så ingen løber om hjørnerne med os....

Vi kommer ind til en sympatisk dansktalende læge (ja, de er en mangelvare efterhånden, - at de kan tale dansk). Han hev CT scanningsbilleder frem på PC, som han viste os, og dér lå et tværsnit af mit korpus (i stående position), med alle dellerne, og det første der røg ud af min mund, var:

”- Se mor, jeg har en penis....”

Og så grinede vi begge to, og syntes vi var skxde sjove.... Lægen syntes overhovedet ikke det var sjovt, eller måske han bare blev overumblede over vores humor.... Men det lignede altså en penis, så'n som dellen hang ned over...

Han viste os hvor brokket sad, og udpegede også 3 rimelige store galdesten (som jeg godt vidste var der, via en anden helt anden og uafhængig undersøgelse, og er en historie i sig selv).

….. Nu lænede han sig tilbage i stolen, som lignede at det næste han skulle sige, var en slags ubehagelighed....

”- Der er 3 ting, som vi er nødt til at tale om....” og fortsatte;
”.... Du ryger jo temmelig meget.....”
Mig:” - Ikke rigtigt.... Jeg stoppede, da jeg blev indlagt sidste år....”
Lægen:”.... Det er flot..... Men du har jo også sukkersyge.....”
Mig:” ??????? HVAD, har jeg sukkersyge ?????”
Lægen:”-...... Øøøhhh..... Ja, du har da sukkersyge ?????!!!”
Mig:”- Dét vil jeg da gerne vide noget om....Jeg anede ikke, at jeg havde sukkersyge ????!”
Lægen:”???!.... Jeg tjekker lige din journal....”
Han rodede så på pc'en, og fandt et notat, under indlæggelsen sidste år, hvor JEG havde givet udtrykt for, at JEG fandt det utroligt, at jeg ikke havde sukkersyge, nu jeg var så tørstig hele tiden (og jeg kan godt huske at jeg var tørstig hele tiden, og blev sat under væske restriktion (netop fordi jeg drak så meget), og samtidig fik jeg vanddrivende.... Det føltes som om jeg kunne have sandblæst en vandcykel !).... Men det er altså ikke det samme som, at jeg HAR sukkersyge !

Lægen fortsatte:
”.... - Dit BMI er jo ret højt...”
(No shit, Sherlock !)
Han rykkede lidt rundt på stolen, og fortsatte:
”- Det kan godt være, at du syntes du har nogle smerter, men det er kun en følelse.....”
Jeg tabte kæben, og min gamle mor tabte besindelsen, og hævede stemmen:
”- Det kan simpelthen ikke være rigtig, at man ikke vil tro, når en patient siger hun har ondt, at hun så har ondt !!!!”
Min mor har set mit smertehelvede, når det går helt galt, - jeg står bare og skriger på stedet... Og dét skulle så bare, være en fornemmelse... Jeg bliver 4 år oven i hovedet, når jeg får sådanne beskeder; - trodsig !

Han fortsatte med:
”- Det giver store problemer, når brokket er så stort, så kan vi ikke bare gå ind gennem navlen, og fikse det.... Vi skal åbne helt op igen, og det er en stor belastning for din krop.... Det er ikke uhørt, at du har brok, - ca 20% får det.... Men hvis du taber dig, - måske ved at trappe ud at mit psykofarmaka.....”
Dét skulle han så ikke have sagt, min mor rejste sig nærmest i stolen, og sagde:
”- Jeg tror ikke du helt forstår, hvad konsekvensen af dét er... Hun er en aggressiv PTSD'er !”
Han rømmede sig, og sagde;
”- Ja, jeg har jo ikke forstand på psykofarmaka, men der findes måske andre måder....”

Jeg sad stadigvæk bare dér, og var 4 år....
”- Hvis det er min vægt, der er afgørende, så er vi nærmere over i, at det er et kosmetiske indgreb, i stedet for en fysisk gene..... Så nej, jeg skal nok ikke have fikset mit 8 x 15 cm store brok !”

Han havde 3 punkter, der skulle være i orden, og 2 af dem var slet ikke aktuelle.... Det er egentlig en ret dårlig statistik, og tænkte at hvis dét er succesraten, så er det et dårligt selskab.

Så det endte med, at jeg kunne få noget stærkt smertestillende, i stedet for...

OM jeg så taber mig 50 kg, vil jeg IKKE have en operation..... Det er aaaalt for meget ballade, hvis det ikke er nødvendigt at fikse brokket, så jeg smuttede forbi bageren, og købte os to store og fede kager, og jeg indtog den velsmagende og ikke skyggen af dårlig samvittighed.

- Velbekomme -

Swamp fever !

For ca 1½ år siden fik jeg godt og solidt ondt i den ene mave....
Jeg tog nogle paraghurt, med tanke på at de er tarmfloraopbyggende, eller noget i dén retning. Det virkede ikke helt efter tanken, så jeg tog nogle flere. Efter nogle dage i intens kamp, gik min mor på apoteket, og købet et arsenal af diverse afførende, og hvis jeg siger, at jeg tog det hele i løbet af to dage, er det ikke helt ved siden af.
Pinen blev nu så slem, at jeg havde svært ved at stå ud af sengen, og dér satte min gamle mor foden ned, og ringede efter lægevagten, som kom lidt tid efter. Han lyttede på maverne, og sagde at han ikke brød sig om dén larmende stilhed, der var derinde, og ringede efter en liggende transport til det lokale sygehus.

Hvis nogle ikke ved det, så er jeg en ny prototype af mindre private kampvogne, med andre ord, jeg vejer godt til, og fylder godt ud i gadebilledet. Så da de stakkels falckredder, af mindre staturer, fik jeg faktisk lidt ondt af dem, at de skulle slås med sådan én, som mig, - men de var vel mænd, og skulle ikke beklage sig, og da slet ikke give mig ret i, at de ikke kunne håndtere min størrelse... HA, dét kom de til at fortryde.....

De fik mig op på den alt for smalle båre, og ud af døren, og slog stativet ud, så de kunne trille mig til ambulancen et par meter væk (på gårdspladsen). Jeg var altså tyk, og ikke døv, jeg kunne udemærket godt høre, hvordan de asede og masede med båren igennem ral'en på gårdspladsen, det tog lidt tid, alt imens de holdt det gode humør oppe, ved at fortælle mig, at jeg skulle ud at køre med den nyeste ambulance de havde.... Dét skal nok blive spændende, tænkte jeg.

Da de langt om længe nåede rampen, til ambulancen, kan jeg godt afsløre, at jeg kunne regne ud, hvad næste problem ville blive... Stakkels stakkels falckreddere...
Det var meningen, at nu skulle det nye vidunder af en ambulance, sådan set gøre resten af arbejdet, men eftersom rampen var i ral'en, og med min vægt oven på, kunne rampen ikke komme op. De var godt nok kreative, og jeg tilbød sågar at stå af båren, så de kunne komme fri (læs: mindske belastningen på rampen, så den kunne komme op). Men næhh nej da, de var jo mænd, der kunne multitaske...
De asede og masede i flere minutter, og jeg tilbød igen at stå af, men nej, de insisterede på at jeg skulle forblive på båren.... Og nu fik den ene falckredder, idéen som blev løsningen. Han satte sig bag ratten med rampen nede, og speedede op, i små ryk fremad, så ral'en kunne trille af rampen, - mens jeg hang på rampen.

Jeg ved ikke med jer, men mit indre øje, fik straks flashback til en ældre film, hvor en ambulance, netop fik skudt båren ud af ambulancen, fordi de ikke fik lukket døren ordentligt. Og båren med patienten fræsede afsted mod trafikken, alt imens patienten råbte ”swampfever”.... Dét lignede mig !

Det tog måske 5-6 ryk, før de kunne få rampen op, og kørte afsted....

Pandekager

Jeg talte med min søster i telefonen, og vores ene kat, Holger, gik forbi.... Vi har spoleret ham, siden vi fik ham, så nu er han mere bred, end han er høj.... Stakkels kat.... Jeg ringede af, og så at han (Holger) havde lagt sig ned, så jeg bukker mig ned, og siger;
” - Du er flad som en pandekage, Holger.... Og det ser ikke godt ud....”

Jeg syntes, jeg kan høre nogen mumle ”pandekage”.... ”en flad kage, eller brød, på en pande”....
Jeg kigger en ekstra gang på Holger, og tænker;
” - Dét var li' godt sxtans....”
Og da jeg retter mig op.... Ja, så har jeg aktiveret Gågle med min ene mave, på telefonen, og en glad Gågle kunne fortælle mig lidt om pandekager.... 

Lad Julefreden sinke sig....

Jeg ved det, - jeg kommer for lidt ud...

Min gamle mor og jeg besluttede at vi ville tage ud og spise, men vidste ikke helt hvor, så vi ville starte fra en ende af, og så se hvor vi endte, på en højhellig 3. søndag i advent... Vi endte faktisk kun 6 km hjemmefra, da bilen ikke ville køre længere. Så vi hidkaldte en kran/fejeblad, som kunne bugserer min lille og gamle Golf, ned til vores mekaniker. Og præcist i dét øjeblik, vi steg ud af bilen, begyndte det selvfølgelig at blæse en pelikan, med nedbør af regn i stride strømme ... Vi kom ikke ud af spise dén aften !

Mekanikeren sms'ede at nu var Golf'en klar, torsdag eftermiddag, så jeg fik en veninde til at køre mig derned...
Ja, den virkede da nok så flot, og de havde sågar fået batteri-lyset i instrumentbrættet til at fungere igen, for nu lyste knappen ikke længere (den har nok lyst i nogle år efterhånden), så det var da godt... Og blæseren havde de skisme også fikset (der var 2 muligheder; fuld blæs, eller ingen blæs)... Fin lille bil, næsten så god som ny....

… Og da jeg nåede vores indkørsel, - ja, så stod blæseren helt af !
Enhver billist ved, at man ikke kan undvære sin blæser om vinteren, da ruderne dugger til.
Jeg ringede 8 minutter i lukketid til mekanikeren (lige da jeg trådte ind af døren), som bad mig komme igen i morgen (fredagen, før jul).
Min mor kørte derned, og mekanikeren skulle så bestille en ny blæse-dims hjem, som selvfølgelig først kommer efter jul (det kan mekanikeren jo ikke gøre for), så min mor vendte hjemad, men da hun havde kørt nogle 100 meter, vendte hun om, og kørte retur til mekanikeren, da bilen begyndte at lugte brændt...
Han forsikrede hende, at så længe blæseren var helt slukket, kunne den ikke antænde noget...

Vi får julegæster, så vi skal ned og handle på et tidspunkt, og min mor skulle også til fødselsdag, i dag (lørdag), så hvad kan man gøre.... Jo, jeg tog først vores skumslukker, der sidder ved siden af brændeovnen, i tilfælde at der skulle opstå brand i Golf'en. Og tog min elektriske vifte med USB stik, satte den til USB konverteren fra cigarettænder-udgangen, hængte viften på ”knagen” til GPS'en, og vupti, så havde vi igen blæser på forruden, - og med skumslukkeren på bagsædet, er vi klar...

Vi stoppede på vejen, til dér min gamle mor skulle til fødselsdag, for at købe et juletræ, og det gik rigtigt fint, min mor fik en ung gut til at få træet i net (aner ikke hvad det hedder), og han smed det sågar ind i bagagerummet, så vi trillede videre.....

Jeg syntes godt nok, vi havde meget ventilation/træk i kabinen, og forbipasserende biler larmede ret meget, så jeg rullede mit vindue helt op, i troen på at det ville hjælpe, men nej, det var åbenbart noget andet, der var galt..... Jeg kunne ikke regne det ud, så jeg kiggede rundt i kabine, - måske vi har fået et ovenlys, uden at vide det.... ALT er muligt hos os...

…. Og så får jeg set bilens skygge i rabatten, og kan godt se, at bilen har en forkert facon.... Bagageklappen stop piv åben... Så tror da hxlvede, at det trækker !

Glædelig jul

2019

Højt, at flyve... Dybt, at falde...

Jeg skulle hjælpe en ven, med at flytte en større varevogn, der skulle bakkes på plads, - hvor svært kan dét være...

Jeg kommer fra en lille bitte rød Golf, og er rigtig glad for den (den er snart en veteran). Den var rigtig god, da jeg i foråret blev opereret, og havde en del problemer, i meget lang tid, med at løfte mig fra gulvhøjde, - med andre ord, bentøjet drillede en del, så det var super godt, at vores Golf er med automatgear, - manner, den må have været ret sej, da dén var ung...

Så jeg skulle vitterlig koncentrerer mig om at komme OP i bilen, - der blev hoppet lidt på stedet, med det ene ben på jorden, mens det andet var inde i bilen, - jeg prøvede sågar at skifte ben, for at se om det gik bedre, hvilket ikke havde nogen betydning, så lykkedes det dog alligevel, at komme op, og selvom jeg rørte rundt i ”gryden”, da det ikke var tydeligt, hvor bakgearet var, så lykkedes det forholdsvis nemt, og hurtigt, - øøøhhh ja, hurtigt og hurtigt... Men det gik da rigtig fint..... Super..... Ingen problemer.

…. Lige indtil jeg åbnede døren, og steg ud....
Jeg stod lige ud i luften !

Til tider, ved jeg sgx ikke, hvad der sker i min hjerne.... Jeg havde på de få minutter, det varede at bakke bilen ind, GLEMT at jeg sad højt oppe, og jokkede lige ud i luften, og fræsede mod jorden, med væmmelig højt hastighed....

Skal vi ikke bare sige, at jeg ikke behøver, at strække noget som helst igennem, fra taljen og ned, i meget langt tid....

Når stor, er størst !

Sidder og kigger ud i haven, og kan høre mig selv sige:
”- Hvor er jeg lækker !”
Jeg aner ikke, hvor dét kom fra !
Måske fordi jeg lige har været i bad, og det sker jo ikke for tit...

Som tidligere nævnt, er jeg stor... Ja, jeg er større end stor, og sådan er det så bare.
Det tager en evighed, for mig, at tage et bad, fordi jeg skal holde hvil i flere minutter, efter hvert 8 minut, eller noget i dén retning, - og ja, jeg slukker vandet, i hvilepauserne...

I dag, skulle jeg afprøve min nye morgenkåbe, som er den næststørste hos producenten, som er fra Tyskland.... Og vi ved jo, at tyskerne er fænomenale til at konstruerer store bagagerum på deres biler, så jeg tænkte, at de måske var lige så go'e til at producere morgenkåber til kamvogne, - og jeg skal hilse og sige, at det kan de godt, de tyskere...

Men inden jeg nåede til morgenkåben, skulle jeg jo lige tørre korpus, - og jeg skal også under denne proces, have hvilepauser... Og endelig nåede jeg til det første hvil, så jeg satte mig på lokumsbrættet, der var slået ned. Og da det var tid til at genoptage ”tørringen”, ville jeg lige rejse mig, og tage håndklædet.... HA, jeg er en gigantisk svupper, - jeg nærmest sugede lukomsbrættet op, med mine balder !
Dét havde jeg alligevel aldrig prøvet før.... Jeg så en gigantisk magnet fra Skibsværftet for mit indre øje, - ja, jeg tror jeg kan konkurrere med dem, hvis de er friske... Og hvad ville der ske, hvis jeg slog en kæmpe skxd; - ville brættet så flyve af, eller bare knalde i, selvom det er med langsom-luk ?!