Panik efter juletid !

1. Juledag oprendt, og min søster og jeg havde planlagt en tur til strynø Kro..... Vi havde godt nok ikke reserveret bilplads til færgerne fra Ærø til Rudkøbing, og fra Rudkøbing til Strynø og retur, så det var lidt af et sats, da vi kørte ombord på færgen til Rudkøbing....
Vi havde egentlig aftalt at vi ville parkere bilen i Marstal, da man jo bare skulle gå 50 meter i Rudkøbing, for at komme med Strynø færgen, og derfra gå knap 800 meter fra færgelejet på Strynø til Kroen, men besluttede os i sidste øjeblik, at det nok ville være ret glat at gå de 800 meter på Strynø, da der overhovedet ikke var sneryddet/gruset på øen, - så det endte med at bilen kom med og kostede 400 kroner for dén fornøjelse (vi skulle måske have overvejet om det ikke var billigere at tage en taxa, når vi nåede Strynø.... - Men har de overhovedet en taxa på Strynø ?!).

Vi bookede så en returbillet ombord på Ærøfærgerne via mobiltelefonen, som skulle passe nogenlunde med at Strynø færgen ankom retur til Rudkøbing kl.17.30, og Ærøfærgen sejlede kl.17.35, og færgerne ligger side om side med hinanden.... Dét burde ikke være så svært !
Vi spurgte så personalet på Ærøfærgen, om de kunne vente på Strynø færgen kl.17.30, ifald denne færge skulle blive forsinket, hvortil fillihut'en svarede at han ville sige det til Bro'en, og så burde vi da være sikret en hjemrejse til Ærø....
Vi kørte så af Ærøfærgen, og kørte de 50 meter for at holde foran Strynø færgen.... Vi havde knap 10 minutters ventetid, så vi googlede på mobiltelefonen om info om Strynø, og læste sjovt nok, at man skulle bakke ombord på Strynø færgen, og det grinte vi meget af, da websitet ikke havde været opdateret i årevis, og vi formodede at dén idé med at bakke ombord, nok var liiiidt ude af trit med realiteten..... - HA, vi blev klogere !

Én eller anden personage ankom i sin bil, steg ud og skulle så styre denne gamle fisketrawler, som var bygget om til en færgetransport - sådan så "færgen" i hvert fald ud.... Den kunne måske rumme 6-8 biler, og havde vi været de første som skulle ombord, havde vi altså kørt med fronten ombord, men nu var det altså så en lille Picanto (eller hvad det nu var), som skulle køre først ombord, og vores mund stod måske lidt - okay, så MEGET - åben, da den lille Picanto kørte frem, og derefter bakkede ombord på Strynø færgen !
Nu er min søster jo "lidt" af en "bakgearståbe", så færgen blev nok forsinket i 10 minutter, for hun skulle bakke frem og tilbage, før hun endte i rette position på færgen....
Da man så var klar til at sejle, lukkede man to låger (og altså ikke en større bovport !), og det var så dét. Der var en slags lokale, hvis man gik ned af en smal trappe, og dermed under havets overflade, - okay, måske ikke under havets overflade, men det føltes sådan ! Vi skulle i hvert fald ikke nyde noget af, at forlade bilen, så vi sad dér, mens min søster holdt krampagtigt fast i rattet, - vi skulle jo nødig gå ned med mus og mænd, uden at vi vidste vi ville gå til havets bund !
Vi skulle så billettere hos dén fillihut som kom rundt og bankede på bilruderne, og kostede vist nok dkr. 280 for en retur. Vi sagde så til denne person, at vi skulle retur med 17.00-færgen, og skulle videre med Ærøfærgen, hvortil han sagde at han nok skulle give Ærøfærgen besked på at vente i Rudkøbing, når vi skulle retur.....
Da vi nåede Strynø, var der umiddelbart en lang kø foran os på havnekajen, så vi var lidt i vildrede om vi skulle holde os bagved køen, eller om vi skulle følge den første bil som kørte fra borde, - vi valgte det sidste, og fandt ud af, at dén kø vi umiddelbart hold bagved på havnekajen, faktisk var bilkøen til færgen.... - De skal jo bakke ombord !

Der var ganske vist ikke ryddet for sne/is, så det var godt at vi havde taget bilen, - lige indtil vi så en cykelist fræse afsted i det livsens farlige element på vejbanen.... - Det MÅ være fordi, Strynøboere er vant til det fedtede føre !
Vi ankom så til Strynø kro, hvor der var dækket op til en større julefrokost, og der manglede ingenting overhovedet, og gav os måske lidt forstoppelse !
Krofatter var MEGET glad for elektriske dimser som kan sige lyde/synge, så når man gik på potten og tændte lyset, aktiverede man en fisk som sang "Jingle bells". På herre-toilettet stod en halvpåklædt nisse-pige med store nødder, og vrikkede med hofterne, smed øverste påklædning for at blotte nødderne, alt imens hun sang en eller anden julesang !
Det var MEGET festligt, og det lignede slet ikke en kro/Bodega, som vi havde forestillet os, med røggule og ildelugtende røg loft/gardiner, smudset, dunkelt og ulækkert. Men der var lyst, pænt, rent og meget hyggeligt !

Klokken oprendt hvor vi så skulle retur igen, og da vi ankom til færgelejet, kunne vi jo huske at man skulle holde med bagenden til færgen, så vi holdt som nummer 3 i køen, - men reelt først, hvis man altså ser på forlygterne af bilerne.... Bilen bagved os havde kun pakeringslys på, da han fræsede afsted baglæns over rampen og ombord på færgen, og vi gættede os til at det var for at undgå at blinde dén bil som kom bakkende efter....
Vi sad så og ventede på at billetteringen skulle foregå, så vi kunne påminde dem om at vi skulle nå Ærøfærgen, men fillihut'en billetere altså kun når man skal TIL Strynø, og altså ikke retur da det er gratis, - og hvor skulle vi vide dét fra ?!
Så vi sad dér i bilen, og så at Ærøfærgen i det fjerne anløb Rudkøbing havn, mens vi sejlede baglæns fra Strynø, og minutterne talte ret hurtigt syntes vi, og kunne gennemskue at vi var 3 minutter forsinket, hvilket jo så betød at vi ville have 2 minutter fra Strynø-færgen til Ærø-færgen, - hvilket jo ikke er ret meget.... Så panikken bredte sig med lynnets hast i kabinen....

Da vi skulle ligge til i Rudkøbing, åbnede man lågerne-som-ikke-er-en-bovport, så vi kunne i princippet køre flyvende fra borde, hvis vi altså havde haft den rette afstand til at kunne få fart nok på bilen.... Færgen sejlede ind i en metalplade på kajen et par gange, og virkede som om at dét var ganske normalt for at få færgen ind i lejet - så'n lidt primitivt !
Vi kunne godt se at Ærøfærgen stort set var klar til at sejle, så vi gik i panik og piskede en stemning op inden i bilen..... Nu holdt vi jo først, så min søster gav den måske en smule for meget gas i første gear (man kan knap nå at skifte gear, før vi ville være på Ærøfærgen !). Hun fræsede afsted, kastede bilen til højre, og dér..... - Liiige dér, i det samme som vi holdt kraftigt til højre, og kørte sågar MOD kørselsretningen for at nå Ærøfærgen, var fillihut'en på Ærøfærgen ved at sænke bommen, så vi gav os til at skrige skingert, mens vi viftede med armene, som om dét skulle hjælpe.... Fillihut'en blev ganske vist temmelig forskrækket og nærmest hoppede op på bommen (som egentlig er temmelig tung), for at få den åbnet, inden vi tørnede ind i den..... Vi havde ikke i sinde at stoppe !
- Ja, jeg må tilstå at jeg nok tissede en lille tår, både af grin, men sandelig også pga presset !
Da vi så skulle billetere på Ærøfærgen, måtte jeg så spørge om det var ham, vi var ved at køre ned, hvilket det var. Og han kunne fortælle, at da vi kom fræsende rundt om hjørnet, havde hans kollega fra en anden vinkel på færgen råbt;" - Nåååhhh ja, vi skulle vente på færgen fra Strynø !" Tåben havde altså "glemt" at vidergive informationen om at vi ville med fra Strynøfærgen !

Godt nytår !

Rodulf's fætter fundet død.... Sagen skrinlægges...

Endnu engang sneg jeg mig en tur til Fyn med datteren min, som skulle tilbage på jobbet...
Umiddelbart virker verden udenfor min lille ø, som et helt andet kontinent, fjernt og farligt, hvilket blev bekræftiget ved dagens tur....
De to snotforstørret hunde, Rynke og Gizmo, var selvfølgelig også med, og da vi nåede en rasteplads lidt udenfor Vester Hæsinge, kørte vi ind for at lufte de to tåber.... - Og JO, jeg har altid hundeposer med, så det er altså ikke mine hundes efterladenskaber som man vader i !
Vi nærmede os en skraldespand som var fyldt (hvilket der var flere af), og ved siden af lå en sort affaldssæk med et stort hul i, så man kunne se noget pelsagtigt og knogler stikke ud... Altså, et større dyr.

- Ja, jeg skal jo ikke gå glip af noget, så jeg bad M om at holde hundene, mens jeg overfladisk kiggede i posen, men jeg kunne ikke umiddelbart afgøre om det var en større hund eller måske et rådyr.... Hundene blev lukket ind i bilen, og M og jeg tog så en hømhømpose på hænderne så vi bedre kunne se hvad som der var i posen....Samtidig fortalte jeg M, at der for en del år tilbage skete det, at visse typer mennesker stjal og Halalslagtede dyr fra marken (oftest et får, men det er også set med køer). Og jeg troede i min naive barnetro, at man efterhånden var kommet dette fænomen til livs....

I posen fandt jeg et hult kadarver og et helt ben med en klov forenden (som endnu ikke var gået i forrådelse), og gættede mig frem til at det nok var Rudolf's fætter, som lå dér. M åbnede skraldespanden og fandt et total afpillet hoved, som lignede et lille hestehoved.... Der lå flere kropsdele i skraldespanden, og det så faktisk ud til at det var fra flere forskellige dyr.
Jeg ringede så politiet op, og forklarede sagen, men fik beskeden;" - Ja, vi ved jo at der findes en slags mennesker som tager større dyr og Halalslagter dem.... Vi kan ikke gøre så meget..." Ja, jeg var da godt klar over at de ikke kan gøre så meget, uden de skal skrive en rapport i 8 eksemplarer, og redegøre en "mindre" forseelse, men det er faktisk ikke mere lovligt af den grund !

Jeg ved godt at politiet ikke har de fornødne ressourcer (og specielt ikke under klimatopmødet i KBH), men jeg syntes det er at legalisere overgreb, fordi man ikke har ressourcer til at håndhæve loven, - hvorfor så have en lov ?!
Det er måske blot en mindre bagatel, hvilket jeg ikke syntes det er (jeg sammenligner ikke vigtighed fra forskellige sager), og jeg blev da noget 8 kantet af; "Det var nok Kulturberigerne" som havde skraldet et dyr eller flere.... - Okay, dét er så i orden, når det er visse muslimer, som ter sig så uciviliseret, men der er altså ikke i orden hvis jeg mishandler en ko/hest/kat/papagøje ?!

- Og HVOR er Dyreværnet så henne ?
De må virkelig sidde med en særdeles grim smag i munden, når de ikke kan komme dén slags mishandling til livs, som Halalslagtning af et/flere dyr, af frygt for at få en racismesag på halsen !
Enten har vi en dyrevelfærdslov, eller så har vi ikke, - men kan da ikke være både fugl og fisk, uanset hvilken religion/trosretning/ateistiskoverbevisning man tilhører....

Vi er sgx så naive og dumme, - os danskere....
Jeg har ikke afsagt dom, om at Rudolf's fætter er blevet Halalslagtet, men at vi stadigvæk ser dette fænomen at fritgående dyr som bliver Halalslagtet, syntes jeg vi ikke taler så højt om, - måske fordi man som Samfund er bange for at krænke en minoritet, så derfor er det tilladt nogle gange, men altså ikke altid..... Det er helt afhængig af hvilken religion man tilhører, eller hvilken hudfarve man har...

For Rudolf's fætters vedkommende, skrinlægges sagen, da myndighederne måske mener at et dødsfald af slægtninge til Rudolf, uvilkårligt vil skabe en lynchstemning herop til jul. Situationen kan skabe flere optøjer og fakkeloptog i protest over at man i denne hellige tid ikke tager dén slags lemlæstelse og drab alvorligt....

Glædelig jul !

En hård konkurrent til Rudolf med den røde tud !

- Ja, i denne søde juletid burde det jo være Rudolf med den røde tud, men jeg tror godt jeg kan påstå at min tud pt er meget rødere end Rudolf's....

Jeg er egentlig ikke så forfængelig, hvilket jo passer ganske fint til min bumsepåklædning, - og skal jeg shines lidt op, kan jeg da godt tage en nissehue på. Men jeg fjerner altså hår under armene, på benene, plukker øjenbryn, og fjerner næsehår som stikker ud....Jeg har en ladyshaver til armhulerne og benene, en pinchet til øjenbrynene, og en næsehårstrimmer til, - ja, næsen....

Efter en fligtig brug med pinchetten, nåede jeg til næsehårstrimmer, hvilket gik nok så godt, - de første par sekunder, for -vupti - så havde trimmeren skåret et mikroskopisk hul i næsevæggen, og det har nu dryppet jævnt i et kvarter, og selvom jeg har brugt en ½ køkkenrulle, så ser det ikke ud til at stoppe lige med det samme...
- Måske jeg skulle prøve at stoppe en tampon i næsen ?!

- Alle vogne kan have problemer....

Jeg har lige haft nogle dage med kodyle nedture, hvor jeg igen-igen gik bahamas på nettet, og verbalt overfaldte sagesløse net-skribenter i diverse forum.... - Og jeg skammer mig HVER gang, for jeg er jo vel klar over, at jeg er gal på den, når jeg hamre løs på tastaturet... Skammeligt !
Havde håbet at dopen kunne få bukt med disse anfald....
Jeg er ikke sikker på, at jeg er klar over hvad den udløsende årsag var denne gang, men jeg tror det var en udsendelse jeg så, fra min gamle arbejdsplads... Dén slags plejer at få mig vendt på hovedet, og gerne i et par dage eller 14 !

Men jeg ville egentlig fortælle om min tur til Brugsen (i den ene ende af øen) sammen med Sonny Boy, L.... Oftest handler jeg i Ghetto (midt på øen), og glemmer stort set hver gang jeg drager afsted, at tænke på færgetrafikken, som omfatter et mylder af hovedløse sommerhusejere/lejere, - ud over "den-generation-som-er-de-eneste-i-verden".... Begge grupper rasere Ghetto, som var dommedag nær, så jeg valgte at prøve Brugsen af (jeg kommer der sjældent)....
Vi startede hjemme i garagen, hvor min søn åbnede døren i passagersiden, og så noget skræmt ud da han spurgte;" - Og hvad er så lige sket her ?????" Dét han refererede til, var at Golfen ligner en mindre losseplads i kabinen, - den har ikke været rengjort længe, og så ligger der Big M poser, papkrus, en spand, et bræt, hundesnore, vandskål til hundene, post og reklamer fra postkassen og denne tømmes max én gang om ugen (- Altså, postkassen, som står laaaaangt fra stuehuset, mindst 15 meter, og jeg kommer sjælden dén vej forbi... Desuden findes der jo kun reklamer og regninger i postkassen, så hvem har travlt ?!).
Man låser sjældent bilerne hér på øen, for vi ved jo alle godt hvem de kriminelle er, og man kan altså ikke liiige stikke ubemærket af fra øen. Men jeg overvejer at låse bilen nu, i dén stand Golfen er i, - ikke fordi den har større værdi (jo, for mig har den), men jeg frygter lidt at folk bliver fristet til at tømme deres affald i Golfen, og det væreste er nok, at jeg højst tænkelig ikke ville opdage det !

Vi nåede Brugsen, og normalt ville jeg tage en kurv med hjul på, men vidste at i dag skulle jeg have meget, og fyldige/tunge vare, så jeg ville tage en indkøbsvogn. Jeg tog min dertilindrettede "mønt" som sidder i mit nøglebundt, og satte den i hullet i låseanordningen på indkøbsvognen, og tog den kæde-dims med en lille metalplade for enden, som skal skubbe mønten ind i låsen, så vognen kan trækkes fri.... Jeg kunne simpelthen ikke få mønten presset ind med metalpladen, og jeg vendte og drejede det rundt, og lige fedt hjalp det - det ville bare ikke lade sig gøre !
Nu begyndte der at stå folk bag mig, som også ville have en vogn, så situationen udviklede sig lidt kaotisk, og kunne snildt have aktiveret et panikanfald. Jeg lod derfor hænderne glide ned langs kroppen og tog nogle dybe indåndinger. Og det var åbenbart dét som skulle til, for pludselig fik jeg øje på et lille klistermærke monteret oven på låsen, som illustrerede HVORDAN man bar sig ad med mønten og metalpladen.... Jeg havde dækket tegningen til i min dybe koncentration om at få dyret fri.... Man skulle slet ikke mase metalpladen ind dér hvor jeg forsøgte, men i den ene ende af låseanordningen..... HA, jeg havde liiige opdaget nummeret efter velcro'en !

Vi fik kastet flere forskellige slags friske grønsager i vognen, - ikke fordi jeg er blevet sund (dén slags hjerneskade rammer mig nok aldrig), men fordi vi har nogle kaniner, som jo også skal have varieret kost, udover tørfodret. Nåede mælken, hvor 8 liter gjorde grønsagerne selskab. Og da vi nåede osten, havde én eller anden fatsvag Brugs-ansat sat en "pris-og-deklaration-mærke" over navnet på osten, så jeg måtte mærke mig frem på konsistensen og valgte en "Fætter Hørm" - tror jeg.... Derefter trillede vi til kassen, som gik ganske smertefrit - for en gangs skyld. Og da vi havde lagt varene i bilen, havde vi dermed forøget bilens værdi med 100%....

På hjemturen mødte vi en nyere mellemstor Ford, som vi også mødte på udturen.... Dét som fangede mit øje, var chaufførens påklædning; hue ned om ørerne, tyk jakke, halstørklæde og vanter.... - Ford må have jordens dårligste varmeapparat !

Søren Banjomus og Fido....

Jeg er absolut B-menneske, og trives bedst mellem kl.18.00 - 03.00.... Det er også på dét tidspunkt af døgnet, hvor telefonen ikke ringer, ubehagelige postbude banker på døren, eller andre uhensynstagne og/eller anmasende mennesker som forstyrre mig.....
Jeg står helst op i løbet af formiddagen/ved middagstid, og bruger gerne et par timer eller 3 på at vågne, hvilket bedst gøres ved at jeg glor ind i væggen med min trolig kakaomælk mens jeg ligger en kabale eller 700.... Forstyrre man mig i dette tidsrum, er jeg en monster-øgle, og jeg kan ikke rigtig finde ud af HVOR dén monster-øgle gemmer sig, resten af døgnet... - Men den ER der, ét eller andet sted !
Jeg snerre, bider og hvæser, er kort for hovedet og svare igen. Og er det helt galt, i måske en telefonsamtale, knalder jeg røret på, - hvis jeg da overhovedet tager telefonen.... Kort og godt, jeg er ubehøvlet, fræk og provokerende - og hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro at jeg var gravid (disse reagere nogen gange sådan !), eller måske jeg er kommet i min anden teenagealder ?!
Der skal med andre ord ikke ske noget pludseligt, uventet eller uforudset i "opvågningsfasen"....

For et par dage siden var jeg midt i "opvågningsfasen", og gik ud efter mit kakaomælk i køkkenet, som er min morgenmad (og jeg fatter ikke at jeg er tyk !) og 4 kg dope. Vi er stort set færdige med ombygningen på farmen, og da min mor er temmelig hysterisk med mus/rotter, er alle rum mere eller mindre forseglet så godt som muligt.... "Førerbunkeren", som er vores køkken/alrum og stue (ud i ét), er i særdeleshed forseglet. Køkkenet har flise-sokkel, og det meste er støbt ud i ét, netop for at komme min gamle mor til undsætning og hendes hysteri mht mus/rotter, - hvilket jo er lidt svært, når man i forvejen bor ved siden af marker.
Denne morgen - okay, så formiddag da - tømte jeg en mælkekarton i min kakao, og åbnede derfor op til skraldespanden.... - Men hva' fxnden var dét ????!
Jeg ved ikke hvem som blev mest forskrækket/overrumblet, men dér sad en velvoksen markmus på toppen af skraldespanden, og da jeg åbnede til skraldespanden stivnede den, og det samme gjorde jeg, for mine hjerneceller var sleeeet ikke aktive....
Jeg overvejede at tage den i halen, men huskede en grum episode for maaaaange år siden, hvor jeg netop tog fat i halen, hvorefter musen - akrobatisk - kravlede op af sin egen hale og krop, for at give mig et blødende bid i min finger (som kostede mig en stivkrampevacc.), - og så slap jeg dyret, som så piskede ned i sit hul. Så dét ville jeg alligevel ikke, men NOGET måtte jeg jo gøre. Og mens jeg stod dér og gloede, og overvejede at tage fejebakken, som jeg kunne knalde den én med, piskede dyret ned i hullet, hvor diverse slanger var til opvaskemaskinen.... Dxmn !
Jeg knaldede så lågen i (som egentlig er en skuffe), og stod et øjeblik og tænkte (måske 10-15 minutter.... Tid er en underlig størrelse).... Musen har så flere gange efterfølgende overrasket mig, selvom jeg har sat flere fælder op i skraldespandsmodullet, så i dag besluttede jeg at én af vores to dovne katte, SKULLE fange dyret. Så jeg åbnede til skraldespanden og kastede Speedy (dén kat, som er mest aktiv/på dupperne) ned i skraldespanden, og knaldede lågen i....
Der var frygtelig stille i knap en time, og tænke at jeg hellere måtte kigge til katten.... Og da jeg åbnede, sad Speedy med store øjne og gloede på mig, som om den tænkte;" - Hva' fxnden har du gang i ?!" Katten sprang ud, og jeg overvejede et svagt øjeblik OM jeg skulle fjerne al kattemaden fra køkkengulvet, for så ku' det da være, at én af de to dovne katte fik appatit på en mus !
Så pt står scoringen: 2-1 til markmusen, - den er ikke blevet hapset endnu, selvom jeg har sat et lille klistermærke op i skraldespanden hvorpå der står: "Skrid, det er MIT køkken !" !
- Måske jeg skulle spille Søren Banjomus, i håbet om at dén dumme mus kigger forbi ?!

Og når vi nu er ved dyr - husdyr eller ej, og om de er mine eller ej !
Naboen (som bor ca.800 m væk) har fået ny hund, Fido.... En ordentlig mother-fxcker blanding på "sølle" 40-50 kg... Hunden er meget glad for vores matrikel, og hopper nemt og elegant over hegnet for at lege med de to tåber af hunde vi har.... Og det er for den sags skyld, ganske okay.... - Hvis den altså gad at lade være med at hoppe op af vores hvide hoveddør, for hunden åbner dermed hoveddøren, så den står på vid gab (og så undre jeg mig over HVORDAN en mus kan slippe ind ???!).
Den anden dag stod døren til soveværelset åben, mens jeg fedtede rundt med en rengøringsspand. Jeg tænkte ikke videre over det, da jeg nåede til hoveddøren som stod åben (troede at jeg måske havde glemt at lukke den ???!), så jeg knaldede leddet i, og fortsatte min rengøring....
Jeg nåede soveværelset, og jeg fik da lidt af en overraskelse, da Fido nok så elegant lå i sine fulde bredde og længde i MIN SENG !
Min første og umiddelbare reaktion var, at hæve stemmen mens jeg nærmest råbte;" - Hva' fxnden... Ka' DU se at komme ud ????!" Hunden løftede blot hovedet, løftede sine gardiner og knurrede så meget, at det var lige før at sengen vibrerede.... Jeg tænkte ikke, men handlede instinktivt; jeg løftede min overvægtige højre hånd, knyttede den og gav Fido én på kysen !
- Altså, HVA' ligner dét at nabohunden invardere MIN SENG.... Fido var IKKE glad !
Den luntede slukøret ud i gangen, hvorefter jeg kunne lukke den skumle "intruder" ud.... Farvel, og tak, Fido !

Og så hedder hunden egenlig ikke Fido, men Samson.... Men dét navn glemmer jeg hele tiden, så hér hedder han Fido !

En tur i det fri.....

Endnu engang forlod jeg min øde ø, sammen med min datter, M.... Anledningen var denne gang et jobinterview, hvor min 17½ årige datter var blevet ringet op, at denne grise-farmer på Fyn, som havde set hendes opslag om at hun søgte job. Det er jo lidt blær' at blive ringet op af et muligt job (og er heller ikke første gang for min datter.... Pigen med talenterne), når det for alle andre dødlige er lige omvendt, - at man ringer jobbet op...

Vi tog en formiddagfærge, for at slå en smutvej forbi Ikea i Odense, som er en lille omvej på knap 60 km, - ja, det er ikke så tit at jeg kommer ud, og da slet ikke at lufte Golf'ens udpinte ventiler, og så er Ikea jo et Mekka for så'n nogen som mig, uanset hvor mange kilometers omvej !
Dagen startede med lettere overskyet himmel, dog uden at regne... Færgens automatiske "Ding-Dong"-system, hvor de byder velkommen ombord og oplyser om diverse sikkerhedsforanstaltninger - både på dansk og engelsk, virkede vist ikke. Normalt ville dette "Ding-Dong" system starte efter et par minutters sejlads, men denne gang skete det ikke, og da der var gået knap 10 minutter blev der sagt;" Hallo-Hallo.... Dette er kaptajnen på M/S Ærøfærgernes Tralle-Ralle... Håber De vil få en behagelig overfart... Slut !" Der var vist kun fastboende øbo-bønder med, og forvirringen skabte total tavshed, mens man kiggede på hinanden og spurgte efter HVAD det var at kaptajnen egentlig sagde, og så klukkede folk ellers på kryds og tværs. Og selvom man - typisk dansk - sidder i hver sit hjørne, og skal helst ikke komme hinanden for meget ved, fik kaptajnens besked alligevel brudt disse usynlige barriere.... Ingen af Ærø Færgerne har noget navn, men blot et lovpligtigt nummer, hvis vi nu skulle synke på 2 meter vand, så "Tralle-Ralle" MÅ denne færge så hedde fremover....
Normalt er overfarten laaaaaang, dræbende og temmelig kedelig, og vare 75 minutter, men med Kaptajnens ordvalg, gjorde turen da lidt mere festlig, og for at det ikke skal være hel lyv, så begyndte "Ding-Dong" systemmet efter knap 20 minutters sejlads, - dog ikke med et "Velkommen ombord", men derimod med et: "Færgen er i havn om få minutter...." og jeg måtte fastholde overfor billetøren, at vi altså ikke ville betale ekstra for underholdningen......
Kaptajnens spæde mandige stemme kom atter i højttalerne, hvor han beklage rodet, - men det var en ny CD i maskinen.... Ja ja, vi er godt nok fra Ærø, men vi er ikke dumme, for vi kunne jo med selvsyn se på fladskærmene, som hænger rundt omkring på færgen, som oplysning/reklameudsending, at der var en mus som fræsede rundt mellem diverse ikoner på skrivebordet, - ja, selv et famøst spil fra internettet lå der.... Tsk tsk tsk.... Altså, jeg troede at kaptajner havde en højere uddannelse, og at han da vidste at vi, os passagere, kunne følge med hans handlinger på pc'en ! (- Måske han slet ikke er uddannet kaptajn, men har et par tusind timers træning, som kaptajn, i et similatorspil på pc'en ???!)
Efter en mere underholdende tur, nåede vi Svendborg.... Og efter nogle km's kørsel, kørte vi forbi en bil som holdt på fortorvet med motorhjelmen oppe, og da vi passerede den var jeg da lige ved at køre af vejbanen.... Bilisten på fortorvet havde brudt et el-skab op, og havde forbundet bilen med sine startkabler fra motoren til el-skabet.... Dén havde jeg alligevel aldrig set før !

Vi nåede Ikea i Odense, og man kunne godt se at det nye store møbelhus, var designet af et hankøn - i hvert fald på P-pladsen/huset... - Eller så var det måske blot de fynske bilister, som ikke forstår hvilken side man køre i...
Jeg hyperventilerede allerede inden vi nåede indenfor, - måske pga iver.... Rulletrappen førte nok så fint op til bolighuset på 1. sal. Men danskere har én eller anden ubehjælpelig trang til at stoppe op, så snart trinene ikke ruller længere, da man så har nået sin distanation, og dermed laver en prop længere tilbage på rulletrappen, så dem der står på den rullende-trappe må stå og steppe, for ikke at blive lagt/rullet ned.... Og pudsig nok er det den selvsamme ældre generation - selvfølgelig ikke min unge generation - som også bosætter sig ved chipsene i Ghetto !
Jeg havde forelsket mig i et linnedskab til mit badeværelse, og efter en lyntur gennem Mekka med skyggeklapper på, for ikke at få et hysterisk anfald af dén-generation-som-tror-de-er-helt-alene-i-verden, drønede vi ned til reol 2567 række 67349 (eller hvor meget det nu var) for at kaste skabet i vognen. Vi fik med møg og besvær sneget det 60 kg tunge skab i vognen, men min kloge datter rev mig ud af mit indre billed af hvordan jeg vidste det ville se ud på mit badeværelse med ordene;" - Øøøhhhh mor... - Kan vi have det i bilen ???!"
Godt tænkt.... Godt tænkt ! så vi listede skabet tilbage igen på reol 2567 række 67349, og så gik vi til kassen med 4 stearinlys, 6 potter, lidt nips, et par knager og et toiletrulleholder og måtte slippe 1.000 go'e danske bananer...

Godt forpustet satte vi kursen mod svineproducenten, og nåede frem 1½ time før tid, så vi fræsede området tyndt... Fyn er fin, synges der, og det er sikkert ganske vist, - hvis vi måske havde kørt lidt langsommere, så vi kunne nå at se nogle af de marker vi drønede fordi....
Efter 1½ times rundvisning og snakken frem og tilbage - mens jeg sad i bilen, og frøs - kom M tilbage, og vi vendte snuden hjem.... Det virkede til at det var et godt og ordnet sted, og farmeren virkede sød og rar.... - Måske han er enlig ????!

Jeg er ikke så kendt i Svaninge Bakker, men der ser ganske fint ud med alle dets snoede veje.... Jeg kørte moderat, og indhentede en dame i en Opel. Hun virkede til at kende området, så jeg lagde mig bag hende, så når hun satte farten op, gjorde jeg også og når hun satte farten ned, gjorde jeg det så også. Jeg husker fjernt, at vi fræsede forbi nogle vejarbejderskilte, men damen i Opel'en sagtnede ikke farten. Jeg sagtnede farten, og fik sagt til M, at Opel'en virkede stedkendt, og speedede så op for at indhente Opel'en. Men Opel'en sagtnede farten i et hårnålesving, samtidig med at jeg havde speedet op..... Lige dér i hårnålesvinget holdt 3-4 biler foran os - for rødt lys !
- Ja, jeg var da glad for at jeg ikke liiiige havde skiftet dæk, for dér røg da nok for 200 bananer på hvert hjul... Og det hviiiiiinede måske en smule, mens bilen slog rxven ud til siden, - der er ingen ABS bremser på min 17 årige rustfrie Golf !
Jeg kunne kun sige;" - Ups.... Dét gik da vist lidt stærkt..." Mens M's negle nærmest sad fast i instrumentbrættet foran hende, hvorefter hun sagde;" - Sådan kan man da osse køre...."

Vi nåede Ærø, og jeg satte M af hos sin kæreste.... Vi havde haft en god dag, og nu da passagersædet foran var frit, hoppede begge mine mellemstore hunde foran. De vil jo så gerne deltage i trafikken, - og jeg er en spade og lader dem gøre det.... Vi nåede endnu et hårnålesving, som jeg jo kender ganske godt, og slap derfor foden fra speederen, men drejede lidt for sent, så svinget blev brat, med dét resultat at den ene hund mistede balancen og satte sine forben på mit speeder-lår, så jeg fik sat farten op - midt i hårnålesvinget !
Nu er det jo Ærø, så hvor stor er sandsynligheden for at der kommer nogen liiige i dét øjeblik ?!
- Og dét var så mit held..... Og hvad kan man så lære af det ?
- Hav aldrig unger og uopdragne dyr på forsædet !

- Hallo.... Er det Gud ?

Mon ikke vi alle har prøvet at slukke vækkeuret, når det ringede og derefter faldt i søvn igen, - og nogle gange kan man ikke huske at man fysisk slukkede vækkeuret ?

Jeg sov trygt og godt.....
Jeg kom langsomt til overfladen, mens jeg kunne høre en stemme i det fjerne;"- Hallooooo..... Er der nogen ?" Jeg tænkte, at det da var en meget livagtig drøm, mens jeg stadigvæk var halvt i drømmeland og halvt vågen. Kalden blev ved og ved og ved. Til sidst slog jeg øjnene op og kiggede op i det mørke loft, som var oplyst af en svag lyskegle mod loftet og nu fik jeg for alvor øjnene op...
Jeg stirrede stift på loftet, lå musestille og var ved at glemme at trække vejret; - Var det Herren selv, som talte til mig ?
Lyskeglen var der stadig, og den svage stemme kunne jeg stadigvæk høre med få intervaller. Jeg turde knap at rejse mig, men ville alligevel hente kameraet til at indfange dette gloriøse moment, for hvor tit får man besøg af Gud ?
Jeg tog fat i dynen for langsomt at glide ud af sengen..... Men hva' var det ?! Der lå noget på dynen, hvilket jeg tog fat i, og i det samme forsvandt lyskeglen. Nu blev stemmen helt tydelig og klar.... Jeg sad nu og gloede på min mobiltelefon, som en ven havde ringet til, - jeg havde bare glemt at jeg havde taget røret, eller så var jeg bare så træt at jeg ikke registrede at jeg havde taget røret....
- Ak og ve.... Ingen Gudebesøg denne gang ! ;-)

Turist eller terrorist ?

Solen har skinnet hele dagen, og lokker folk ud på gaden....Jeg kørte til byen, sammen med min datter M, i den hvide polkaprikkede kassebil (flyve-rust-ramt Hiace)...
Jeg ved ikke hvad det er der får folk til at tro, at brosten er lavet til fodgængere... - Ja, det er vel egentlig ligegyldigt hvilken vejbelægning der er, - med mindre man er autonom....
De flagre rundt på vejbanen som en skoldet skxd i en spand, uden at være skoldet.... Det mærkelige er vel, at det ofte er svagtgående, forældre med småfolk i klapvogne, hele familier på 25 medlemmer på cykel, eller måske en hærenhed på fodtur, - de fylder MEGET, og de har ingen intention om at flytte sig - i hvert fald ikke på denne side af jul. De er jo de svageste i trafikken, og jeg turde ikke begå mig så letsindigt....
Man bør i hvert fald have fyldt bilen op med brændstof (incl en ekstra dunk i reserve), så man er klar til at kaste sig ind i manegen, for at holde i tomgang i et par timer.....Hvis man begik sig så'n i en større by, vil det se ud som en strike i bowling, - hvor bilen er bowlingkuglen, og menneskemængden er kegler....

Tilbage til min tur i byen...
Pga af menneskemyldret trillede jeg nok nærmere, ved brug af kobling og bremse (burde fortælle hvor "stærkt" jeg trillede). Jeg skulle så dreje til højre, så jeg blinkede, sikrede mig at fodgængerne havde set mig (2 stk's damer, hvoraf den ene gik med stok), og de holdt så tilbage. Jeg drejede (stadigvæk med kobling og bremse) mens jeg kiggede i mine sidespejle (det er jo en kassebil), og kunne se at der var rigelig plads (måske 30-40 cm på hver side), og så i mit højre sidespejl at damen uden stok slog på bilen, samtidig med at vi hørte et hult donk....
Jeg bør måske indskyde, at jeg pt har mine - i forvejen flossede - nerver uden på tøjet, og agere/reagere nok noget uheldigt... - Altså, mere uheldigt end normalt.... Men andre ord, - jeg er bare ikke rask ! I hvert fald træk jeg håndbremsen mens jeg røg ud af bilen... Damerne var englændere, og damen uden stok begyndte med at jeg næsten ramte dem ??????! - NÆSTEN ! Hva' er "næsten" for noget ?! Har jeg ramt, eller har jeg ikke ramt ?! (jeg vidste da godt, at jeg ikke havde ramt nogen... Nød !)

Jeg fik tics ved øjet, og nærmest brølede;" - You NEVER EVER hit my car... Do you understand.... NEVER, or I smack your face...." Min indre dæmon var sluppet ud.... Damen begyndte med politiet, og jeg - stadigvæk - brølende;" - Did you get my number...." Damen spurgte hvor politistationen lå, hvilket jeg stadigvæk meget ophidset fortalte hvor lå... Jeg husker ikke hvad hun derefter sagde, men det var åbenbart nok til, at jeg mistede den allersidste nano-gnist af fornuft og løftede min overvægtig pegefinger truende af damen (som i øvrig var 1½ hoved højere end mig), mens jeg afsluttende brølede "fxck off"....Da jeg atter sad bag rattet, fuldstændig ude af kontrol, kunne jeg godt se at jeg havde gjort mig temmelig bemærket, for folk stod nu i en positur á la "frys" og bare gloede (og mig som bare er SÅ "glad" for at være midtpunkt !). M sad noget tavs, men sagde så;" - Cool, mor !
"- Hvor "cool" er dét lige ????!

- Hvordan kunne det ske ????!
Jeg mistede for alvor fatningen, og der var bare ingen nødbremse, plan B eller andet som kunne stoppe mig..... Og så havde jeg oven i købet ædt min daglige ration af dope, hvilket åbenbart ikke liiige virkede...
- Hvordan kunne SÅ lidt, få mig SÅ meget ud af kurs, at dæmonen måtte vise sit grumme ansigt ?!

- Hvad er der galt med ældre mennesker ?!

Jeg vovede mig en tur i Ghetto (Netto).... Der var måske liiige vel mange mennesker, og jeg kunne godt ane et hysterisk anfald på trapperne, så jeg skubbede min indkøbsvogn ind til siden hvor jeg ligeledes stillede mig, og stod så dér i nogle minutter.... Jeg forsøgte at distrahere mig selv, ved at kigge på mine omgivelser (og sagde faktisk slet ikke mine lyde, som jeg plejer)....

En ældre dame, måske sidst i 60'erne/først i 70'erne styrede en indkøbsvogn, og var i følgeskab med en datter måske.... Den ældre dame stoppede midt i det hele, og spurgte om de skulle have nogle chips, hvilket "datteren" ikke mente. Den ældre dame blev stående dér midt i det hele, så de øvrige kunder ikke kunne komme forbi, - og så slog det mig;
- Bliver man dum med alderen ?
- Eller bare så konfus, at man tror man er det eneste væsen på denne planet ?

Og det var så ikke den eneste episode i Ghetto, som gav mig bekymrende tanker...
På parkeringspladsen var jeg i færd med at bakke ud, da en ældre gut på ca. 70 holdt i en van-af-en-art på gule plader, på min venstre side. Han ville tydeligvis have min plads, og gik åbenbart i panik over at en anden måske ville tage pladsen, - selvom jeg ikke kunne øjne andre bilister, så han kilede sig ind...... - Hallåååååå, jeg er ikke kommet ud af parkeringsbåsen endnu, Nød !

- Måske man blot går i panik, når man bliver gammel, og som udgangspunkt tror at ens omgivelser - hvis der er nogen - har en reaktionstid, svarende til en Boing 747 i tophastighed...
- Måske det er en tak til den yngre generation, fordi denne opbevarer de ældre i en sadindåse, hvor nøgle nogle gange bliver væk, så de ikke får daglig luft ?

En naiv start...

Dette blog-værk er nyt for mig, og skal vist rode lidt (læs: meget) med det først.... - Måske jeg ligefrem bliver en haj til det... - Højst sandsynlig ikke, men jeg lader mig ikke kyse af uvidenhed !

Klokken er kvalme, efter en evig søgen efter et acceptabelt Blog-navn, da alt som faldt mig naturligt var optaget, af ét eller andet fjols. Jeg bør futte under dynen, så jeg ikke når at lave ged i noget, - som jeg plejer....