fredag den 17. december 2010

- Hvorfor bestille tid ?

De fleste af os, har nok prøvet at bestille tid hos en tandlæge, praktiserende læge, med håndværkere, på kommunen osv osv osv. Og jeg undre mig hver evig eneste gang, for HVORFOR bestille tid ?
- Man kommer jo alligevel ikke ind til tiden !

- Ja, jeg har jo ikke andet end tid, men da jeg var aktiv lønslave, var det jo ikke anderledes…. Og uanset OM man er statsautoriseret bums eller ej, er der jo ingen som kan tillade sig at beslaglægge ens tid !
De fleste af os er opdraget med en vis pli og ynde, så vi kunne ikke drømme om at kommenterer eventuelle forsinkelser, når man har siddet og gloet på samme vægmaleri i lægens venteværelse i 45 minutter, inden man kommer ind, - og hvorfor ikke ?
- Hvorfor spørger vi ikke direkte dén person man sidder og venter på, om HVORFOR man overhovedet bestiller tid, når denne alligevel ikke kan overholde den aftalte tid ?!
Det er jo ikke kun en enkelt gang eller to, - det er faktisk mere regelen end undtagelsen !

Jeg tror de fleste af os, har indbygget én eller anden autoritet mod planlagte aftaler, og tror at hvis vi påtaler manglende respekt overfor ens egen tid, at modparten man har en aftale med, så vil gøre grumt værre, og dermed ikke gavne ens sag, - og det er måske rigtigt…. Vi glemmer blot i farten, at de aftaler vi laver, er oftest en service for borgeren eller noget vi har betalt for.

- Hvad ville min praktiserende læge sige, hvis jeg påtalte hans manglende respekt for MIN tid ?
- Ja, han ville nok starte med at sige, at der er andre end mig, at han er presset, der er mange syge og bla bla bla bla….
- Hvilket argument er dét ?!
Han ville måske være så grum, og sige at dén lungebetændelse jeg kommer med ikke krævede behandling, bare for at give mig tilbage for min hudløse ærlighed….
- Hvorfor kalkulere han ikke med X % tid, når han nu HVER EVIG ENESTE dag er bagud, med at overholde aftalte tidspunkter ?!
Jeg fatter ikke, at det kan være så svært at planlægge !
Min praktiserende læge er dog så forudberegnende, at når man ringer for at bestille tid, så kan man få en tid knap 2 uger efter….
- Altså, hvis jeg ringer til lægen, så er det fordi jeg er syg NU, og har været det længe (afventer om det vil gå over), så jeg kan altså IKKE vente 14 dage !

- Hvordan ville det ikke se ud, hvis vi kom lallende op ad formiddagen på vores arbejdsplads, - fordi tidspunktet passede os dårligt, når vi nu liiiige skulle aflevere lille Børge i daginstitutionen, sætte en maskine vask over, tømme opvaskemaskinen, redde senge og liiiige smide rødvinsflaskerne ud fra aftensmaden…. Hvis man, som lønslave, havde samme rate for overbooking/spild, ville man da blive fyret… Men måske det mere handler om økonomi, for jo flere man presser ind i sin daglige planlægning, jo flere kroner får man ud af det….. En slags kvote !

Det er egentlig en smule pudsigt, for hvis man presser X behandler mht tid, så kan det faktisk godt lade sig gøre at overholde tiden…. Eksempelvis går min datter pt til kontrol på Svendborg sygehus med en brækket arm. Vi bor på Ærø og er afhængig af færgen, som har en margen på 3 timer mellem hver sejlads, og tager 2,5 timer t/r, og hér kan sygehuset godt få presset diverse undersøgelser ind i den 3 timers margen…. Skal måske sige, at det først lykkedes, da det blev påtalt, at vi faktisk ikke syntes de er så super hyggelige i Svendborg, og ikke ønskede at misse en færge pga man liiiige skulle tilsidesætte en frokostpause eller et andet projekt. Så efter dén sang, kommer min datter ind til tiden…..

- Måske vi, som borgere og forbrugere, blot skal åbne munden, og oplyse at man ikke gider at vente, eftersom man har en aftalt tid ?!
Man er jo ikke fræk eller uden skyggen af pli, fordi man påtaler dette - faktisk er det dem, man har en aftale med, som er til for os og ikke omvendt !

onsdag den 27. oktober 2010

Velfærdssamfund og Brugerbetaling….

Jeg sidder hér d.26.oktober 2010 og ser TV2 News….
Man skal jo ikke æde alt råt, som bliver leveret via de forskellige medier, - og pt er det TV2 News, som har givet følgende informationer til Borgerne, via diverse “Vismænd“….

Man skønner, at man blandt andet kan afhjælpe den økonomiske krise ved at fjerne Efterlønnen og eksempelvis indfører Brugerbetaling på lægebesøg…..
- Altså… Vi dansker er jo desværre SÅ lade og dovne, for var det ikke for de egenskaber, så burde vi, som Samfund, rejse os fra støvets dvale og råbe vagt i gevær hér !
(Gid vi stadigvæk var Vikinger, hvor vi kunne plyndre, torturer og voldtage løs !)

Danmark er VERDENS højst beskattede land (og sikke en rekord vi kan prale af), og HVAD bruger man i grunden de skattekroner til, når det ikke er til velfærd (eks. gratis lægehjælp), - til dig og mig ?! - Jeg, personligt, kan lugte en usigelig stank af Pamperi og beaukrati !

Jeg er absolut ikke imod brugerbetaling, men det kræver altså at vi tilsvarende lemper op for det høje skattetryk, ellers er det, efter min vurdering, ren og skær tyveri på højeste plan, ved højlys dag, uden mulighed for strafmuligheder, - fordi det er Staten som begår tyveriet !

Prøv at tage din løn, træk skatten fra som er ca.42%. Indbetalt til en pensionsordning, som du tillige skal svare skat af, når den skal udbetales (man skal altså først betale 42% i skat for den tjente krone, for derefter at betale minimum 42% IGEN, når den skal udbetales, altså 84% af én krone før den udbetales som pension), SAMTIDIG straffes man og modregnes i sin Folkepension (hvis den eksisterer til dén tid) hvis man har en pensionsopsparing. Gå ned og køb en økologisk liter mælk, som er beskattet af 22% moms (hvis den da ikke er hævet). Hvis man derimod går ud og køber en bil er indregistrering, vægtafgift og alskens slags afgifter, oppe på ca. 185% i skat, udover de 42% som er for den tjente krone, altså en beskatning på 227%. Tager man dén vand vi bruger i et toilet, eller fra den rindende hane betaler man ca. 1 krone for at få den ud af hanen, men betaler 2 kroner for at komme af med den igen (Hvad hvis man drikker dén liter vand ?). Har man yderligere en septiktank skal man betale X kroner for at få den tømt. Tager vi affaldssystemmet, så skal man her på Ærø sortere sit affald og betale X krone om året, for at få det fjernet, men hvis man bor på Nørrebro skal man ikke sortere det, men betale det samme. Har man et oliefyr skal man betale X kroner om året for at få skorstensfejeren ud og tjekke og godkende det (hvert år), og alligevel er du som ejer af et fyr eller et toilet pålagt at betale X kroner for afledning og ansvar. Har du en internetforbindelse pålægges du yderligere ca. 2.000 om året i medielicens, - uanset OM du gider at glo på DR’s gentagne genudsendelser. Derud over vil en sund og fornuftig borger forsikre sig selv og sit indbo, som kan svinge meget, men lad os tage ca. 1.000 om måneden i bil, indbo og brand. Hvis du er UFB (Uden fast bopæl), kan Stat eller kommune til enhver tid fratage dig visse rettigheder, eksempelvis hvor i køen man befinder sig på ventelisten på behandling på hospital, eller overførselsindkomst. Og så er der sukkerafgiften, som nok er den mest tåbelige af alle, for det betyder jo at det kun er de Rige, som kan holde “fredagsslik” for sine unger, og de Fattige kan så tygge i en gulerod. Og HVIS det bliver indført med brugerbetaling mht lægebesøg, - Ja, så er det vist kun de Rige, som kommer til lægen !
- Så hvor meget har du egentligt tilbage af dén krone du tjener, som DU råder over, og HVAD får du for det resterne beløb ?

Derud over kræver din lønudbetaling en NEM-konto, - altså vi skal som lønslaver OGSÅ være underlagt en eller anden Bank’s nådesløse politik, som frit og straffrit kan forvalte hvem de vil have som kunder eller ej !

Hvad Efterlønnen angår, behøver man altså ikke at være atomfysiker for at kunne udregne konsekvensen af at nedlægge den….
De som vil benytte sig af Efterlønnen er oftest dem, som bliver fyret i en sen alder, og stort set ikke har mange fremtidsmuligheder på arbejdsmarkedet, så under hvilken gruppe vil de tilhører, hvis Efterlønnen nedlægges ?!
- Arbejdsløshedsgruppen !
- Og hvad er så mest værdigt ?! - Et aktiveringskursus, hvor denne gruppe skal aktiveres med pudestramaj, samle tøjklemmer, som en anden fange, eller andet tåbeligt, og som overhovedet ikke har noget at gøre med at fremme den arbejdsløses muligheder på arbejdsmarkedet….

Nu er det så modernet med grøn afgift, og det tilslutter jeg mig, MEN hvis man nu brugte den grønne afgift på dét man betaler den for, så blev eksempelvis bilejere mindre beskattet (for de har jo allerede betalt vedligeholdelse af vejnettet flere gange rundt i hele Danmark, og er ganske fair). Og hvis nu pengene fra vandafledningen nu blev brugt på vandværkerne, så var de også vedligeholdt flere gange. Og hvorfor sortere affaldet, når det nu ender samme sted alligevel. Og den offentlige kloakering burde der også være taget hånd om via de skatter vi, som forbruger, betaler. Og når jeg prutter meget, så har jeg faktisk betalt til Co2-udslippet, også via de afgifter jeg som forbruger betaler….
- Men hvad med mig, som bor på en nedlagt landejendom med hele 3 brønde med fersk vand, som jeg ikke må benytte mig af ?! Et jordareal som kan rumme AL den Co2 jeg vælger at udslippe. Et energi rigtigt hus. En miljørigtig bil med høj sikkerhed ved sammenstød…. - Burde JEG så ikke have skattelettelser, når jeg tilgodeser de grønne afgifter/miljø ?!
- Ja, så vil Storbyfolk jo kæfte op om at vi - socialt - skal betale til hinanden…. Og dét er jeg da enig i, men hvorfor skal Storbyfolk så have mulighed for en rutebil/tog hvert 20 minut (maksimum), når min bus køre 4 gange i døgnet, hvor jeg så skal gå et par kilometer er 5 for at finde bussen.

Det er egentligt logisk, at jo færre vi er til at betale til Velfærdssamfundet, jo højere skal skatten være… Når dét så er sagt, hvad er det så vi betaler til ??????!
JEG ser 6% af vores BNP til Ulandsbistand (og så er diverse indsamlinger IKKE inkluderet). JEG ser et EU som vi for år tilbage betalte 10 milliarder til, men samtidig modtog 10 milliarder, mens danske bønder lagde deres marker brak fordi dét var der flest penge i. JEG ser ingen sammenlignlighed med en Spansk bjergbonde og en herboende på Nørrebro. JEG ser en uretfærdighed i at en dansk EU-ansat betaler 6% i skat, når jeg skal betale 42%, men vi har lige vilkår. JEG ser et beaukrati som diverse Ministre benytter sig af (herunder de store luksuøse Minister biler, som vi alle gerne vil eje, men ikke har råd til pga afgifter - uanset HVILKEN farve Regeringen har…. Det ville klæde Ministrene, at kører rundt i en VW Lupo, eller Skoda Fabia med et forbrug på små 30 km/ltr). JEG ser nogle Ministre som har sikret sig med en pension på 250.000 om året, mod os andre dødlige, som får det halve. JEG ser Storbyfolk kæfte op om grønne afgifter (mest fordi de vil nedlægge biler, - men de har jo så osse busserne/togene). JEG ser et problem, når en “Ghetto-pakke” er aktuelt, når beboerne i Ghettoerne udgøre under 20% af befolkningen - ergo må det være “Ghetto'erne” som belaster overførselsgoderne !
JEG ser et Samfund, som er ude og skxde…. Et Samfund, som skal forsørge dem, som har mulighederne/ressourcerne (Storbyfolk + indvandrefamilier), både fordi “vi” (politikerne) er bange for konflikter (berøringsangst), og fordi de ikke ser ud over Storbylivet, og ikke i Udkantsdanmak !
- Nogle burde ruskes, og få øjnene op for de reelle problemer, netop fordi vi alle ikke bor på Stenbroen, og fordi vi burde tage hensyn til vores egne, end en hungersnød i Somalia, eller et oversvømmet Pakistan, som for blot få år tilbage bombede den danske ambassade, bankede vores flag med en gammel sko, for derefter at antænde Dannebrog…

- Lider vi danskere af hukommelsestab, og kan vi ruskes op i vores Vikinge-gen ?!

tirsdag den 31. august 2010

- Hvad er Tolerance ?

I øjeblikket er der optakt til det svenske valg, og Sverigesdemokraternes valgkampagne er blevet boycuttet af Sveriges TV4, som er en reklamekanal og svarer til den danske TV4. TV4 argumentere beslutningen om boycut med at reklamen opildner til intolerance og fremmedfjendskhed.
Reklamen viser et bord i et lokale med skiltet “Statsbudgettet” over. Man ser en enkelt pensionist med rollator gå mod bordet, mens der kommer nogle kvinder iført burka med barnevogne/klapvogne småløbende mod bordet ( http://sverigedemokraterna.se/ ).
Derud over har en eller flere svensk statsejet TV kanaler “glemt” at invitere ovennævnte parti til politisk debatrunde optil valget… Det kan jo ske, at man “glemmer” at inviterer folk til festen, - jeg mener; hvor mange mennesker skal man holde styr på i Riksdagen, som vist nok er bestående af 7 partier ?!

Det minder mig meget om et meget omdiskuteret parti i det danske Folketing, Dansk Folkeparti (DF), hvordan man behandlede dem og nedgjorde dem med blandt andet sætninger som;
” - Det er ikke et stuerent parti !”
- Hvor mange kan huske det, eller lider vi - som vi danskere plejer - af hukommelsestab, og har glemt både dét, men også hvad de forskellige partier lover optil et valg, men politikerne glemmer lykkeligt hvad de lovede når de så endelig er i Regering ?!
Dengang kaldte svenskerne os for fremmedfjendske og intolerante… - Altså svenskere, man skal ikke kaste med Webergrill, når man selv bor i parcelhus….

- Kan I huske hvordan de danske medier forsøgte at fremstille Geert Wilders fra Holland som en skurk, der havde snydt sig til mandater i det hollandske Underhus (der kom ingen forklaring på hvordan han skulle have snydt), og man spurgte menig mand på gaden om Wilders fremgang, hvor vedkommende svarede, at det ikke var den hollandske befolknings generelle politisk holdning… - Øøøhhh, jeg troede at de havde et demokrati og ikke et diktatur i Holland ?!

Det er ovennævnte grupper/mennesker som bliver skudt i skoene at de er intolerante og racistiske, men hvad er de mennesker så, som kalder nævnte grupper for intolerante og racistiske ????!
- Ja, jeg spørger bare…. Jeg siger INTET om hvilket politisk overbevisning jeg har, eller hvad som er rigtigt eller forkert, men stiller blot spørgsmålstegn ved ordet “tolerance”…. Det synes lidt af, at man glemmer at det er et demokrati (måske nærmere et demokratur), hvor flertallet bestemmer….

For mig er samtlige partier i Folketinget indsnævret og indspiste… Den danske mafia hedder Auken-, Hækkerup- og Helveg-klanen, og jeg forstår ikke helt at X kandidat kan opstille i Y Kreds, som vedkommende aldrig nogensinde har boet i, eller kender noget til… Men der er så meget jeg jo ikke forstår.
Man burde måske lytte lidt til Enhedslisten, når de mener at X Folketingsmedlem kun kan sidde X år, for derefter at skulle ud og arbejde med noget helt andet - rotation… - Altså, rotation UDENFOR Folketinget.
Det kunne måske ligefrem hjælpe, hvis man stak dem en spade i hånden, når de skulle “roteres”, så de kunne prøve at få jord under neglene og vide hvad menig mand på gulvet tjener, under hvilke vilkår der arbejdes under og hvad arbejde reelt betyder…

Og hér er så hvad Politikens nudanske ordbog definerer tolerance som:
“Udvisning af respekt og overbærenhed med nogen eller noget der afviger fra normen…

lørdag den 14. august 2010

Livets brugsforvirring

Jeg har fået nye briller..... Briller med en bedre styrke, så jeg kan læse dét med småt...

Jeg skal næppe klage over noget i mit liv, og syntes jeg har haft et fantastisk rigt liv, med rigtig mange oplevelser (positive som negative), som jeg har lagt i min "kommode", hvor jeg gemmer på værdifulde ting - Livserfaringer !

Livet er jo aldrig sort eller hvidt, og det kommer det nok aldrig til, hvilket godt kan irriterer og frustrerer mig en smule; fordi jeg nemt bliver forvirret når der er flere muligheder at vælge imellem, og fordi omgivelserne bliver forvirret når der er flere muligheder at vælge imellem....
For mig er "enten - eller" den optimale mulighed, og burde indføres ved lov, for det ville da gøre det nemmere, når man spurgte sine unger om de ville have en is, at svaret var simpelt:
"-Ja..." Eller "- Nej..." Meget simpelt !
Men svaret er meget mere nuanceret, for svaret kunne også være;
"- Ja, men kun hvis jeg kan få en med 3 kugler; én med jordbær, én med pistacie og én med nødder.... Har de ikke det, vil jeg gerne have én med rosiner, én med karamel og én med mint.... Og så en flødebolle med kokos på toppen...."
- Betyder det så "Ja" eller "Nej" ????!
Nu er det pludselig ikke længere et simpelt ja-nej spørgsmål om en is, - nej, nu skal man pludselig have sin lille notesblok frem for at huske alle detaljerne, fordi barnet skal tage stilling til mulighederne, og hvis man har mere end et barn, kan processen om at købe en is, på en meget varm sommerdag, blive til det rene helvede som kan vare flere timer - og så pga en is.....
Forstil jer, hvor lang tid det ville tage, hvis det drejede sig om langt alvorligere og større spørgsmål, som krævede et hurtigt svar;
"- Gider du at give mig brandslukkeren.... Det brænder !"
"- Hhhhhmmmm, lad mig lige tænke over det.... Skal det være den store, mellem eller bare håndslukkeren.... Skal du osse ha' brændtæpper, og i såfald hvor mange ?"
Måske det forklarer hvorfor politik ofte ender ud i en mudderkampagne og hovsa-løsninger....

På den anden side, så har jeg for nyelig set et mere nuanceret billedet på min livsstatus....
I stedet for at glo ind i væggen, og syntes det hele var noget møg, at Livet er hårdt og drøn uretfærdigt, har jeg konkluderet;
- JA, livet er til tider rxv besværligt, uretfærdigt og urimeligt. Og JA Kriminalforsorgen har ødelagt mig, lagt mit liv i ruiner og har været en meget dyr pris at betale..... MEN til gengæld har jeg så fået mange erfaringer, og et liv hvor jeg ikke længere skal spekulere på økonomi (i såfald er jeg selv skyld i det) og kan stort set gøre hvad jeg vil. Jeg kan drage ud i hele verden og opdage nye civilisationer; - hvor mange har dén mulighed ?!
Jeg tror ikke længere på retfærdighed som jeg tolker begrebet, og tror at der vil sidde nogle derude i verden og tænke, når de læser min "konklusion";
"- Og så klager pensionisterne.... Dét må vi få ændret !" (Man må jo ikke have det for godt)
Man må ikke være i tvivl om, at havde jeg muligheden, ville jeg hellere end gerne bytte, så jeg fik mit gamle liv tilbage. Men eftersom det ikke er en mulighed jeg har, så må jeg jo finde noget andet som kan kompensere for tabet, og se positivt på det.... Og det er indtil videre det eneste jeg kunne finde, men der findes jo nok flere mulige positive "konklusioner" på en negativ situation, - så mon ikke at situationen er mere nuanceret ?!

tirsdag den 2. marts 2010

Kvinder og ventiler !

Jeg er nok det man kalder en énspænder, og af samme årsag forlader jeg måske mit matrikel 4 gange på en måned for at handle proviant.....

I dag var én af disse dage, hvor jeg dagen forinden havde fyldt min lille trofaste 17-årige 3-dørs røde Golf med tomme returflasker, ikke-returflasker, genbrugstøj og to tomme gasflasker til refill, - jeg havde ikke plads til de 6 tomme kasser sodavand fra Ghetto, så de må vente til en anden god gang..... Jeg husker én eller anden kampagne om, at man skal fylde bilen op, og dét kunne man vidst godt sige at min stakkels bil var, - bilen er måske ikke lige den mest økonomiske og "økologiske", men jeg kan så prale af, at jeg virkelig fylder den op, når jeg kører.....

Vækkeuret slog mig ud af sengen allerede kl.7.30 (hvilket er en præstation i sig selv !), så jeg havde tid til at koordinere hvilken rute jeg skulle tage, da jeg skulle starte med en blodprøve hos lægen kl.9.15... Det havde været frost, efter et par dage med tøvejr, så det meste sne var væk, så jeg ville tænde op for bilen, som pga snevejret i sidste uge, stod udenfor garagen, så den skulle nok bruge noget tid på at tø op.... Men den var bare umulig at puste liv i, dén var og blev - ikke stendød - men skindød. Den pruttede, gispede og hev efter benzinen, og lige fedt hjalp det, at jeg pumpede med speederpedalen, - ja selv, en lille bøn til de højere magter gav ingen gevinst....
Men nu er så'n nogle som os, med nærmest veteraner, jo ikke heeeelt smidt af ladet på traktoren, så sæ'fø'li' har man da autohjælp, så jeg ringede kl.ca.8.45 og bad om kunstig åndedræt. Dansk autohjælp er ved - lige nøjagtig i dag, hvor jeg skal bruge dem - at rokere rundt med noget nyt IT-halløj, så telefon-maskinen beklagede at jeg skulle vente, - som nr 22 !

Efter 10 minutters utålmodig venten på at blive nr 14, knaldede jeg røret på, og ringede til dén vognmand som har aftale med Dansk autohjælp her på øen, - øen er jo ikke større end vi ved hvem de forskellige er. Vognmanden insisterede at det skulle gå over Dansk autohjælp, så jeg ringede dem op igen, og var nu nummer 19 i køen.... Efter evigheder på 8 minutter og 33 sekunder, fik jeg hul igennem, og de ville sende assistance....

Tiden gik, og jeg ringede så til lægen og forklarede situationen (blodprøven var ikke såååå vigtig), så jeg skulle bare komme, når jeg kunne... Der gik endnu noget tid, og jeg nåede vel at få røget et halvt karton cigaretter + det løse.... Kl. blev ca 10.45 og jeg ringede så Vognmanden op, og spurgte hvor han blev af. Han fortalte at han ingen fax havde fået fra Dansk autohjælp, så jeg skulle ringe til dem igen - med mindre jeg ville betale 500 modne bananer !

Jeg ringede så Dansk autohjælp op - igen, men denne gang ringede jeg ikke til deres "alarmcentral", men som kunde (et andet telefonnummer), og fik hul igennem med det samme. Jeg forklarede situationen, og den flinke dame sagde;
"- Lige et øjeblik, så sender jeg dig videre..." Og JA, hvor blev jeg mon sendt hen ???? - Til dén kø, som jeg ville undgå, så nu var jeg nr. 19 - IGEN !
Langt om længe og mange skældsord, fik jeg fat i "Niels", og jeg startede med at forklare situationen og at Vognmanden ikke havde fået meddelse fra dem, og derfor ikke kom. "Niels" var rigtig flink, og sagde;
"- Lige et øjeblik, så tjekker jeg...." En lille pause fulgte, og så sagde han;
"- Jeg kan se, at der er sendt en vogn afsted til X (min) vej..... I Odense..."
Ja, jeg ved ikke hvad det var som holdt mig oprejst i stolen, og jeg fik da sagt;
"- I ODENSE !!!! Hva' fxnden laver den i Odense ????? Jeg bor på ÆRØ !!!!"
Den uskyldige "Niels" beklagede, og sagde betynget at han altså kun havde været ansat i en måned.... "Niels" spurgte forsigtigt om hvor Ærø lå, og om vi var en brofast ø ?!
HA, jeg var altså ikke det eneste fjols som var fraværende i dén geografitime i skolen, hvor vi havde om de danske øer, eftersom jeg hellere ikke anede hvor Ærø lå, før jeg endte her, så nu kunne jeg sige;
"- Langt fra Odense.... Men det er tæt på Fyn, - nærmere i det Sydfynske Øhav..."
Jeg bad "Niels" om fysisk at udprinte min assistance, så han kunne faxe til Vognmanden inden han gik til frokost. Og der gik godt og vel 10 minutter efter jeg havde lagt røret, så var Dansk autohjælp her...
Den arme mand satte power på Golf'ens mishandlet batteri, hvilket kun betød at den hakkede, prustede og stønnede lidt hurtigere, og et par gange var det liiiiige før, at der kom gang i den.... Men nej, Dansk autohjælp opgav, men sagde, at hvis jeg skulle have flyttet bilen op til min mekaniker (maks 2 km væk), så skulle jeg bare ringe - efter Dansk autohjælp !
Jeg ringede til min mekaniker, som er en ganske flink fætter, og kender bilen ganske godt - ikke fordi den har haft mange større problemer før, men pga olie-/filter, dæk, viskere, et gammelt batteri o.l....

Den go'e mekaniker kom susende og udrullede et mindre operationsbord midt på gårdspladsen, og så gik han ellers igang med at pille, skrabe/file, dutter af, dutter på..... Og hva' ve' bønder om agurkesalat, hvilket egentlig er temmelig pinligt, da min far, dén gæve kemiker, var dén som opfandt Pronto til nogle..... Nogle.... Ventiler, tror jeg.... Måske til tændrør, eller nogle andre rør... Det var i hvert fald til bilen !
Og - vupti - så startede bilen, uden så meget som ét eneste hakkende, prustende eller stønnende udånding.... Det var rørene - ventilerne.... - Tror jeg !
Mekanikeren ville godt have bilen, til et mindre eftersyn, hvilket jeg også syntes lød fornuftigt, - jeg gjorde ham dog helt klart, at jeg vidste hvor meget lxrt der var i bilen, så de skulle altså ikke finde på at tømme deres affaldsspand i bilen !

lørdag den 27. februar 2010

Jeg var vist fraværende.....

.... - Dén dag vi havde biologi i skolen !

- Hvad fandt jeg på mit kontor, da jeg tændte for pc'en ?????
- Musen var spist af en mus !
Der lå lige så fint, finthakket muse-hjul, rundt omkring musen - altså, dén mus til pc'en... Den var så afgnavet, at muse-hjulet knap var til at scroll'e med....

- Tænk, at mus er kanibaler... - Altså, dén mus fra marken !

mandag den 1. februar 2010

I sne og rusk



- Kender I det, at man egentlig godt liiige kunne bruge en tredie hånd, men hvis omgivelserne ikke lige kan se dét, så kan det også være lige meget, og man vil så gøre det selv med næsen i sky ?
- Måske det er en kvindeting !

Jeg er jo ikke særlig kløgtig, - og så må man jo kompenserer for dén mangel et andet sted.... Eksempelvis i benene, selvom de er lidt korte.

I forgårs ved 18-tiden, kom L-E (min søn) gående hjem til mig uden overtøj (der er vel et par km), pga han var noget muggen over ét eller andet, der var sket/sagt hos plejefamilien, som han fandt drøn uretfærdigt.... Trådene blev reddet ud, og jeg kørte ham hjem til plejefamilien ved 18.30-tiden.
Jeg overvejede så at køre videre til Ghetto (som lukker kl.19.00), for at handle mælk og cigaretter, men besluttede mig så for, at jeg ville gøre det dagen efter, da jeg alligevel skulle i banken med regninger.... - HA, dét var da den dummeste beslutning af alle !

Dagen efter stod jeg så op ved middagstid til et gedigent snevejr (vi havde vel fået 20-25 cm), og begyndte så at grave garageporten fri med en fejebakke, så jeg kunne komme ud med bilen....
- Lad vær' med at spørge om hvorfor jeg brugte en fejebakke....
- Jeg ku' ikke finde andet, bortset fra en slagterkniv, som iøvrig godt kan bruges som skruetrækker, men er måske en kende for langsom til snerydning....
Vi har en rimelig størrelse gårdsplads og måske 20 meter indkørsel, og da jeg havde knoklet i sne og rusk i 20 minutter, kunne jeg godt se, at det var total omsonst, da det hele føg til igen....

Jeg besluttede mig så for, at jeg ville vente til at snevejret var holdt op, inden jeg fortsatte med at grave.... Men jeg mangler jo en del reservedele i øverste etage, for med blot én hjernecelle mere, ville jeg jo have været så klog, at jeg ville undersøge vejrudsigten - men det gjorde jeg ikke ! Det sneede hele dagen og aften med, og jeg stod så op i morges, og så at der nu lå godt og vel 50-60 cm, og med en kraftig vind (jeg kan ikke åbne terrassedørene, som går udad, men hoveddøren går da heldigvis indad... - Hvorfor åbner de egentlig ikke samme vej ?), - og så kunne det jo ikke svare sig at grave sig nogen steder hen, for det ville blot lukke til igen efter kort tid, og ville reelt kun dreje sig om at forbrænde kalorier, og dét gad jeg altså ikke, - al dét motion er total opreklameret !

Jeg ringede så til en ven (og så havde jeg brugt en livline), som jeg vidste havde en højbenet 4-hjulstrækker, og spurgte hende om hun skulle ud og handle, hvilket hun til mit held skulle.... Hun kom så for knap en 1 time siden, og holdt ude på vejen (altså, i den anden ende af indkørslen)... Det tog hende ca. 15 minutter at gå fra bilen og til hoveddøren, og så var hun dækket af sne til knæene og godt forpustet...

Så nu er jeg parat til at sne inde, med mine 11 liter mælk og 3 kartoner cigaretter !