- Hvad kan man få for 248 kr ?

Jeg har været en tro Gasolin fan, siden jeg kunne stave til Gasolin, og i fødselsdagsgave i år fik jeg en billet til ”Berlevs Gas Show” (trommeslageren fra det tidligere Gasolin)…. Ved vores tøse tam-tam, tidligere på måneden, talte vi om denne forestående koncert, og der var så 4 der gerne ville med, plus min mor, - altså i alt 6 personer… Prisen var 248 umodne danske bananer pr stk, inkl. 2 retters mad, og skulle afholdes i Sportshallen i Ærøskøbing i går….

Jeg må sige at forventningen til dette arrangement, var for mit vedkommende ikke særlig høj, for hvad kan man få for 248 kr ?

Jeg havde forstillet mig, at hvis man skulle sidde sammen, så var det først til mølle princippet, for hvordan skulle de kunne holde styr på over 500 grovædende bonderøve, at den halvkolde mad ville være á la Suppe Steg og Is (bortset fra isen), som skulle ekspederes så hurtig som muligt, og at der ville være nul hyggestemning…. Som nævnt; - Hvad kan man få for 248 kr ?

Og når ens forventninger er så lave, så kan man vel næppe blive skuffet….

Vi tog derned i god tid, netop fordi vi ville være sikker på, at vi kom til at sidde sammen…. - Og ja, forventningerne blev gjort til skamme… Der var bordkort, så man kom altså til at sidde sammen (hvem kunne regne dét ud ?! Og hvor lang tid, har det mon taget at printe, og klippe bordkortene ?!). Der var pænt dækket op med både stearinlys, elegante blomster og papirslamper (hedder det mon rispapir ?!). Rigtig tallerkner og bestik (”forkert” tallerkner og bestik er altså af plastik). Kosten bestod af graved laks til forret og hovedretten bestod af buffet, hvor der stod slagtere og skar kødet (både svin og oksekød) i takt med folk skulle have kødet, - og det smagte faktisk godt…. ”Apollo”, som åbenbart er et indfødt band, spillede lystigt sange, vi alle kunne skråle med til, og de gjorde det ganske fint….

Og så kom vi til dét vi var kommet for….. - Altså, Berlev lignede sig selv, og vejede stadigvæk 2 sække kartofler - dem i net (dxmn, Livet kan være uretfærdigt !). Der var yderligere 4 unge Herrer, der ledsagede Hr. Berlev, og det var godt at hører, at forsangeren ikke forsøgte at efterligne Kim Larsen, så herligheden blev ikke ødelagt…. Vi fik fuld valuta for pengene…. Jeg smårockede med mit korpus (man skal jo passe på med voldsomme svingninger i min størrelse), og en smule headbanging blev det da osse til - helt oppe ved scenen….

Mens jeg jammede, rockede og headbangede tog min mor på et mindre togt med mit ret ringe fotografi apparat, og fik da nogle gode skud i kassen…. Da der så skulle holdes pause, var min mor atter væk, og én i vores selskab sagde, at min mor liiiiige ville se om hun kunne få et godt foto af Berlev, og dermed indstillede jeg mig på et…. - Ja, et lidt alternativt foto, - jeg kender min mor !

Jeg forestillede mig, at hun ville stå udenfor, med sin lille spinkle skikkelse på 158 høj, og et korpus mindre end 2 sække kartofler (dem i net), med næsen trykket flad mod ruden, indtil det opholdsrum gruppen slappede af i…. Knap 15 minutter efter dukkede hun op, og sagde;
”- Ja, så har du altså fået et foto af ham….”
Og ja, dét havde hun da godt nok ret i…. Hun forklarede at hun bare var gået hen til dét lokale de opholdte sig under pausen, bankede på døren, gik ind, og dér stod Berlev helt alene. Min mor startede så pladespilleren, med at hendes datter (altså mig) havde været fan siden jeg var 10 år og jing jing jing… Og inden hun skulle tage billed af ham, måtte hun jo så osse lige fortælle at hans Thors hammer (halskæde) havde vrangen udad ! Dét var jo osse en vigtig og væsentlig oplysning for fotoets kvalitet !

- Men min mor fik da taget et godt foto….

Jeg fik ikke ét eneste hysterisk anfald under koncerten, og det var først ved de sidste to numre, at jeg måtte trække mig tilbage pga folk begyndte at skubbe én kende for meget (jeg skulle jo stå forrest)….

Da ballet var forbi ved ca 1.30 tiden, kunne jeg læne mig mæt, tilfreds og en smule tykkere tilbage i sædet bag rattet, og køre hjemad….. Og jeg skal måske så også nævne; man kunne hentes og bringes tur/retur med bussen - ganske gratis…..

- Hvad kan man få for 248 kroner ?

Flash Gordon…. - Måske en bil, en partifælle, eller en offentlig ansat….

Så skulle ventilerne på superlynet, den trofaste lille røde Golf, luftes - og nej, den røde farve, har intet med politik at gøre, - farven indikerer måske mere farten, - hvis jeg altså selv skal sige det (host host)….

Turen gik først til Svendborg, hos en Guldsmed, som ville vurdere, mit og min mors Guld (og nej, det er ikke gravet op fra den Ærøske muld, men direkte importeret gennem livet). Han skulle bruge 1½ til 2 timer, og ville give dagens kurs… Jeg mangler jo en del reservedele på øverste etage, men havde alligevel tjekket dagsprisen på Guld inden afrejsen, - manner, jeg kan være snedig nogle gange…..

Min mor er en Tingfinder i stor stil, og oftest slæber hun bras med hjem, - fred være med det, vi bor på en stor Farm, med masser af staldplads (jeg behøver vel næppe, at fortælle, at der bliver mindre og mindre plads i staldene). Men nogle gange har hun altså øje for værdier i større eller mindre grad, så i forbindelse med rydning af et brandskadet hus, blev hun bedt om at tømme huset, sammen med en ven. Vennen er en værre bondetamp - meget flink, men han har ikke øje for værdi eller design. Med andre ord; vennen er en bondetamp !

I dén forbindelse scorede min mor, blandt andet, en rædsel af en figur fra Bing & Grøndal, som vi så samme dag, som turen til Guldsmeden, ville få på auktion i Belling, syd for Odense… Og turen frem og tilbage, ville passe så’n nogenlunde til de 2 timer Guldsmeden skulle bruge.

Så ja, Lynet blev luftet godt igennem, - og det har den jo godt af en gang imellem…. - Okay, det er måske lidt kedeligt info….

Vi nåede tilbage til Guldsmeden, som endte med at byde 1/3 af dagens kurs, hvilket jeg brokkede mig højlydt over, for beskeden over telefonen, inden afrejsen fra Ærø, var at denne Guldsmed betalte dagens kurs, og jeg nægter at tro, at guldet er faldet 1/3 på 4 timer !
Resultatet blev at guldet kom med retur, - vi kan godt vente….

Dernæst gik turen til posthuset, hvor et rekommanderet brev skulle sendes….
- Kender i dén blanket man skal udfylde i dén forbindelse ?!
Blanketten har øverst, rubrikker til modtageren og afsenderen, som skal udfyldes af kunden. Derefter får blanketten et lille nummer på, som er enslydende med nummeret på brevet (logisk nok !). Blanketten er til eget brug, så hvor svært kan det være ?
Der var en del mennesker, som stod i kø efter mig, så for at gøre ekspeditionen lidt hurtigere, skrev jeg på blanketten; “TDC reklamation” (det var dét det drejede sig om), i rubrikken for modtageren, og mente at jeg godt vidste hvem afsenderen var (altså mig), og derfor udfyldte jeg ikke dén rubrik…

- Altså, for én i hujende Helgoland da osse !
Denne ekspedient, var af gammel skole, og INSISTEREDE hårdnakket på at modtager/afsender-rubrikkerne skulle udfyldes…. Selvom jeg er en del fatsvag, spurgte jeg om det ikke var logisk at det var MIG som var afsenderen, og TDC som modtageren, - og desuden var blanketten jo til MIG og dermed til eget brug !

- Altså, jeg troede at disse dinosaurer var uddød for længst i det offentlige system, men ak nej, de lever i bedste velgående…. - Og så undre man sig over, at det offentlige er noget træg og ineffektive !
Ekspedienten rev blanketten ud af mine hænder, for at skrive afsender og modtager på, alt imens jeg spurgte om det ikke var nummeret som var vigtigt….
Damen insisterede på, at adressen på modtager og afsender skulle stemme overens med brevet….
Og så kan vi andre dødelige, undre os over, hvorfor det går så dårligt i det offentlige - de er jo ikke ligefrem produktive, effektive eller rationelle….

- I rest my case !