Når stor, er størst !

Sidder og kigger ud i haven, og kan høre mig selv sige:
”- Hvor er jeg lækker !”
Jeg aner ikke, hvor dét kom fra !
Måske fordi jeg lige har været i bad, og det sker jo ikke for tit...

Som tidligere nævnt, er jeg stor... Ja, jeg er større end stor, og sådan er det så bare.
Det tager en evighed, for mig, at tage et bad, fordi jeg skal holde hvil i flere minutter, efter hvert 8 minut, eller noget i dén retning, - og ja, jeg slukker vandet, i hvilepauserne...

I dag, skulle jeg afprøve min nye morgenkåbe, som er den næststørste hos producenten, som er fra Tyskland.... Og vi ved jo, at tyskerne er fænomenale til at konstruerer store bagagerum på deres biler, så jeg tænkte, at de måske var lige så go'e til at producere morgenkåber til kamvogne, - og jeg skal hilse og sige, at det kan de godt, de tyskere...

Men inden jeg nåede til morgenkåben, skulle jeg jo lige tørre korpus, - og jeg skal også under denne proces, have hvilepauser... Og endelig nåede jeg til det første hvil, så jeg satte mig på lokumsbrættet, der var slået ned. Og da det var tid til at genoptage ”tørringen”, ville jeg lige rejse mig, og tage håndklædet.... HA, jeg er en gigantisk svupper, - jeg nærmest sugede lukomsbrættet op, med mine balder !
Dét havde jeg alligevel aldrig prøvet før.... Jeg så en gigantisk magnet fra Skibsværftet for mit indre øje, - ja, jeg tror jeg kan konkurrere med dem, hvis de er friske... Og hvad ville der ske, hvis jeg slog en kæmpe skxd; - ville brættet så flyve af, eller bare knalde i, selvom det er med langsom-luk ?!

De satans dyr !

For fxnden da..... 

Så står man op klokken sent, sidder klatøjet med sin kakao, og bliver brat flået ud af opvågningsfasen, med nogle "flaps" inde i væggen, bag reolen.... Ja, selv den ene kat, som er inde, registrer lyden. 

I første omgang sidder jeg og kigger på væggen i vantro, da en murstensvæg, mig bekendt, ikke er hul, eller på anden vis egnet til, at dyr kan komme derind... Min hjerne kan slet ikke fatte, hvad det er den høre.... Tror faktisk, at katten har det på samme måde. 

Jeg flytter reolen ud fra væggen, og kigger ned, og kan se "noget" lidt mindre, end en pakke cigaretter.... - Hva' fxnden er dét ?! 

Jeg kan simpelthen ikke se hvad det er, så jeg monker reolen længere ud, kigger ned, og "FLAPS" lige ind i kysen på mig, ryger dyret. Jeg bliver forskrækket, men eftersom min dope sænker reaktionstiden (for at jeg ikke skal reagere lige nu), gør at jeg nok først reagere i morgen... 

Det er en lille fugleungen, og jeg aner ikke hvordan den er sluppet herind. Og når den er endt bag reolen, kan den jo ikke flyve nogen steder pga den smalle plads, og deraf flaps-lydene.

Jeg åbner terrassedøren, og med lidt held, vil jeg tro at den er fløjet ud, - jeg kan i hvert fald ikke længere høre nogle flaps-lyde.  

Jeg sidder så ved skrivebordet, lidt fra terrassedøren, og puster lidt ud, - det er hårdt, at vågne på den måde.... Og hvad ser jeg.... Et baby firben, pile ind over dørmåtten IND i stuen !

For fxnden da.... Jeg er lige stået op, - hold så op ! Den er røget bag ved ca 500 CD'er, som står på gulvet, op ad væggen, da de skal pakkes ned i nogle kufferter, til samme formål, - jeg nægter at flytte CD'erne... Så må firben, være firben. Den kan komme ud, hvis den vil ! Og apropos dyr.... Jeg ved ikke med jer, men denne sommer, hvor der har været så tørt, har vi været invaderet af grønne og sorte græshoppere, samt mindre edderkopper... Jeg har slet ikke set snegle i år. De mindre edderkopper indenfor, har vi ladet sidde, da de har været gode fluefanger... Men når matriarken af edderkopper har været her, dør den af flere slag med en sko, - jeg bryder mig ikke om, at blive målt af en edderkop, der sidder og stirre på mig, med dens otte øjne, iført badebukser og snorkel, uden at have barberet ben, og den kan til enhver tid løbe 100 m hæk, på et splitsekund, så jeg ikke kan finde den, - dér sætter jeg grænsen !

At vise sig, fra sin bedste side....

Vic har været her i nogle dage, og den ene nat, da vi lå i sengen og småsludrede, lød der et rabalder ude i køkkenet. Jeg sprang ud af sengen.... - Okay, sprang og sprang, - jeg møffede, ud af sengen, greb min morgenkåbe på knagen, som er på soveværelsesdøren. Og mens jeg åbnede døren, var jeg i gang med at tage morgenkåben på, - jeg måtte stoppe helt op, for jeg kunne ikke engang få den over ryggen, så derfor tog jeg den forlæns på, og fortsatte så i møffe-tempo, ud i køkkenet, for at finde to fede katte, liggende fladt på maverne, tiggende efter mad.... Klokken var ca 01:30 !

(de havde skubbet en metal-foderskål hen af klinkegulvet)

Havde de to katte vidst, at jeg bære et slagvåben, i tilfælde af ubudende gæster, havde de måske tænkt sig om, da de hurtig kunne blive lavet om til, en gulvbas og en tennis ketsjer !

Nu stod jeg så stakåndet i køkkenet, og hev efter vejret, som asbolut ikke har noget med min rygning, KOL eller underhøjde, at gøre..... Og jeg gennemtænkte dét, som lige var sket, - kl ca 01:30 om natten !

- Hvad var der dog sket, med min morgenkåbe ?!
Jeg tog den af, og kiggede på den... Den er efterhånden en gammel Svend, som min søster købte til mig, i Spanien, for mange år siden. Den havde mange minder, var af en god kvalitet, og jeg var super glad for den... Jeg havde bevidst gemt den i de mange år, uden at tænke mig om... Jeg er i mellemtiden vokset fra str 36/38, til str Kampvogn, og er et under, at jeg overhovedet kunne få armene i den, selvom det var forfra....

Vejen fra soveværelset, til køkkenet, går forbi vores gårdsplads, og der er mange vinduer fra A til B. Normalt er jeg skxde ligeglad, med hvad jeg byder omgivelserne, når jeg er hjemme i min hule, men jeg ville ikke slås med nogen, uden at være en smule påklædt, - om de så stod på gårdspladsen, eller i køkkenet!

….. Nu jeg tænker over det, ville det måske have været en fordel, hvis jeg IKKE var påklædt, - det kunne være, at dét i sig selv, havde skræmt dem fra vid og sans, så jeg egentlig bare skulle gokke dem én gang i hovedet, inden jeg svinebandt dem, kylede dem på høloften, som er dækket med æggebakker, - ingen kan høre dem skrige... Spørgsmålet er nok mere, om hvilken side, vil skræmme dem mest; - forfra, eller bagfra.... - Ville de overhovedet kunne se forskellen ?!

Guldkorn.... Ikke det, vi spiser....

Jeg har været på tur, her på øen..... Sammen med Victoria (Vic, mit barnebarn på 5 år)...
Jeg skulle hente nogle pineberry i Søby, og kørte så til nærmeste bank, hvor jeg hævede en hundrede kroneseddel, som jeg så gik ind i banken, for at veksle til to 50'ere, da pineberry'ene kostede 50 kroner.....
Der stod en gut foran os i banken, og Vic spurgte så, hvad det var for nogle kasser i et skab, ved væggen. Jeg forklarede at det var bankbokse. Hun kiggede spørgende på mig;
”- Hvorfor er de nogle bangebukse ????”

Vi fik hentede pineberry'ene, og hun snakker meget, - vi talte blandt andet om, at vi skulle huske at tømme støvsugeren (centralstøvsuger), når vi kom hjem. Vic spurgte ind til den lange slange i væggen, og hvor tingene blev af. Jeg tegnede og fortalte om, at slangen spyttede dét den sugede op, i én stor beholder, som tømmes 1-2 gange om året, og at den kunne suge SÅ meget, at den kunne æde en sok..... Vic begyndte at klynke, og jeg spurgte hvad der var galt;

”- Jeg savner dén sok.... Det var min ynglingssok.... Ja, jeg bliver fantisk lidt ked af det....”

Vi talte også om færgen, der lå uplanmæssigt i dok, så det var lidt svært, at sejle hjem til hendes mor, i Jylland....
Vic;” - Ja, jeg kan også godt blive køresyg, gyngesyg og sejlesyg, - og det er ikke så rart... Måske jeg skal i dok ?!”

Vi kom hjem, og fik tømt støvsugeren, som er et svineri, uden lige, men fedt, når det er gjort... Vi fandt ingen sok, hvilket Vic ikke var helt tilfreds med... Men der var en masse perler, som jeg hurtigt fik smidt ud, - ellers havde vi haft en koncert uden lige, at de perler, lige nøjagtigt var de perler, hun har savnet... Hun er en klon af sin Olde, - en veltrænet tingfinder, som kan se værdi, i stort set alt...

Vi nåede til aftenstid, og hun kørte rundt i sengen, så jeg blev upædagogisk, som jeg altid er, og sagde;
”- Prøv at tælle til 50....”
”- Jeg kan ikke tælle til så meget, uden at springe nogle tal over...”

Der er jo hellere ingen, der har sagt, at livet skulle være nemt...

Endnu en dag venter forude, - endnu en dag, hvor jeg ved, at Vic vil spytte guldkorn ud...