Jeg vidste godt, at jeg kørte rundt på vinterdæk, og havde haft idéen om, at NU skulle de skiftes til sommerdæk, og sådan var den ene uge efter den anden gået, - og vupti, så var der gået flere måneder….
Så NU skulle det være, - måske mest fordi, at vinterdækkene var ved at miste slidmønsteret på indersiden af fordækkene, og selvsamme hjul mistede luft… Og så hvinede de osse, når jeg drejede, som en stor amerikaner øse, - selvom jeg kun kørte 40 km/t….
Min Handyman havde en kompressor, som jeg så ved et uheld, var væltet med, og havde med mine diskrete 100 kg, massakrerede en dims, så den var i udu, derfor ringede vi (min mor og jeg) til en anden handyman, som så kom med sin kompressor, til at give dækkene luft, når de var skiftet til sommerdæk….
Det tog ca 20 minutter, så var de dæk skiftet, - hvor svært kan det være, når det er andre der skal gøre det ?!
Handyman’en pegede på vinter fordækkene, og sagde;
”- De dæk kan du altså ikke køre på….”
Jeg kiggede, og kunne godt se, at ikke bare slidmønsteret var væk på indersiden, men metaltrådene i dækkene var SÅ synlige, at man reelt kunne flænse en finger op, ved at være uforsigtigt med dem…
Handyman’en ville så liiige kigge i motorrummet, og tjekke olien + gearkassens olie samt vand, hvilket jeg havde gjort dagen før, men jeg tænkte; - Han er jo en mand, lad ham nu bare !
… Og pludselig siger han;
”- Øøøhhhhh, den mangler altså et luftfilter !”
HA, nu måtte han altså stoppe, - SELVFØLGELIG mangler den sgx da ikke luftfilteret… Det er da sådan en halvstor sort kasse, - dén kan da ikke bare forsvinde, eller blive tabt under kørslen. Så jeg kiggede, og som tidligere nævnt, - jeg ved ikke noget om motor, men kunne da godt se, at der var et halvstort tomrum, dér hvor luftfilteret burde sidde…. Måske filteret bare sad et andet sted, eller bilen slet ikke havde brug for et, - hvad ved jeg om agurkesalat ?!
Hvis der nu skulle sidde et filter dér, må jeg endnu engang takke for, at det er en Golf af dén årgang, for den kan både køre, og lyder ikke specielt anderledes end andre biler…. Ét er i hvert fald sikkert, en nyere bil, ville ikke være i stand til, at køre over 400 km uden olie i gearkassen (som mekanikeren mente krævede en ny gearkasse til 25.000, og så var det blot manglende olie til 80 kr), uden vand i 14 dage, en cyklist som påkørte bagenden med mindst 50 km/t, uden bilen fik en større skramme (mens cyklen knækkede i 3 dele), og nu så et manglende luftfilter…
GOLF ER GUD !
