- Alle vogne kan have problemer....

Jeg har lige haft nogle dage med kodyle nedture, hvor jeg igen-igen gik bahamas på nettet, og verbalt overfaldte sagesløse net-skribenter i diverse forum.... - Og jeg skammer mig HVER gang, for jeg er jo vel klar over, at jeg er gal på den, når jeg hamre løs på tastaturet... Skammeligt !
Havde håbet at dopen kunne få bukt med disse anfald....
Jeg er ikke sikker på, at jeg er klar over hvad den udløsende årsag var denne gang, men jeg tror det var en udsendelse jeg så, fra min gamle arbejdsplads... Dén slags plejer at få mig vendt på hovedet, og gerne i et par dage eller 14 !

Men jeg ville egentlig fortælle om min tur til Brugsen (i den ene ende af øen) sammen med Sonny Boy, L.... Oftest handler jeg i Ghetto (midt på øen), og glemmer stort set hver gang jeg drager afsted, at tænke på færgetrafikken, som omfatter et mylder af hovedløse sommerhusejere/lejere, - ud over "den-generation-som-er-de-eneste-i-verden".... Begge grupper rasere Ghetto, som var dommedag nær, så jeg valgte at prøve Brugsen af (jeg kommer der sjældent)....
Vi startede hjemme i garagen, hvor min søn åbnede døren i passagersiden, og så noget skræmt ud da han spurgte;" - Og hvad er så lige sket her ?????" Dét han refererede til, var at Golfen ligner en mindre losseplads i kabinen, - den har ikke været rengjort længe, og så ligger der Big M poser, papkrus, en spand, et bræt, hundesnore, vandskål til hundene, post og reklamer fra postkassen og denne tømmes max én gang om ugen (- Altså, postkassen, som står laaaaangt fra stuehuset, mindst 15 meter, og jeg kommer sjælden dén vej forbi... Desuden findes der jo kun reklamer og regninger i postkassen, så hvem har travlt ?!).
Man låser sjældent bilerne hér på øen, for vi ved jo alle godt hvem de kriminelle er, og man kan altså ikke liiige stikke ubemærket af fra øen. Men jeg overvejer at låse bilen nu, i dén stand Golfen er i, - ikke fordi den har større værdi (jo, for mig har den), men jeg frygter lidt at folk bliver fristet til at tømme deres affald i Golfen, og det væreste er nok, at jeg højst tænkelig ikke ville opdage det !

Vi nåede Brugsen, og normalt ville jeg tage en kurv med hjul på, men vidste at i dag skulle jeg have meget, og fyldige/tunge vare, så jeg ville tage en indkøbsvogn. Jeg tog min dertilindrettede "mønt" som sidder i mit nøglebundt, og satte den i hullet i låseanordningen på indkøbsvognen, og tog den kæde-dims med en lille metalplade for enden, som skal skubbe mønten ind i låsen, så vognen kan trækkes fri.... Jeg kunne simpelthen ikke få mønten presset ind med metalpladen, og jeg vendte og drejede det rundt, og lige fedt hjalp det - det ville bare ikke lade sig gøre !
Nu begyndte der at stå folk bag mig, som også ville have en vogn, så situationen udviklede sig lidt kaotisk, og kunne snildt have aktiveret et panikanfald. Jeg lod derfor hænderne glide ned langs kroppen og tog nogle dybe indåndinger. Og det var åbenbart dét som skulle til, for pludselig fik jeg øje på et lille klistermærke monteret oven på låsen, som illustrerede HVORDAN man bar sig ad med mønten og metalpladen.... Jeg havde dækket tegningen til i min dybe koncentration om at få dyret fri.... Man skulle slet ikke mase metalpladen ind dér hvor jeg forsøgte, men i den ene ende af låseanordningen..... HA, jeg havde liiige opdaget nummeret efter velcro'en !

Vi fik kastet flere forskellige slags friske grønsager i vognen, - ikke fordi jeg er blevet sund (dén slags hjerneskade rammer mig nok aldrig), men fordi vi har nogle kaniner, som jo også skal have varieret kost, udover tørfodret. Nåede mælken, hvor 8 liter gjorde grønsagerne selskab. Og da vi nåede osten, havde én eller anden fatsvag Brugs-ansat sat en "pris-og-deklaration-mærke" over navnet på osten, så jeg måtte mærke mig frem på konsistensen og valgte en "Fætter Hørm" - tror jeg.... Derefter trillede vi til kassen, som gik ganske smertefrit - for en gangs skyld. Og da vi havde lagt varene i bilen, havde vi dermed forøget bilens værdi med 100%....

På hjemturen mødte vi en nyere mellemstor Ford, som vi også mødte på udturen.... Dét som fangede mit øje, var chaufførens påklædning; hue ned om ørerne, tyk jakke, halstørklæde og vanter.... - Ford må have jordens dårligste varmeapparat !

Søren Banjomus og Fido....

Jeg er absolut B-menneske, og trives bedst mellem kl.18.00 - 03.00.... Det er også på dét tidspunkt af døgnet, hvor telefonen ikke ringer, ubehagelige postbude banker på døren, eller andre uhensynstagne og/eller anmasende mennesker som forstyrre mig.....
Jeg står helst op i løbet af formiddagen/ved middagstid, og bruger gerne et par timer eller 3 på at vågne, hvilket bedst gøres ved at jeg glor ind i væggen med min trolig kakaomælk mens jeg ligger en kabale eller 700.... Forstyrre man mig i dette tidsrum, er jeg en monster-øgle, og jeg kan ikke rigtig finde ud af HVOR dén monster-øgle gemmer sig, resten af døgnet... - Men den ER der, ét eller andet sted !
Jeg snerre, bider og hvæser, er kort for hovedet og svare igen. Og er det helt galt, i måske en telefonsamtale, knalder jeg røret på, - hvis jeg da overhovedet tager telefonen.... Kort og godt, jeg er ubehøvlet, fræk og provokerende - og hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro at jeg var gravid (disse reagere nogen gange sådan !), eller måske jeg er kommet i min anden teenagealder ?!
Der skal med andre ord ikke ske noget pludseligt, uventet eller uforudset i "opvågningsfasen"....

For et par dage siden var jeg midt i "opvågningsfasen", og gik ud efter mit kakaomælk i køkkenet, som er min morgenmad (og jeg fatter ikke at jeg er tyk !) og 4 kg dope. Vi er stort set færdige med ombygningen på farmen, og da min mor er temmelig hysterisk med mus/rotter, er alle rum mere eller mindre forseglet så godt som muligt.... "Førerbunkeren", som er vores køkken/alrum og stue (ud i ét), er i særdeleshed forseglet. Køkkenet har flise-sokkel, og det meste er støbt ud i ét, netop for at komme min gamle mor til undsætning og hendes hysteri mht mus/rotter, - hvilket jo er lidt svært, når man i forvejen bor ved siden af marker.
Denne morgen - okay, så formiddag da - tømte jeg en mælkekarton i min kakao, og åbnede derfor op til skraldespanden.... - Men hva' fxnden var dét ????!
Jeg ved ikke hvem som blev mest forskrækket/overrumblet, men dér sad en velvoksen markmus på toppen af skraldespanden, og da jeg åbnede til skraldespanden stivnede den, og det samme gjorde jeg, for mine hjerneceller var sleeeet ikke aktive....
Jeg overvejede at tage den i halen, men huskede en grum episode for maaaaange år siden, hvor jeg netop tog fat i halen, hvorefter musen - akrobatisk - kravlede op af sin egen hale og krop, for at give mig et blødende bid i min finger (som kostede mig en stivkrampevacc.), - og så slap jeg dyret, som så piskede ned i sit hul. Så dét ville jeg alligevel ikke, men NOGET måtte jeg jo gøre. Og mens jeg stod dér og gloede, og overvejede at tage fejebakken, som jeg kunne knalde den én med, piskede dyret ned i hullet, hvor diverse slanger var til opvaskemaskinen.... Dxmn !
Jeg knaldede så lågen i (som egentlig er en skuffe), og stod et øjeblik og tænkte (måske 10-15 minutter.... Tid er en underlig størrelse).... Musen har så flere gange efterfølgende overrasket mig, selvom jeg har sat flere fælder op i skraldespandsmodullet, så i dag besluttede jeg at én af vores to dovne katte, SKULLE fange dyret. Så jeg åbnede til skraldespanden og kastede Speedy (dén kat, som er mest aktiv/på dupperne) ned i skraldespanden, og knaldede lågen i....
Der var frygtelig stille i knap en time, og tænke at jeg hellere måtte kigge til katten.... Og da jeg åbnede, sad Speedy med store øjne og gloede på mig, som om den tænkte;" - Hva' fxnden har du gang i ?!" Katten sprang ud, og jeg overvejede et svagt øjeblik OM jeg skulle fjerne al kattemaden fra køkkengulvet, for så ku' det da være, at én af de to dovne katte fik appatit på en mus !
Så pt står scoringen: 2-1 til markmusen, - den er ikke blevet hapset endnu, selvom jeg har sat et lille klistermærke op i skraldespanden hvorpå der står: "Skrid, det er MIT køkken !" !
- Måske jeg skulle spille Søren Banjomus, i håbet om at dén dumme mus kigger forbi ?!

Og når vi nu er ved dyr - husdyr eller ej, og om de er mine eller ej !
Naboen (som bor ca.800 m væk) har fået ny hund, Fido.... En ordentlig mother-fxcker blanding på "sølle" 40-50 kg... Hunden er meget glad for vores matrikel, og hopper nemt og elegant over hegnet for at lege med de to tåber af hunde vi har.... Og det er for den sags skyld, ganske okay.... - Hvis den altså gad at lade være med at hoppe op af vores hvide hoveddør, for hunden åbner dermed hoveddøren, så den står på vid gab (og så undre jeg mig over HVORDAN en mus kan slippe ind ???!).
Den anden dag stod døren til soveværelset åben, mens jeg fedtede rundt med en rengøringsspand. Jeg tænkte ikke videre over det, da jeg nåede til hoveddøren som stod åben (troede at jeg måske havde glemt at lukke den ???!), så jeg knaldede leddet i, og fortsatte min rengøring....
Jeg nåede soveværelset, og jeg fik da lidt af en overraskelse, da Fido nok så elegant lå i sine fulde bredde og længde i MIN SENG !
Min første og umiddelbare reaktion var, at hæve stemmen mens jeg nærmest råbte;" - Hva' fxnden... Ka' DU se at komme ud ????!" Hunden løftede blot hovedet, løftede sine gardiner og knurrede så meget, at det var lige før at sengen vibrerede.... Jeg tænkte ikke, men handlede instinktivt; jeg løftede min overvægtige højre hånd, knyttede den og gav Fido én på kysen !
- Altså, HVA' ligner dét at nabohunden invardere MIN SENG.... Fido var IKKE glad !
Den luntede slukøret ud i gangen, hvorefter jeg kunne lukke den skumle "intruder" ud.... Farvel, og tak, Fido !

Og så hedder hunden egenlig ikke Fido, men Samson.... Men dét navn glemmer jeg hele tiden, så hér hedder han Fido !

En tur i det fri.....

Endnu engang forlod jeg min øde ø, sammen med min datter, M.... Anledningen var denne gang et jobinterview, hvor min 17½ årige datter var blevet ringet op, at denne grise-farmer på Fyn, som havde set hendes opslag om at hun søgte job. Det er jo lidt blær' at blive ringet op af et muligt job (og er heller ikke første gang for min datter.... Pigen med talenterne), når det for alle andre dødlige er lige omvendt, - at man ringer jobbet op...

Vi tog en formiddagfærge, for at slå en smutvej forbi Ikea i Odense, som er en lille omvej på knap 60 km, - ja, det er ikke så tit at jeg kommer ud, og da slet ikke at lufte Golf'ens udpinte ventiler, og så er Ikea jo et Mekka for så'n nogen som mig, uanset hvor mange kilometers omvej !
Dagen startede med lettere overskyet himmel, dog uden at regne... Færgens automatiske "Ding-Dong"-system, hvor de byder velkommen ombord og oplyser om diverse sikkerhedsforanstaltninger - både på dansk og engelsk, virkede vist ikke. Normalt ville dette "Ding-Dong" system starte efter et par minutters sejlads, men denne gang skete det ikke, og da der var gået knap 10 minutter blev der sagt;" Hallo-Hallo.... Dette er kaptajnen på M/S Ærøfærgernes Tralle-Ralle... Håber De vil få en behagelig overfart... Slut !" Der var vist kun fastboende øbo-bønder med, og forvirringen skabte total tavshed, mens man kiggede på hinanden og spurgte efter HVAD det var at kaptajnen egentlig sagde, og så klukkede folk ellers på kryds og tværs. Og selvom man - typisk dansk - sidder i hver sit hjørne, og skal helst ikke komme hinanden for meget ved, fik kaptajnens besked alligevel brudt disse usynlige barriere.... Ingen af Ærø Færgerne har noget navn, men blot et lovpligtigt nummer, hvis vi nu skulle synke på 2 meter vand, så "Tralle-Ralle" MÅ denne færge så hedde fremover....
Normalt er overfarten laaaaaang, dræbende og temmelig kedelig, og vare 75 minutter, men med Kaptajnens ordvalg, gjorde turen da lidt mere festlig, og for at det ikke skal være hel lyv, så begyndte "Ding-Dong" systemmet efter knap 20 minutters sejlads, - dog ikke med et "Velkommen ombord", men derimod med et: "Færgen er i havn om få minutter...." og jeg måtte fastholde overfor billetøren, at vi altså ikke ville betale ekstra for underholdningen......
Kaptajnens spæde mandige stemme kom atter i højttalerne, hvor han beklage rodet, - men det var en ny CD i maskinen.... Ja ja, vi er godt nok fra Ærø, men vi er ikke dumme, for vi kunne jo med selvsyn se på fladskærmene, som hænger rundt omkring på færgen, som oplysning/reklameudsending, at der var en mus som fræsede rundt mellem diverse ikoner på skrivebordet, - ja, selv et famøst spil fra internettet lå der.... Tsk tsk tsk.... Altså, jeg troede at kaptajner havde en højere uddannelse, og at han da vidste at vi, os passagere, kunne følge med hans handlinger på pc'en ! (- Måske han slet ikke er uddannet kaptajn, men har et par tusind timers træning, som kaptajn, i et similatorspil på pc'en ???!)
Efter en mere underholdende tur, nåede vi Svendborg.... Og efter nogle km's kørsel, kørte vi forbi en bil som holdt på fortorvet med motorhjelmen oppe, og da vi passerede den var jeg da lige ved at køre af vejbanen.... Bilisten på fortorvet havde brudt et el-skab op, og havde forbundet bilen med sine startkabler fra motoren til el-skabet.... Dén havde jeg alligevel aldrig set før !

Vi nåede Ikea i Odense, og man kunne godt se at det nye store møbelhus, var designet af et hankøn - i hvert fald på P-pladsen/huset... - Eller så var det måske blot de fynske bilister, som ikke forstår hvilken side man køre i...
Jeg hyperventilerede allerede inden vi nåede indenfor, - måske pga iver.... Rulletrappen førte nok så fint op til bolighuset på 1. sal. Men danskere har én eller anden ubehjælpelig trang til at stoppe op, så snart trinene ikke ruller længere, da man så har nået sin distanation, og dermed laver en prop længere tilbage på rulletrappen, så dem der står på den rullende-trappe må stå og steppe, for ikke at blive lagt/rullet ned.... Og pudsig nok er det den selvsamme ældre generation - selvfølgelig ikke min unge generation - som også bosætter sig ved chipsene i Ghetto !
Jeg havde forelsket mig i et linnedskab til mit badeværelse, og efter en lyntur gennem Mekka med skyggeklapper på, for ikke at få et hysterisk anfald af dén-generation-som-tror-de-er-helt-alene-i-verden, drønede vi ned til reol 2567 række 67349 (eller hvor meget det nu var) for at kaste skabet i vognen. Vi fik med møg og besvær sneget det 60 kg tunge skab i vognen, men min kloge datter rev mig ud af mit indre billed af hvordan jeg vidste det ville se ud på mit badeværelse med ordene;" - Øøøhhhh mor... - Kan vi have det i bilen ???!"
Godt tænkt.... Godt tænkt ! så vi listede skabet tilbage igen på reol 2567 række 67349, og så gik vi til kassen med 4 stearinlys, 6 potter, lidt nips, et par knager og et toiletrulleholder og måtte slippe 1.000 go'e danske bananer...

Godt forpustet satte vi kursen mod svineproducenten, og nåede frem 1½ time før tid, så vi fræsede området tyndt... Fyn er fin, synges der, og det er sikkert ganske vist, - hvis vi måske havde kørt lidt langsommere, så vi kunne nå at se nogle af de marker vi drønede fordi....
Efter 1½ times rundvisning og snakken frem og tilbage - mens jeg sad i bilen, og frøs - kom M tilbage, og vi vendte snuden hjem.... Det virkede til at det var et godt og ordnet sted, og farmeren virkede sød og rar.... - Måske han er enlig ????!

Jeg er ikke så kendt i Svaninge Bakker, men der ser ganske fint ud med alle dets snoede veje.... Jeg kørte moderat, og indhentede en dame i en Opel. Hun virkede til at kende området, så jeg lagde mig bag hende, så når hun satte farten op, gjorde jeg også og når hun satte farten ned, gjorde jeg det så også. Jeg husker fjernt, at vi fræsede forbi nogle vejarbejderskilte, men damen i Opel'en sagtnede ikke farten. Jeg sagtnede farten, og fik sagt til M, at Opel'en virkede stedkendt, og speedede så op for at indhente Opel'en. Men Opel'en sagtnede farten i et hårnålesving, samtidig med at jeg havde speedet op..... Lige dér i hårnålesvinget holdt 3-4 biler foran os - for rødt lys !
- Ja, jeg var da glad for at jeg ikke liiiige havde skiftet dæk, for dér røg da nok for 200 bananer på hvert hjul... Og det hviiiiiinede måske en smule, mens bilen slog rxven ud til siden, - der er ingen ABS bremser på min 17 årige rustfrie Golf !
Jeg kunne kun sige;" - Ups.... Dét gik da vist lidt stærkt..." Mens M's negle nærmest sad fast i instrumentbrættet foran hende, hvorefter hun sagde;" - Sådan kan man da osse køre...."

Vi nåede Ærø, og jeg satte M af hos sin kæreste.... Vi havde haft en god dag, og nu da passagersædet foran var frit, hoppede begge mine mellemstore hunde foran. De vil jo så gerne deltage i trafikken, - og jeg er en spade og lader dem gøre det.... Vi nåede endnu et hårnålesving, som jeg jo kender ganske godt, og slap derfor foden fra speederen, men drejede lidt for sent, så svinget blev brat, med dét resultat at den ene hund mistede balancen og satte sine forben på mit speeder-lår, så jeg fik sat farten op - midt i hårnålesvinget !
Nu er det jo Ærø, så hvor stor er sandsynligheden for at der kommer nogen liiige i dét øjeblik ?!
- Og dét var så mit held..... Og hvad kan man så lære af det ?
- Hav aldrig unger og uopdragne dyr på forsædet !