Kage, eller ikke kage

 

Jeg har været på tur, igen.... Denne gang en noget anderledes tur.....

Sidste år i marts (2019), blev jeg opereret for en regulær forstoppelse (fandt aldrig ud af, hvad det hed), og blev skåret fra 10 cm over navlen, og til og med min sidste delle. Et snit der krævede langsom lukning over 14 dage (i narkose hver andet døgn, hvor man syede mere og mere til, og gav 64 sting i alt).

Det havde nu udviklet sig til et regulært brok på 8 x 15 cm, over begge sider af brystbenet.
Det har kostet mig en del smerte, og øvrig ubehag, når tarmen flagrede ud af sin plads, og på den forkerte side af brystbenet. Og jeg skulle så forbi sygehuset, som jeg i øvrigt ikke havde nogle gode erfaringer med, så jeg var spændt godt op, og klar til det værste.... I dagens anledning havde jeg slæbt min gamle mor med, som en slags ”buffer”, hvis jeg tilder, - ja, så'n er vi i min familie, vi skal alle med så ingen løber om hjørnerne med os....

Vi kommer ind til en sympatisk dansktalende læge (ja, de er en mangelvare efterhånden, - at de kan tale dansk). Han hev CT scanningsbilleder frem på PC, som han viste os, og dér lå et tværsnit af mit korpus (i stående position), med alle dellerne, og det første der røg ud af min mund, var:

”- Se mor, jeg har en penis....”

Og så grinede vi begge to, og syntes vi var skxde sjove.... Lægen syntes overhovedet ikke det var sjovt, eller måske han bare blev overumblede over vores humor.... Men det lignede altså en penis, så'n som dellen hang ned over...

Han viste os hvor brokket sad, og udpegede også 3 rimelige store galdesten (som jeg godt vidste var der, via en anden helt anden og uafhængig undersøgelse, og er en historie i sig selv).

….. Nu lænede han sig tilbage i stolen, som lignede at det næste han skulle sige, var en slags ubehagelighed....

”- Der er 3 ting, som vi er nødt til at tale om....” og fortsatte;
”.... Du ryger jo temmelig meget.....”
Mig:” - Ikke rigtigt.... Jeg stoppede, da jeg blev indlagt sidste år....”
Lægen:”.... Det er flot..... Men du har jo også sukkersyge.....”
Mig:” ??????? HVAD, har jeg sukkersyge ?????”
Lægen:”-...... Øøøhhh..... Ja, du har da sukkersyge ?????!!!”
Mig:”- Dét vil jeg da gerne vide noget om....Jeg anede ikke, at jeg havde sukkersyge ????!”
Lægen:”???!.... Jeg tjekker lige din journal....”
Han rodede så på pc'en, og fandt et notat, under indlæggelsen sidste år, hvor JEG havde givet udtrykt for, at JEG fandt det utroligt, at jeg ikke havde sukkersyge, nu jeg var så tørstig hele tiden (og jeg kan godt huske at jeg var tørstig hele tiden, og blev sat under væske restriktion (netop fordi jeg drak så meget), og samtidig fik jeg vanddrivende.... Det føltes som om jeg kunne have sandblæst en vandcykel !).... Men det er altså ikke det samme som, at jeg HAR sukkersyge !

Lægen fortsatte:
”.... - Dit BMI er jo ret højt...”
(No shit, Sherlock !)
Han rykkede lidt rundt på stolen, og fortsatte:
”- Det kan godt være, at du syntes du har nogle smerter, men det er kun en følelse.....”
Jeg tabte kæben, og min gamle mor tabte besindelsen, og hævede stemmen:
”- Det kan simpelthen ikke være rigtig, at man ikke vil tro, når en patient siger hun har ondt, at hun så har ondt !!!!”
Min mor har set mit smertehelvede, når det går helt galt, - jeg står bare og skriger på stedet... Og dét skulle så bare, være en fornemmelse... Jeg bliver 4 år oven i hovedet, når jeg får sådanne beskeder; - trodsig !

Han fortsatte med:
”- Det giver store problemer, når brokket er så stort, så kan vi ikke bare gå ind gennem navlen, og fikse det.... Vi skal åbne helt op igen, og det er en stor belastning for din krop.... Det er ikke uhørt, at du har brok, - ca 20% får det.... Men hvis du taber dig, - måske ved at trappe ud at mit psykofarmaka.....”
Dét skulle han så ikke have sagt, min mor rejste sig nærmest i stolen, og sagde:
”- Jeg tror ikke du helt forstår, hvad konsekvensen af dét er... Hun er en aggressiv PTSD'er !”
Han rømmede sig, og sagde;
”- Ja, jeg har jo ikke forstand på psykofarmaka, men der findes måske andre måder....”

Jeg sad stadigvæk bare dér, og var 4 år....
”- Hvis det er min vægt, der er afgørende, så er vi nærmere over i, at det er et kosmetiske indgreb, i stedet for en fysisk gene..... Så nej, jeg skal nok ikke have fikset mit 8 x 15 cm store brok !”

Han havde 3 punkter, der skulle være i orden, og 2 af dem var slet ikke aktuelle.... Det er egentlig en ret dårlig statistik, og tænkte at hvis dét er succesraten, så er det et dårligt selskab.

Så det endte med, at jeg kunne få noget stærkt smertestillende, i stedet for...

OM jeg så taber mig 50 kg, vil jeg IKKE have en operation..... Det er aaaalt for meget ballade, hvis det ikke er nødvendigt at fikse brokket, så jeg smuttede forbi bageren, og købte os to store og fede kager, og jeg indtog den velsmagende og ikke skyggen af dårlig samvittighed.

- Velbekomme -

Swamp fever !

For ca 1½ år siden fik jeg godt og solidt ondt i den ene mave....
Jeg tog nogle paraghurt, med tanke på at de er tarmfloraopbyggende, eller noget i dén retning. Det virkede ikke helt efter tanken, så jeg tog nogle flere. Efter nogle dage i intens kamp, gik min mor på apoteket, og købet et arsenal af diverse afførende, og hvis jeg siger, at jeg tog det hele i løbet af to dage, er det ikke helt ved siden af.
Pinen blev nu så slem, at jeg havde svært ved at stå ud af sengen, og dér satte min gamle mor foden ned, og ringede efter lægevagten, som kom lidt tid efter. Han lyttede på maverne, og sagde at han ikke brød sig om dén larmende stilhed, der var derinde, og ringede efter en liggende transport til det lokale sygehus.

Hvis nogle ikke ved det, så er jeg en ny prototype af mindre private kampvogne, med andre ord, jeg vejer godt til, og fylder godt ud i gadebilledet. Så da de stakkels falckredder, af mindre staturer, fik jeg faktisk lidt ondt af dem, at de skulle slås med sådan én, som mig, - men de var vel mænd, og skulle ikke beklage sig, og da slet ikke give mig ret i, at de ikke kunne håndtere min størrelse... HA, dét kom de til at fortryde.....

De fik mig op på den alt for smalle båre, og ud af døren, og slog stativet ud, så de kunne trille mig til ambulancen et par meter væk (på gårdspladsen). Jeg var altså tyk, og ikke døv, jeg kunne udemærket godt høre, hvordan de asede og masede med båren igennem ral'en på gårdspladsen, det tog lidt tid, alt imens de holdt det gode humør oppe, ved at fortælle mig, at jeg skulle ud at køre med den nyeste ambulance de havde.... Dét skal nok blive spændende, tænkte jeg.

Da de langt om længe nåede rampen, til ambulancen, kan jeg godt afsløre, at jeg kunne regne ud, hvad næste problem ville blive... Stakkels stakkels falckreddere...
Det var meningen, at nu skulle det nye vidunder af en ambulance, sådan set gøre resten af arbejdet, men eftersom rampen var i ral'en, og med min vægt oven på, kunne rampen ikke komme op. De var godt nok kreative, og jeg tilbød sågar at stå af båren, så de kunne komme fri (læs: mindske belastningen på rampen, så den kunne komme op). Men næhh nej da, de var jo mænd, der kunne multitaske...
De asede og masede i flere minutter, og jeg tilbød igen at stå af, men nej, de insisterede på at jeg skulle forblive på båren.... Og nu fik den ene falckredder, idéen som blev løsningen. Han satte sig bag ratten med rampen nede, og speedede op, i små ryk fremad, så ral'en kunne trille af rampen, - mens jeg hang på rampen.

Jeg ved ikke med jer, men mit indre øje, fik straks flashback til en ældre film, hvor en ambulance, netop fik skudt båren ud af ambulancen, fordi de ikke fik lukket døren ordentligt. Og båren med patienten fræsede afsted mod trafikken, alt imens patienten råbte ”swampfever”.... Dét lignede mig !

Det tog måske 5-6 ryk, før de kunne få rampen op, og kørte afsted....

Pandekager

Jeg talte med min søster i telefonen, og vores ene kat, Holger, gik forbi.... Vi har spoleret ham, siden vi fik ham, så nu er han mere bred, end han er høj.... Stakkels kat.... Jeg ringede af, og så at han (Holger) havde lagt sig ned, så jeg bukker mig ned, og siger;
” - Du er flad som en pandekage, Holger.... Og det ser ikke godt ud....”

Jeg syntes, jeg kan høre nogen mumle ”pandekage”.... ”en flad kage, eller brød, på en pande”....
Jeg kigger en ekstra gang på Holger, og tænker;
” - Dét var li' godt sxtans....”
Og da jeg retter mig op.... Ja, så har jeg aktiveret Gågle med min ene mave, på telefonen, og en glad Gågle kunne fortælle mig lidt om pandekager....