Når stor, er størst !

Sidder og kigger ud i haven, og kan høre mig selv sige:
”- Hvor er jeg lækker !”
Jeg aner ikke, hvor dét kom fra !
Måske fordi jeg lige har været i bad, og det sker jo ikke for tit...

Som tidligere nævnt, er jeg stor... Ja, jeg er større end stor, og sådan er det så bare.
Det tager en evighed, for mig, at tage et bad, fordi jeg skal holde hvil i flere minutter, efter hvert 8 minut, eller noget i dén retning, - og ja, jeg slukker vandet, i hvilepauserne...

I dag, skulle jeg afprøve min nye morgenkåbe, som er den næststørste hos producenten, som er fra Tyskland.... Og vi ved jo, at tyskerne er fænomenale til at konstruerer store bagagerum på deres biler, så jeg tænkte, at de måske var lige så go'e til at producere morgenkåber til kamvogne, - og jeg skal hilse og sige, at det kan de godt, de tyskere...

Men inden jeg nåede til morgenkåben, skulle jeg jo lige tørre korpus, - og jeg skal også under denne proces, have hvilepauser... Og endelig nåede jeg til det første hvil, så jeg satte mig på lokumsbrættet, der var slået ned. Og da det var tid til at genoptage ”tørringen”, ville jeg lige rejse mig, og tage håndklædet.... HA, jeg er en gigantisk svupper, - jeg nærmest sugede lukomsbrættet op, med mine balder !
Dét havde jeg alligevel aldrig prøvet før.... Jeg så en gigantisk magnet fra Skibsværftet for mit indre øje, - ja, jeg tror jeg kan konkurrere med dem, hvis de er friske... Og hvad ville der ske, hvis jeg slog en kæmpe skxd; - ville brættet så flyve af, eller bare knalde i, selvom det er med langsom-luk ?!

De satans dyr !

For fxnden da..... 

Så står man op klokken sent, sidder klatøjet med sin kakao, og bliver brat flået ud af opvågningsfasen, med nogle "flaps" inde i væggen, bag reolen.... Ja, selv den ene kat, som er inde, registrer lyden. 

I første omgang sidder jeg og kigger på væggen i vantro, da en murstensvæg, mig bekendt, ikke er hul, eller på anden vis egnet til, at dyr kan komme derind... Min hjerne kan slet ikke fatte, hvad det er den høre.... Tror faktisk, at katten har det på samme måde. 

Jeg flytter reolen ud fra væggen, og kigger ned, og kan se "noget" lidt mindre, end en pakke cigaretter.... - Hva' fxnden er dét ?! 

Jeg kan simpelthen ikke se hvad det er, så jeg monker reolen længere ud, kigger ned, og "FLAPS" lige ind i kysen på mig, ryger dyret. Jeg bliver forskrækket, men eftersom min dope sænker reaktionstiden (for at jeg ikke skal reagere lige nu), gør at jeg nok først reagere i morgen... 

Det er en lille fugleungen, og jeg aner ikke hvordan den er sluppet herind. Og når den er endt bag reolen, kan den jo ikke flyve nogen steder pga den smalle plads, og deraf flaps-lydene.

Jeg åbner terrassedøren, og med lidt held, vil jeg tro at den er fløjet ud, - jeg kan i hvert fald ikke længere høre nogle flaps-lyde.  

Jeg sidder så ved skrivebordet, lidt fra terrassedøren, og puster lidt ud, - det er hårdt, at vågne på den måde.... Og hvad ser jeg.... Et baby firben, pile ind over dørmåtten IND i stuen !

For fxnden da.... Jeg er lige stået op, - hold så op ! Den er røget bag ved ca 500 CD'er, som står på gulvet, op ad væggen, da de skal pakkes ned i nogle kufferter, til samme formål, - jeg nægter at flytte CD'erne... Så må firben, være firben. Den kan komme ud, hvis den vil ! Og apropos dyr.... Jeg ved ikke med jer, men denne sommer, hvor der har været så tørt, har vi været invaderet af grønne og sorte græshoppere, samt mindre edderkopper... Jeg har slet ikke set snegle i år. De mindre edderkopper indenfor, har vi ladet sidde, da de har været gode fluefanger... Men når matriarken af edderkopper har været her, dør den af flere slag med en sko, - jeg bryder mig ikke om, at blive målt af en edderkop, der sidder og stirre på mig, med dens otte øjne, iført badebukser og snorkel, uden at have barberet ben, og den kan til enhver tid løbe 100 m hæk, på et splitsekund, så jeg ikke kan finde den, - dér sætter jeg grænsen !

At vise sig, fra sin bedste side....

Vic har været her i nogle dage, og den ene nat, da vi lå i sengen og småsludrede, lød der et rabalder ude i køkkenet. Jeg sprang ud af sengen.... - Okay, sprang og sprang, - jeg møffede, ud af sengen, greb min morgenkåbe på knagen, som er på soveværelsesdøren. Og mens jeg åbnede døren, var jeg i gang med at tage morgenkåben på, - jeg måtte stoppe helt op, for jeg kunne ikke engang få den over ryggen, så derfor tog jeg den forlæns på, og fortsatte så i møffe-tempo, ud i køkkenet, for at finde to fede katte, liggende fladt på maverne, tiggende efter mad.... Klokken var ca 01:30 !

(de havde skubbet en metal-foderskål hen af klinkegulvet)

Havde de to katte vidst, at jeg bære et slagvåben, i tilfælde af ubudende gæster, havde de måske tænkt sig om, da de hurtig kunne blive lavet om til, en gulvbas og en tennis ketsjer !

Nu stod jeg så stakåndet i køkkenet, og hev efter vejret, som asbolut ikke har noget med min rygning, KOL eller underhøjde, at gøre..... Og jeg gennemtænkte dét, som lige var sket, - kl ca 01:30 om natten !

- Hvad var der dog sket, med min morgenkåbe ?!
Jeg tog den af, og kiggede på den... Den er efterhånden en gammel Svend, som min søster købte til mig, i Spanien, for mange år siden. Den havde mange minder, var af en god kvalitet, og jeg var super glad for den... Jeg havde bevidst gemt den i de mange år, uden at tænke mig om... Jeg er i mellemtiden vokset fra str 36/38, til str Kampvogn, og er et under, at jeg overhovedet kunne få armene i den, selvom det var forfra....

Vejen fra soveværelset, til køkkenet, går forbi vores gårdsplads, og der er mange vinduer fra A til B. Normalt er jeg skxde ligeglad, med hvad jeg byder omgivelserne, når jeg er hjemme i min hule, men jeg ville ikke slås med nogen, uden at være en smule påklædt, - om de så stod på gårdspladsen, eller i køkkenet!

….. Nu jeg tænker over det, ville det måske have været en fordel, hvis jeg IKKE var påklædt, - det kunne være, at dét i sig selv, havde skræmt dem fra vid og sans, så jeg egentlig bare skulle gokke dem én gang i hovedet, inden jeg svinebandt dem, kylede dem på høloften, som er dækket med æggebakker, - ingen kan høre dem skrige... Spørgsmålet er nok mere, om hvilken side, vil skræmme dem mest; - forfra, eller bagfra.... - Ville de overhovedet kunne se forskellen ?!

Guldkorn.... Ikke det, vi spiser....

Jeg har været på tur, her på øen..... Sammen med Victoria (Vic, mit barnebarn på 5 år)...
Jeg skulle hente nogle pineberry i Søby, og kørte så til nærmeste bank, hvor jeg hævede en hundrede kroneseddel, som jeg så gik ind i banken, for at veksle til to 50'ere, da pineberry'ene kostede 50 kroner.....
Der stod en gut foran os i banken, og Vic spurgte så, hvad det var for nogle kasser i et skab, ved væggen. Jeg forklarede at det var bankbokse. Hun kiggede spørgende på mig;
”- Hvorfor er de nogle bangebukse ????”

Vi fik hentede pineberry'ene, og hun snakker meget, - vi talte blandt andet om, at vi skulle huske at tømme støvsugeren (centralstøvsuger), når vi kom hjem. Vic spurgte ind til den lange slange i væggen, og hvor tingene blev af. Jeg tegnede og fortalte om, at slangen spyttede dét den sugede op, i én stor beholder, som tømmes 1-2 gange om året, og at den kunne suge SÅ meget, at den kunne æde en sok..... Vic begyndte at klynke, og jeg spurgte hvad der var galt;

”- Jeg savner dén sok.... Det var min ynglingssok.... Ja, jeg bliver fantisk lidt ked af det....”

Vi talte også om færgen, der lå uplanmæssigt i dok, så det var lidt svært, at sejle hjem til hendes mor, i Jylland....
Vic;” - Ja, jeg kan også godt blive køresyg, gyngesyg og sejlesyg, - og det er ikke så rart... Måske jeg skal i dok ?!”

Vi kom hjem, og fik tømt støvsugeren, som er et svineri, uden lige, men fedt, når det er gjort... Vi fandt ingen sok, hvilket Vic ikke var helt tilfreds med... Men der var en masse perler, som jeg hurtigt fik smidt ud, - ellers havde vi haft en koncert uden lige, at de perler, lige nøjagtigt var de perler, hun har savnet... Hun er en klon af sin Olde, - en veltrænet tingfinder, som kan se værdi, i stort set alt...

Vi nåede til aftenstid, og hun kørte rundt i sengen, så jeg blev upædagogisk, som jeg altid er, og sagde;
”- Prøv at tælle til 50....”
”- Jeg kan ikke tælle til så meget, uden at springe nogle tal over...”

Der er jo hellere ingen, der har sagt, at livet skulle være nemt...

Endnu en dag venter forude, - endnu en dag, hvor jeg ved, at Vic vil spytte guldkorn ud...

Livet er ALDRIG kedeligt !

Det er sjældent jeg kommer ud, men når det sker, så gør jeg det gerne med stil...

I dag skulle jeg forlade min ø, for at se på en fremtidig bolig, udenfor mine trygge rammer.

Min gamle mor, er en fast bestanddel af husstanden, så hun måtte jo nok få lidt taletid, i denne forbindelse... I dagens anledning, var min lillesøster med...

Vi skulle op tidligt, for at nå den første færge til Fynshav... Og når jeg normalt siger ”tidligt”, så er vi omkring middagstid, men i dag var ”tidlig” kl 3:30, og det er jammerligt tidligt, - men hvis jeg skulle lugte af andet, end motorolie, på trods af, at jeg ikke har rodet med motorolie, - ja, så skulle jeg så tidlig op, for at nå et bad, inden turen skulle gå vestover kl 6:20...

Jeg kan da starte med at sige, at dagen startede en time EFTER vækkeuret havde ringet, så jeg var presset max, inden jeg overhovedet kom ud af sengen, men jeg nåede mit bad, hvilket jeg er sikker på, at mine to medpassagerer satte pris på.

Så JA, når dagen starter sådan, så plejer der jo, at komme andre ”fejl-følger”, så vi fik ikke tanket benzin, inden den gamle 28-årige Golf, kørte ombord på færgen, - men vi satsede på, at de også har benzin i Jylland... Ja, vi fik faktisk hellere ikke opladet alle vores telefoner, hvis vi skulle fare vild i det mørke Jylland, så det var også et sats, at vi kunne tale deres sprog.

Da vi skulle køre fra borde, kunne færgen ikke få rampen ned, da én af klapperne havde sat sig fast. Vi sad i ca 20 minutter, mens de kæmpede en indædt kamp, med at få dén ene klap afmonteret helt, - med en mukkert... Vi sad på første parket, og kunne følge med i hele processen, som jo er ret vigtigt, så man ikke går glip af noget !

Nu havde vi så 4 timer, i ”overtid”, inden vi skulle se det første hus i Nordborg, - og nej, der gik ikke en senere færge, til formålet... Glemte jeg at sige, at det så tilfældigvis faldt sammen med årets varmeste dag med +30 grader ?! Og nu vi er ved det, så har min trofaste veninde, Golf, trods sin modne alder ingen klimaanlæg, eller A/C, - men den har da vinduesfunktionen rul-op og rul-ned, med håndkraft, samt varm-blæs, og lunken-blæs, alt efter hvor rød/blå man indstillede varmeanlægget (til gengæld, kan den varme bedre end en brændeovn, om vinteren), - og min gamle mor, beklagede sig over den træk, der uglede hendes hår på bagsædet.... Enhver kilometer, var en tur i masse-ovnen !

Så vi trillede ned til Quickly, som havde den geniale funktion, at man havde lavet et lille café hjørne, hvor man kunne indtage dét man nu havde shoppet i biksen, eller i bager afdelingen.... Så dér sad vi så en times tid, efter vi havde fræset Nordborg tyndt. Og nød de indkøbte vare, med udsigten til de indfødte, der trippede rundt, i deres sædvanlige gænge, - ja, nogle af dem benyttede sig også af caféen, og det var hér vi stødte på ”Brygmesteren” første gang...

Brygmesteren var en gut, på måske pensionsalderen, der sad dér og nød sin øl og avis... Ved siden af ham, var der en stumtjener, hvor der hang en cardigan af en art, - og et par underbukser..... Vi tænkte meget over de underbukser; - var de brugt, og i såfald, hvem havde tabt dem, uden at vide det ?!

Vi kørte så en smut ned til søen, ved Slottet, hvor vi fik lidt at drikke, og en is, og nu kunne vi godt mærke, at dette tidspunkt på dagen, bliver kaldt ”siesta”, syd for Køge, af en årsag.... Det var ikke bare varmt, - det var altopslugende stegende varmt, og vi kunne knap holde det ud, - vi sad ikke engang i bilen.... Og hvad ser vi så, dér ved den lille sø... Ja, det var såment Brygmesteren, der sad og nød en øl. Vi er i tvivl om, hvordan han kunne nå at komme herhen, før os, - så mon ikke der må være et listig gangsystem, ét eller andet sted, - han sad der i hvert fald, med sin øl... Klokken ca 10.45 !

Tiden sneglede sig afsted, og vi ville bare gerne have den første fremvisning overstået, så vi kunne komme videre til den næste, som lå ved Vojens... Dén her varme, var bare for meget, for den tykke.... De fede, må svede, - og dét er rigtigt....

Endelig kom tidspunktet, og da vi stod og ventede ved døren, i skyggen af en faldefærdig carportsagtiglignende skyggeplads til husaffald, hvor der stod, skal vi sige, 4 store klare affaldssække, plus det løse, med tomme øldåser, kom naboens veninde til syne, for at forsvinde igen, og så dukkede naboen så op... Det var to kvinder, i den friskeste alder – måske en smule overfrisk – og fortalte, at de lige ville se os an, og kunne så – uopfordret – fortælle, at den carportsagtiglignende skyggeplads, rent faktisk VAR faldefærdig... Og i dagens hede, kunne vi ikke undgå, at lugte den lettere gærede drik, som vi kan kalde øl... Klokken var 11:30 !

Ejendomsmægleren fortalte, allerede inden han satte nøglen i låsen, at huset ikke længere var beboet, og der havde været en vandskade.... Inden vi overhovedet var kommet ind i hytten, var vi på vej ud igen, - der var intet nævnt om denne skade, ej hellere at huset havde været ubeboet i ca 1-1½ år, på trods af nogle mere præsentable fotos, - dén slags gør noget ved et hus..... Meget kan vi se os ud af, eller se igennem med, men husets generelle tilstand, var dårligere, end tilstandsrapporten skrev i 2016....Men af respekt for mægleren, og dennes tid, gennemførte vi dét, vi kom for, og ved samme lejlighed, fik vi en del info, om Nordborg generelt, - det var meget tiltalende... Altså Nordborg !

Mægleren kunne ikke gennemskue, hvordan konstruktionen af en eventuel handel, skulle være, - og hånden på hjertet, så gjorde vi det - ubevidst - ikke meget nemmere... Hvis min mor spurgte om noget, og mægleren svarede, afbrød jeg, for at spørge om noget presserende, eller som tillægsspørgsmål, på det han nåede at svare (og jeg skal jo spørge, så snart tanken dukker op, ellers glemmer jeg det), og derefter afbrød min søster, der også havde samme tanke, som mig... Den stakkels mand, havde ikke en chance !

Han var en ung, dygtig og ambiøs mægler, og han gjorde hvad han kunne, for at gøre ejendommen tiltalende, - men det var, sgx oss' en svær opgave, han var sendt på.

Vi takkede farvel, og satte os ind i Golfen, for at sætte kursen mod Vojens... Bilen var nu så overophedet, i slukket tilstand, at selve selen var så varm, at den brændte på det bare skind, - ingen af os, har nogensinde oplevet noget lignende !
Et hurtigt pitstop i Augustenborg, efter nye og KOLDE forsyninger, på trods af, at vi lige var kørt fra Nordborg City....

Efter en time og syv minutter i et rent tyrkisk bad, nåede vi en skrotbunke, der lå lige ud til en ret trafikeret hovedvej.... Ejendomsmægleren var en lille boksanordning på hoveddøren, hvor man skulle trykke koden, og en hoveddørsnøgle dukkede op.... Huset bar tydelig præg af, at det havde været brugt til hundekennel; - halvdelen af huset manglede mere eller mindre, efter det var revet i stykker af hunde... Det tog os nok 8 minutter, før vi var ude af døren igen, efter vi lagde ”ejendomsmægleren” retur i den lille boks.... Og så gik turen retur til Nordborg...

Endnu engang slog vi vejen forbi Quickly's café... Underbukserne hang stadigvæk på stumtjeneren... Og nu var der så dukket en ”snublekyse” op, - en af de mere rare af slagsen... Han startede med at sprøjtemale gulvet med en rystet cola, hvorefter han hidkaldte noget personale, der troligt tørrede det op... Han var tilsyneladende en fast kending i butikken... På den anden side, vi var efterhånden også faste kendinger i butikken...

Endelig nåede vi klokken 16.00, og vi kørte til adressen på den sidste ejendom, og vi var spændte... Vi svedte stadigvæk som svin, mens ikke en vind rørte sig... En stor Volvo kørte ind, og en frisk fyr hoppede ud. Han var en god sælger, og var ikke bleg for de lidt ”hårdere” spørgsmål, - ja, han var faktisk klar til vores selskab, selvom vi stadigvæk var 3 piger, i den spørgelysten alder.... Faktisk blev han bombarderet med alle tænkelige spørgsmål (hvor ligger det nærmeste asylcenter, nærmeste politistation, kriminelle rate for byen, og lignende spørgsmål, - ja, jeg ved det, det er en gammel skade), og han forsøgte at holde trit, - han gjorde det godt, og var ærlig.... Vi rendte ud og ind af ejendommen, ind i skunken, ud af skunken, ind i et skur, for at gå ind i et andet.... Og da vi var ved vejs ende, og takkede ja, til huset, stod vores ven, snublekysen udenfor... Enten kan de indfødte lugte en fremmed, eller så vidste de bare, hvad vi skulle, eller måske drikker man bare mere i Nordborg, - snublekyse, brygmester eller ej...

Endelig havde vi nået det vi egentlig kom for, - at se det sidste hus, så nu var vi på vej retur til Fynshav, for at nå den sidste færge – 2 timer senere.... Vi lavede et pitstop i Brugsen i Fynshav, - vi manglede kolde vare, igen, så ind og købe nye forsyninger, mens vi ventede på færgen...

Vi var enige om, at LE (min afdøde søn) havde hjulpet os på vejen, så vi ikke rendte ind i større problemer, såsom sprogvanskeligheder og manglende benzin... Ja, faktisk var vi enige om, at han nok syntes vi var nogle kyllinger, når vi brokkede os over varmen, - han måtte vide noget om varme, eftersom han blev til aske (så kan man vist tale om varme)... Han passede på os, og vi kvitterede med nogle rosenblade, i det sydfynske øhav, hvor han ligger....

Turen havde kun varet ca 267 km, over ca 16 timer.... Det er egentlig en ret dårlig km/t, - men vi nåede en tur forbi en god café, en sø/springvand, et ishus, et slot, lidt skrot, et hus, motorvejen, Universe ved Nordborg, en Brugs, en Netto, en stegende hed bil, en brygmester og en snubelkyse, et par underbukser og en broklap…. Vi har været på tur....

…… Mojn.....

Jeg orker det ikke...

Jeg havde i en lille uges tid, haft ondt fra mellemgulvet og ud mod højre side, som jeg konkluderede i min lille Can.Selv læge profession, at det nok var galdeblæren, som så nok var galdesten...
Det var egentligt ikke et SÅ ukendt sted, at have ondt, men det plejede at gå væk af sig selv, - så det træk bare lidt ud, denne gang...

Min gamle mor overtalte mig til at gå til lægen.... Jeg orker ikke at skulle afsted, - jeg gider det simpelthen ikke !
Men jeg kom afsted, mandag formiddag, og lægen er faktisk nem at have med at gøre... Jeg er sådan en patient, der ringer til lægen, og siger at nu har jeg blærebetændelse, eller astma anfald, da det er et tilbagevendende problem, og lægen udskriver så noget dope, - det kan vitterlig gøres SÅ nemt, måske fordi lægen ved at jeg har ret, måske fordi jeg ikke misbruger lægen, hvem ved, - men det virker...

Denne gang mente lægen så, at det VAR galdesten, og jeg havde så to muligheder;
1: at lade mig indlægge lokalt, så man lige kunne tage blodprøver, Ultralydsscanning osv, eller
2: at komme til blodprøver dagen efter (de havde lukket dén dag), og så få en henvisning til Ultralyd. Samt få noget smertelindrende.
Jeg valgte nr 2...

Dagen efter fik jeg så taget de blodprøver, mens jeg stadigvæk havde ondt, og havde nu også fået en brændende smerte i venstre side, så min mor insisterede igen, at jeg fik en tid hos lægen, dagen efter...

Nu var det så onsdag, og lægen insisterede på, at jeg blev akut indlagt på Svendborg sygehus, selvom jeg gjorde nogle krumspring... Så op på færgen, med mig, og så til Svendborg.... Og jeg gider det altså bare ikke !

Ekspeditionen på sygehuset var egentlig ikke noget at klage over; - de tog både røntgen af lungerne og ultralyd af galdeblæren, og et hav af blodprøver, alt imens jeg var fastende.... Godt jeg ikke er den store spiser, selvom jeg er stor.

Og inden jeg fik set mig om, - ja, så var jeg faktisk indlagt, og kørt op på kirurgisk afdeling, alt imens jeg insisterede på, at jeg skulle nå den sidste færge, som det seneste !
- Fik jeg nævnt, at jeg ikke gider det ?!

Først på aften, kom der en ellers sød og rar læge (de kan jo ikke gøre for, at jeg ikke gider det), og forklarede så, at ja, det var galdesten, men galdeblæren var ikke inficeret, eller hvad det nu hedder. Jeg havde tegn på lungebetændelse på venstre lunge, og så var mine infektionstal steget siden mandag, og de kunne ikke finde ud af, hvorfor jeg havde ondt i venstre side.... Jeg orker det ikke !

De kunne tilbyde at henvise mig til en forundersøgelse i Nyborg, og så få fjernet galdeblæren i Svendborg (om jeg fatter logistikken !), og så spurgte de mig om jeg kunne mærke at jeg havde lungebetændelse ?????!  Nu plejer jeg, at kunne mærke det, men denne gang, kunne jeg så ikke mærke noget, så man mente åbenbart ikke, at lungebetændelsen skulle behandles (har jeg aldrig hørt om før, men det er jo nye tider, for en gammel dame, som mig).
De insisterede på, at jeg blev natten over, just in case (og jeg tænkte; just in case of what ????!). Jeg lod mig overtale, og blev udskrevet som den første, fra dén afdeling, tidlig torsdag morgen, og takkede nej til den omstændige rejse til Nyborg, for derefter at tage tilbage til Svenborg...  - Hvorfor var det egentlig, at jeg overhovedet skulle til Svendborg ?! - Jeg orker det ikke !

Så nu sidder jeg så retur på min pind, og tænker;
- Hvordan kan det være, at dødsyge mennesker, med galoperende kræft, kan vente i måneder på behandling, hvis det reelt kan gøres så hurtigt, som dét jeg lige havde gennemgået ?!
Måske fordi at forundersøgelser, skal ske på ét hospital, behandling på et andet hospital og opfølgning på et tredje hospital, - om jeg kommer til at forstå dén manglende logiske planlægning !

Næste gang, så går jeg IKKE til lægen, - jeg orker det ikke !