fredag den 26. januar 2018

Jeg orker det ikke...

Jeg havde i en lille uges tid, haft ondt fra mellemgulvet og ud mod højre side, som jeg konkluderede i min lille Can.Selv læge profession, at det nok var galdeblæren, som så nok var galdesten...
Det var egentligt ikke et SÅ ukendt sted, at have ondt, men det plejede at gå væk af sig selv, - så det træk bare lidt ud, denne gang...

Min gamle mor overtalte mig til at gå til lægen.... Jeg orker ikke at skulle afsted, - jeg gider det simpelthen ikke !
Men jeg kom afsted, mandag formiddag, og lægen er faktisk nem at have med at gøre... Jeg er sådan en patient, der ringer til lægen, og siger at nu har jeg blærebetændelse, eller astma anfald, da det er et tilbagevendende problem, og lægen udskriver så noget dope, - det kan vitterlig gøres SÅ nemt, måske fordi lægen ved at jeg har ret, måske fordi jeg ikke misbruger lægen, hvem ved, - men det virker...

Denne gang mente lægen så, at det VAR galdesten, og jeg havde så to muligheder;
1: at lade mig indlægge lokalt, så man lige kunne tage blodprøver, Ultralydsscanning osv, eller
2: at komme til blodprøver dagen efter (de havde lukket dén dag), og så få en henvisning til Ultralyd. Samt få noget smertelindrende.
Jeg valgte nr 2...

Dagen efter fik jeg så taget de blodprøver, mens jeg stadigvæk havde ondt, og havde nu også fået en brændende smerte i venstre side, så min mor insisterede igen, at jeg fik en tid hos lægen, dagen efter...

Nu var det så onsdag, og lægen insisterede på, at jeg blev akut indlagt på Svendborg sygehus, selvom jeg gjorde nogle krumspring... Så op på færgen, med mig, og så til Svendborg.... Og jeg gider det altså bare ikke !

Ekspeditionen på sygehuset var egentlig ikke noget at klage over; - de tog både røntgen af lungerne og ultralyd af galdeblæren, og et hav af blodprøver, alt imens jeg var fastende.... Godt jeg ikke er den store spiser, selvom jeg er stor.

Og inden jeg fik set mig om, - ja, så var jeg faktisk indlagt, og kørt op på kirurgisk afdeling, alt imens jeg insisterede på, at jeg skulle nå den sidste færge, som det seneste !
- Fik jeg nævnt, at jeg ikke gider det ?!

Først på aften, kom der en ellers sød og rar læge (de kan jo ikke gøre for, at jeg ikke gider det), og forklarede så, at ja, det var galdesten, men galdeblæren var ikke inficeret, eller hvad det nu hedder. Jeg havde tegn på lungebetændelse på venstre lunge, og så var mine infektionstal steget siden mandag, og de kunne ikke finde ud af, hvorfor jeg havde ondt i venstre side.... Jeg orker det ikke !

De kunne tilbyde at henvise mig til en forundersøgelse i Nyborg, og så få fjernet galdeblæren i Svendborg (om jeg fatter logistikken !), og så spurgte de mig om jeg kunne mærke at jeg havde lungebetændelse ?????!  Nu plejer jeg, at kunne mærke det, men denne gang, kunne jeg så ikke mærke noget, så man mente åbenbart ikke, at lungebetændelsen skulle behandles (har jeg aldrig hørt om før, men det er jo nye tider, for en gammel dame, som mig).
De insisterede på, at jeg blev natten over, just in case (og jeg tænkte; just in case of what ????!). Jeg lod mig overtale, og blev udskrevet som den første, fra dén afdeling, tidlig torsdag morgen, og takkede nej til den omstændige rejse til Nyborg, for derefter at tage tilbage til Svenborg...  - Hvorfor var det egentlig, at jeg overhovedet skulle til Svendborg ?! - Jeg orker det ikke !

Så nu sidder jeg så retur på min pind, og tænker;
- Hvordan kan det være, at dødsyge mennesker, med galoperende kræft, kan vente i måneder på behandling, hvis det reelt kan gøres så hurtigt, som dét jeg lige havde gennemgået ?!
Måske fordi at forundersøgelser, skal ske på ét hospital, behandling på et andet hospital og opfølgning på et tredje hospital, - om jeg kommer til at forstå dén manglende logiske planlægning !

Næste gang, så går jeg IKKE til lægen, - jeg orker det ikke !







Ingen kommentarer:

Send en kommentar