fredag den 23. august 2013

En kort, en lang, en trekantet stang, - en cykel der si'r ding-dang, ding-dang

Jeg har været på tur, - igen… Denne gang, én af de lidt mere “spændende” af slagsen….

Jeg var på vej hjem i min bil, fra den ene ende af øen, og møder nogle cyklister, - måske 5 Herrer. Det var ikke “bare” nogle cyklister, - men dén slags man møder i faconsyet trikot, med farver i Tour de France, og på dyre cykler... De tror selv, de er de bedste cyklister, - en kommende stjerne, og ikke mindst - de ejer vejen… Vejen er deres, i vejens fulde brede…
- Kender I dem ?!

Sådan nogen skulle jeg forbi, og mens jeg ligger på siden af dem, trækker den sidste, eller næstsidste ud til en overhaling af sine kammerater, og er et under, at jeg ikke får ham ind under mit højre forhjul.
Jeg dytter, fordi vedkommende åbenbart hverken havde orienteret sig, eller set/hørt mig. Og jeg fuldføre overhalingen, og da jeg er foran dem med X meter (aner ikke hvor meget), kan jeg se dem i mit bakspejl og sidespejl, hvor de både giver mig fingeren, og deres mund stod ikke stille…

Lige dér… I dét sekund, jeg så deres finger, fik jeg nærmest en kortslutning… Jeg kan bare ikke have dén skxde finger, - jeg tilder… Jeg har set for mange fxck-fingre i mit liv, til at jeg gider at se på dem mere !
Jeg stopper derfor, og holder skråt ud mod rabatten, for at afskære dem vejen indenom, så vi liiige kunne få en lille snak om deres uforsvarlige og hensynsløse opførsel/kørsel…

Den første cyklist stopper ved mit nedrullet sidevindue i passagersiden, og råber og skriger ind i kabinen, mens jeg så råber og skriger retur, - og dét skal nok løse situationen !
Efter ca 2 sekunder, kører to af hans kammerater udenom mig, og stopper foran min bil, - alt imens vi råber og skriger af hinanden…
Jeg er temmelig meget oppe og kører, og er på nippet til at stige ud af bilen, for bedre at kunne “udbrede” mit budskab… - Ja ja, jeg ved godt, at man ikke hører bedre af, at råbe, eller stå “close to close”, - men jeg var eddikesur, og da specielt når Klaphatten så tillader sig, at påpege at JEG ikke kender færdselsloven, og brugen af bilens horn… Manner, jeg var sur !

Der var nu gået måske 20-30 sekunder, og mens vi stadigvæk står og råber af hinanden, lyder der et ordentlig DOING fra bagagerummet, så jeg kigger i mit bakspejl, og kan i et splitsekund se en fod, og et halvt cykelhjul. Kigger derefter i mit sidespejl, og kan se en mand ligge dér på vejen, med sin dyre dyre cykel i 3 dele… Den sidste cyklist kørte altså for fuld smadder lige ind i min bil, selvom han var dén der havde den længste bremseafstand. Så jeg sprang ud, mens gave-hovedet også gik til bagende, hvor Fætter Kvik lå.

Vi fik Fætter Kvik flyttet ind i rabatten, så han ikke lå dér og flød på vejen…
Nu fortsatte gave-hovedet med ordene;
“- Det kan godt være, at det ser ud som om, at vi ikke har styr på det, - men det har vi !”
… - Øøøhhh, hvorfor ligger Fætter Kvik, så dér og bløder ?! Men det var måske fordi, at Fætteren ikke havde helt styr på det, og derfor ikke var omfattet af "styr på", eller hvordan ?!

Fætter Kvik’s kone kom og hentede hans cykel, som nu var blevet til den slags cykel, man ser skibssejlende eller campister har med, hvis de får lyst til en frisk cykeltur.. I 3 dele og ikke ret stor… Måske en klap-sammen-cykel !

Ambulancen ankom og samlede Fætter Kvik op, og jeg fik udvekslet informationer med Kvik’s kone…. Det var en smule mærkeligt, for selvfølgelig skulle de have mit kørekortnummer, adresse, cpr-nr. og bilens nummer, - men jeg kunne kun få Kvik’s navn, adresse og telefonnummer, - ingen stelnummer på cyklen, eller noget, - Fætter Kvik kunne jo i teorien have stjålet cyklen…. Men man bruger måske ikke dén slags ?!

Der kom så en bil, som standser foran min bil, og ud vælter der et spritorgel, som prikker mig på skulderen, da jeg sidder på hug ved siden af Fætter Kvik i rabatten…. Jeg kigger op på manden, som siger;
“- Nej, det er ikke dig !”
… Hhhmmm, vel er jeg mig, - hvem skulle jeg ellers være ?!
Spritorglet vender om, går tilbage til sin bil og kører videre…. Jeg aner ikke hvad dét gik ud på !

Jeg spurgte så en af Falckredderne om politiet ikke skulle komme, - jeg mener, det var ligesom en trafikulykke med personskade. Men det mente Falckredderne åbenbart ikke, at de gjorde, - at politiet skulle komme, og det gjorde de så hellere ikke… Og dén tyggede jeg så lidt på…

Jeg kiggede lidt på bagenden af min bil, og min stakkels bil havde fået nogle mindre buler, uden større betydning, - ja, det var da ligefor je skulle lede efter dem…. Men jeg havde fået et pænt ansigtsaftryk og en hånd på min bagrude, og straks gik min hjerne i “hold-nu-kxft-hvor-er-det-sjovt-mode”, selvom det jo var dybt tragisk, - mest for fætter Kvik !
Mit tredje øje kørte filmen, hvor man ser Fætter Kvik kastet op på min bagrude, og glider laaaaangsomt ned på jorden… - Ja, jeg kunne se mig selv, med den tynde maler-tape, markere shiluetten af en mand - ligesom i de gamle krimifilm, når nogen var død…. Og så stod der på min bagrude;
“one down, many to go”….
Måske jeg skulle sende Fætter Kvik, en buket blomster med ordene; “Knæk og Bræk”…
Eller sende ham min gamle færdsel teoribog ?!
- Kender I det, når man køre i sine egne tanker, og der pludselig kommer en måge eller due på ens forrude, som har fejlvurderet afstanden til bilen ?! Så forstil jer dén lyd, - med en cykel, - på bagruden !
Jeg ER syg, - hvem får sådanne tanker, i sådanne situationer !
Men jeg kunne konkludere, at den gode gamle Golf, er min kampvogn, og vi er nu uadskillelige !

Ambulancen kørte, og det endte med at Fætter Kvik kom til OUH…. Og så kom en besynderlig skyldfølelse, selvom det var mig, som var blevet påkørt, og derfor ikke var “Gerningsmanden”, men derimod “Offeret”….
Og da jeg kom hjem, tænkte jeg, at jeg bliver simpelthen nødt til at ringe til politiet, - det kan da ikke være rigtig… - Tænk hvis Fætter Kvik dør ?!

Jeg ringede så politiet op… Og dem som har prøvet at ringe politiet op på 114, efter klokken 16, ved hvilken besked de får… Der var tre muligheder, og ingen af dem var aktuelt for mig, så jeg tastede 1 for “indbrud”, og kom igennem, og blev så viderestillet til Vagthavende…
Vagthavende kunne oplyse, at ifølge deres alarm 112 havde man sendt en ambulance til en mand, som var kørt ind i en rød mur !!!!!
… - Nu var det så ikke en mur, - men den var da rød, min Golf. Og JA, den slår nok osse som en mur, - når man kører ind i den med 40 km/t på cykel, alt imens bilen holder stille !
Så fordi alarmopkaldet kom som “en mand, kørt ind i en rød mur” og ikke “en mand, kørt ind i en holdende (rød) bil”, var politiet ikke kommet… Så nu blev det så’n lidt af en “Hello Sherlock” anmeldelse…

Jeg forklarede hvad der var sket, og hvorfor det var sket…. En times tid gik, så ringede øens politi, som havde en yderst dårlig telefonforbindelse, der lå og kørte frem og tilbage, på dén strækning anmeldelsen lød på - i mørke… Så han mente at han var dér, hvor hele seancen var foregået !
(Hvordan kunne han vide dét, når det var i mørke, og ingen involverede var til stede ?!)
Og så var sagen et nummer, og blev afsluttet….

Dagen efter ringede øens politi mig op igen, og fortalte at fætter Kvik ville blive udskrevet i løbet af dagen, uden alvorlige knubs… - Pyyyhhhaaa, sikke et chok !

Og så ringede jeg til forsikringsselskabet, for mon ikke den gode Fætter Kvik, vil have sin 3-delt samle-selv-cykel erstattet, på et tidspunkt ?!
…. Det bliver ikke med min gode vilje, at jeg skal betale den, kan jeg så hilse og sige !

Så kør sikker derude, - og hvis du er én af de tåber, som tror du er Bjarne Riis, iført det stiveste cykel-dress, på en smart, dyr og hurtig cykel… Tænk dig om, og orientér dig i trafikken, - måske din attitude kan bringe dig i en firhjulet cykel (læs: kørestol), - men så kan du så stille op til de para Olympiske leje, i stedet for Tour de Ærø !


lørdag den 17. august 2013

Sikke fund man kan gøre sig !


Så har jeg været på tur igen…. Måske en noget anderledes tur, da denne skulle foregå i nattens mulm og mørke, som for mig jo er det bedste tidspunkt på døgnet….
- Ja, det var faktisk noget af en lyssky affære….

Jeg var ude og Skralde…. Jeg havde da hørt om, at studerende i København gjorde det, men tanken om at JEG skulle skralde, var aldrig faldet mig ind… - Ja, jeg ved sgi ikke helt hvorfor, jeg ikke havde fået dén tanke før, når man nu er i familie med én af landets bedste Tingfindere…

Gnisten blev tændt, da en ven af familien, fortalte om hendes generelle fund, og specielt et fund aften før, på blandt andet 4,5 kg kaffe…
Jeg skulle instrueres i, hvordan man skralder, - jeg mener…. - Der må vel være en slags “regler” når man skralder, ikke’ ?!

Vi var 4 som drog ud i ly af mørket, fordelt i 2 biler… Jeg kørte med min veninde, og hun er måske ikke den bedste bilist i verden, så når hendes mand kalder hende en “Motorbølle“, alt imens hun fræser af sted med 40 km/t fordelt på to vejbaner, så er det vist med nogen modifikationer. Jeg vil gerne iføre mig en redningsvest, en faldskærm, en hjelm og en H-sele, når jeg køre med hende, - men det er ikke af frygt for en “Motorbølle-agtig” kørsel, snarere tværtimod…. Det er jo de langsomste på vejene, som er årsag til trafikulykker, - eller rettere, at JEG laver hasarderet overhalinger, fordi tågehornet foran netop køre 40 km/t på to vejbaner, så “Motorbølle” om min veninde, er mildest talt årets overdrivelse…
Men liiige denne aften, fræser hun ind ved butikkens baglokaler/varemodtagelse, og er nær ved at ramme to personer, som er ude at lufte deres hund (eller måske det var en stor kat ?!)….
- Ja, opmærksomhed er måske ikke dét, vi lige ønsker os i dén situation…

Jeg ved ikke om det var de gående med hunden, eller os, der aktiverede butikkens lys ved deres rampe til varer, - men den stod tændt med 1000 watt lige ned i skærmen på os, og jeg havde tilsyneladende ikke fattet, at en vis diskretion er en selvfølge, - næææhhh nej, jeg skulle stå og vinke til kameraet, mens jeg hoppede med mit korpus, som jo ikke er til at stoppe, når det først er kommet svingninger…. - Og jeg skulle da osse liiige råbe til én af de andre, om hvor meget brød der var, som intet fejlet….. Det var så hér, jeg fik instruktioner i hvordan man Skralder….



Nattens fund; 6 glas Jalepeños, 3 store glas Salsa Sauce (de har udløbsdato til næste år), frugt, peberfrugt, 7 blomster i jord, Knorr Koppen (husker ikke hvor mange, men ca 20-25 stk), brød én masse til min venindes geder, 4 vanilje lagkagebunde (udløbsdato sidst i sept)….


P.S. At Skralde er ikke ulovligt...