Der er to trappe opgange, fra vogndækket, og der er to etager op, som er stejle, smalle og har nogle grumme kanter for oven, som høje mennesker (læs: dem over 1,65) ufravigeligt vil banke hovedet ind i, hvis de ikke ser sig for. Er man handikappet og kunne bruge en elevator, findes dette ikke, men en lille fin lift-anordning fra kajen af, hvor gående passager entrere, kan man ad denne vej komme ombord (ved ikke helt, hvordan det foregår rent praktisk, hvis man er kørestolsbruger i egen bil; - måske man skal køre om bord med bilen, trille ud af færgen igen i kørestol, for så at tage lift-anordningen... Måske...).
Overfarten er ca 60 minutter, og jeg går gerne ned i bilen, som denne gang, holdt først for bov porten, så jeg kan "nyde" den skurende lyd af færgens larmende dunke lyde, som lyder noget hult i et metalskrog...
Måske fordi jeg er bange for ikke at komme af i tide, som om de ville sejle retur med mig, uden tanke for, at ingen bilister kan komme af, da jeg holdt først. Måske fordi jeg ville nyde, at være den første der skal af, i så lang tid som muligt.... Eller måske mere fordi, jeg blot er mærkelig....
Denne tur var ikke anderledes, og da jeg tager andet trin, ned af trappeopgangen.... Ja, så skrider jeg.... Og skal vi ikke bare sige, at jeg var hurtigere nede, end nogen anden elevator, jeg kender....
Jeg forsøgte desperat at tage fra, eller måske at bremse faldet med fødderne, samtidig med jeg panisk forsøgte at gribe i metal gelænderet, men kunne godt gennemskue, at tog jeg fat i gelænderet fra 1. etage, nu jeg var for fuld spade nedadgående, eller rettere nedadflyvende, så ville jeg brække armen, så jeg tog armen til mig igen...
Og på mystisk vis, landede jeg så med hovedet nedad, og benene opad trappen, - og dér lå jeg så og tænkte;
"- Har jeg brækket noget ?!"
Og vippede lidt med tæerne, som jo stak opad. Dernæst kom der en smerte fra min venstre ankel, min venstre arm (mest ved albuen) og højre balle... Ja, jeg har nok ligget dér et minuts penge, og forsøgte at rejse mig op, for at tjekke funktionsevnen....
Det er utroligt, hvilke tanker, der på rekordtid fræser rundt i hovedet, i denne proces... Ikke at mit liv passerede revy, snarere hvordan fxnden kunne jeg ende i denne position; hoved nedad og benene opad.... Tænk, hvis der gik nogen foran mig, som ville blive mast, med de kilo, der kom fræsende fra øverste trin, til det nederste trin.... Kunne jeg så blive sagsøgt for voldlig adfærd ?!
..... Og nu kom så mine famøse billeder ind i hovedet, som gør, at jeg kan se de mest bizarre senarier;
kunne jeg mase en hund til døde. Kunne jeg gøre skade på skroget af færgen. Kunne færgen få slagside og synke 50 meter fra kajen. Hvor er redningsvestene, og hvor er nødudgangen....
Og her vil jeg så gerne liiiiige indflette, hvilken fantastisk tilstand jeg er i.... Havde jeg ikke vejet 100 kg, så havde mine knogler ikke været, så godt beskyttet, mod sådanne fald, i sådan en fart, og med denne vægt....HA, jeg vidste der var en fordel mere, ved at være tyk, end jeg aldrig vil blive kidnappet !
Jeg kan hermed bekræfte Isaac Newtons teori; - tyngdekraften eksisterer !
GLÆDELIG JUL !
Ingen kommentarer:
Send en kommentar