Flash Gordon…. - Måske en bil, en partifælle, eller en offentlig ansat….

Så skulle ventilerne på superlynet, den trofaste lille røde Golf, luftes - og nej, den røde farve, har intet med politik at gøre, - farven indikerer måske mere farten, - hvis jeg altså selv skal sige det (host host)….

Turen gik først til Svendborg, hos en Guldsmed, som ville vurdere, mit og min mors Guld (og nej, det er ikke gravet op fra den Ærøske muld, men direkte importeret gennem livet). Han skulle bruge 1½ til 2 timer, og ville give dagens kurs… Jeg mangler jo en del reservedele på øverste etage, men havde alligevel tjekket dagsprisen på Guld inden afrejsen, - manner, jeg kan være snedig nogle gange…..

Min mor er en Tingfinder i stor stil, og oftest slæber hun bras med hjem, - fred være med det, vi bor på en stor Farm, med masser af staldplads (jeg behøver vel næppe, at fortælle, at der bliver mindre og mindre plads i staldene). Men nogle gange har hun altså øje for værdier i større eller mindre grad, så i forbindelse med rydning af et brandskadet hus, blev hun bedt om at tømme huset, sammen med en ven. Vennen er en værre bondetamp - meget flink, men han har ikke øje for værdi eller design. Med andre ord; vennen er en bondetamp !

I dén forbindelse scorede min mor, blandt andet, en rædsel af en figur fra Bing & Grøndal, som vi så samme dag, som turen til Guldsmeden, ville få på auktion i Belling, syd for Odense… Og turen frem og tilbage, ville passe så’n nogenlunde til de 2 timer Guldsmeden skulle bruge.

Så ja, Lynet blev luftet godt igennem, - og det har den jo godt af en gang imellem…. - Okay, det er måske lidt kedeligt info….

Vi nåede tilbage til Guldsmeden, som endte med at byde 1/3 af dagens kurs, hvilket jeg brokkede mig højlydt over, for beskeden over telefonen, inden afrejsen fra Ærø, var at denne Guldsmed betalte dagens kurs, og jeg nægter at tro, at guldet er faldet 1/3 på 4 timer !
Resultatet blev at guldet kom med retur, - vi kan godt vente….

Dernæst gik turen til posthuset, hvor et rekommanderet brev skulle sendes….
- Kender i dén blanket man skal udfylde i dén forbindelse ?!
Blanketten har øverst, rubrikker til modtageren og afsenderen, som skal udfyldes af kunden. Derefter får blanketten et lille nummer på, som er enslydende med nummeret på brevet (logisk nok !). Blanketten er til eget brug, så hvor svært kan det være ?
Der var en del mennesker, som stod i kø efter mig, så for at gøre ekspeditionen lidt hurtigere, skrev jeg på blanketten; “TDC reklamation” (det var dét det drejede sig om), i rubrikken for modtageren, og mente at jeg godt vidste hvem afsenderen var (altså mig), og derfor udfyldte jeg ikke dén rubrik…

- Altså, for én i hujende Helgoland da osse !
Denne ekspedient, var af gammel skole, og INSISTEREDE hårdnakket på at modtager/afsender-rubrikkerne skulle udfyldes…. Selvom jeg er en del fatsvag, spurgte jeg om det ikke var logisk at det var MIG som var afsenderen, og TDC som modtageren, - og desuden var blanketten jo til MIG og dermed til eget brug !

- Altså, jeg troede at disse dinosaurer var uddød for længst i det offentlige system, men ak nej, de lever i bedste velgående…. - Og så undre man sig over, at det offentlige er noget træg og ineffektive !
Ekspedienten rev blanketten ud af mine hænder, for at skrive afsender og modtager på, alt imens jeg spurgte om det ikke var nummeret som var vigtigt….
Damen insisterede på, at adressen på modtager og afsender skulle stemme overens med brevet….
Og så kan vi andre dødelige, undre os over, hvorfor det går så dårligt i det offentlige - de er jo ikke ligefrem produktive, effektive eller rationelle….

- I rest my case !