lørdag den 14. august 2010

Livets brugsforvirring

Jeg har fået nye briller..... Briller med en bedre styrke, så jeg kan læse dét med småt...

Jeg skal næppe klage over noget i mit liv, og syntes jeg har haft et fantastisk rigt liv, med rigtig mange oplevelser (positive som negative), som jeg har lagt i min "kommode", hvor jeg gemmer på værdifulde ting - Livserfaringer !

Livet er jo aldrig sort eller hvidt, og det kommer det nok aldrig til, hvilket godt kan irriterer og frustrerer mig en smule; fordi jeg nemt bliver forvirret når der er flere muligheder at vælge imellem, og fordi omgivelserne bliver forvirret når der er flere muligheder at vælge imellem....
For mig er "enten - eller" den optimale mulighed, og burde indføres ved lov, for det ville da gøre det nemmere, når man spurgte sine unger om de ville have en is, at svaret var simpelt:
"-Ja..." Eller "- Nej..." Meget simpelt !
Men svaret er meget mere nuanceret, for svaret kunne også være;
"- Ja, men kun hvis jeg kan få en med 3 kugler; én med jordbær, én med pistacie og én med nødder.... Har de ikke det, vil jeg gerne have én med rosiner, én med karamel og én med mint.... Og så en flødebolle med kokos på toppen...."
- Betyder det så "Ja" eller "Nej" ????!
Nu er det pludselig ikke længere et simpelt ja-nej spørgsmål om en is, - nej, nu skal man pludselig have sin lille notesblok frem for at huske alle detaljerne, fordi barnet skal tage stilling til mulighederne, og hvis man har mere end et barn, kan processen om at købe en is, på en meget varm sommerdag, blive til det rene helvede som kan vare flere timer - og så pga en is.....
Forstil jer, hvor lang tid det ville tage, hvis det drejede sig om langt alvorligere og større spørgsmål, som krævede et hurtigt svar;
"- Gider du at give mig brandslukkeren.... Det brænder !"
"- Hhhhhmmmm, lad mig lige tænke over det.... Skal det være den store, mellem eller bare håndslukkeren.... Skal du osse ha' brændtæpper, og i såfald hvor mange ?"
Måske det forklarer hvorfor politik ofte ender ud i en mudderkampagne og hovsa-løsninger....

På den anden side, så har jeg for nyelig set et mere nuanceret billedet på min livsstatus....
I stedet for at glo ind i væggen, og syntes det hele var noget møg, at Livet er hårdt og drøn uretfærdigt, har jeg konkluderet;
- JA, livet er til tider rxv besværligt, uretfærdigt og urimeligt. Og JA Kriminalforsorgen har ødelagt mig, lagt mit liv i ruiner og har været en meget dyr pris at betale..... MEN til gengæld har jeg så fået mange erfaringer, og et liv hvor jeg ikke længere skal spekulere på økonomi (i såfald er jeg selv skyld i det) og kan stort set gøre hvad jeg vil. Jeg kan drage ud i hele verden og opdage nye civilisationer; - hvor mange har dén mulighed ?!
Jeg tror ikke længere på retfærdighed som jeg tolker begrebet, og tror at der vil sidde nogle derude i verden og tænke, når de læser min "konklusion";
"- Og så klager pensionisterne.... Dét må vi få ændret !" (Man må jo ikke have det for godt)
Man må ikke være i tvivl om, at havde jeg muligheden, ville jeg hellere end gerne bytte, så jeg fik mit gamle liv tilbage. Men eftersom det ikke er en mulighed jeg har, så må jeg jo finde noget andet som kan kompensere for tabet, og se positivt på det.... Og det er indtil videre det eneste jeg kunne finde, men der findes jo nok flere mulige positive "konklusioner" på en negativ situation, - så mon ikke at situationen er mere nuanceret ?!

4 kommentarer:

  1. Masser af kram Henry, du skulle altsa skrive en bog. Liselotte i Seattle

    SvarSlet
  2. Hej Henriette

    Er fuldstændig enig med dig og det du skriver ...det er jo nøjagtig min situation i en nøddeskal. Jeg har også været nødt til at revidere min livsopfattelse efter kriminalforsorgen med efterfølgende pensionering.
    Jeg er så småt ved at erkende at tingene bliver heller ikke det samme som før og jeg kan ligeså godt prøve at få det bedste ud af situationen og heller ikke sidde og "glo ind i væggen". Det er bare en meget lang og besværlig proces man skal igennem før man kommer der til. Jeg ville også gerne have mit gamle arbejdsliv igen men det er bare definitivt slut. Jeg er stadigvæk i den brydningsproces hvor jeg skal vænne mig til hvad jeg vil bruge resten af mit liv på men føler at det går i den rigtige retning.
    Alt det bedste til dig :o)

    Frank a.k.a "tyvepasser"

    SvarSlet
  3. Hej Liselotte

    Fnis.... Jeg ville næppe få nedfældet mange ord, så man kan vel næppe kalde det en bog, - men måske en "manglende ord-" bog ;-)

    SvarSlet
  4. Hej Tyvepasser ;-)

    Det har taget mig år at nå her til, hvor jeg ikke længere vil lade mig styre af en usympatisk arbejdsgiver (som tilfældigvis er offentlig, - og så er alt jo tilladt ;-))
    - Ja, det gælder om at finde en alternativ "livsstil" til det tidligere liv som man kendte, og som man ufrivilligt har givet afkald på. Dét i sig selv, kan jo være et projekt i sig selv. Men jeg tror på, at lige så snart man har taget det første skridt og vendt ryggen til fortiden som man alligevel ikke kan ændre, er man godt på vej... Men det kan godt nok tag en livsalder, at nå der til !

    - Godt at hører, at det går den rette vej for dig, efter tiders prøvelser... Hold hovedet oven vande ;-)

    SvarSlet