Der findes jo så mange forskellige dokumentarserie. En af dem hedder “48 hours”, og handler om politiets efterforskning i X mordsager, i forskellige stater i USA…..
Umiddelbart skulle man antage, at disse efterforskere, såvel som alle andre efterforskere rundt omkring i Verden, har udviklet en vis evne/talent til at tænke rationelt i X sag, og ud fra dette og deres erfaringer, kan komme videre i X sag, og slutlig opklare X sag, - altså snedige mennesker….
I det sidste afsnit af “48 hours”, sagde en snedig efterforsker i en mordsag;
“- Vi skal helst finde dén person, som sidst var sammen med ofret i live, - for det plejer at være gerningsmanden…”
Det er så hér, at jeg får en aha-oplevelse, og føler at jeg bliver snydt af disse efterforskers skarphed, visdom, klogskab og erfaring… Selvfølgelig er den sidste person, som så ofret i live, gerningsmanden !
Andre sætninger, hvor man måske er lidt stresset, og trænger til lidt fred;”
“- Jeg har brug for at være mig selv…”
Man kan studse over, at man i det hele taget, kan få den idé, at man kan være andre end sig selv….
Eller hvis man hører lyde, man er i tvivl om;
“- Jeg hører syner…”
- Hhhmmm, hvordan kan man det ?
Eller hvis man eksempelvis ikke kan finde sine nøgler;
“- Nøglerne lå det sidste sted jeg ledte…”
- Ja, man må jo antage at man ikke leder videre, når man har fundet sine nøgler…
Og der findes flere af disse bemærkninger, som vi bruger i dagligdagen…. Vi ved jo dybest set godt, hvad der menes med sætningerne, men hvis man tager sætningerne ord for ord, så lyder vi skiseme ikke særlig intelligente , - gør vi ?!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar