tirsdag den 29. november 2011

- Er Herpes ikke en kønssygdom ?!


To rockere står og taler sammen…. Den ene spørger den anden;
”- Hvordan går det med kæresten ?”
Den anden rocker svarede;
”- Hun dødede af Herpes….”
Den første rocker;
”- Man dør da ikke af Herpes ?!”
Den anden rocker;
”- Jo, hvis man gi’r mig det !”

Sådan tænker jeg osse om Herpes; - altså en kønssygdom....

En lidt anden historie er, at jeg gik til lægen i dag, fordi min optiker mente at jeg havde hornhindebetændelse i det ene øje, og arvæv efter samme infektion i det andet øje…
- Hvor lang tid kan det tage at kigge i et øje, - hvis man altså trækker de obligatoriske 45 minutter i ventetid fra ?

Først gloede den ene læge, så skulle en anden læge kigge, mens de diskuterede om jeg skulle til en øjenlæge, hvilket jeg protesterede over, for jeg havde for nogle år tilbage været hos øjenlægen, som var yderst arrogant og nedladende, og han har 6 måneders ventetid, så jeg gider altså ikke at mine skattekroner skal gå til ham….

Efter en del snakken frem og tilbage mellem lægerne, besluttede de sig for, at jeg havde Herpes !
- Altså Herpes i øjet !
Mit første spørgsmål fløj ud af munden;
”- Hvordan kan jeg få Herpes i øjet ?????”
Jeg fik de mest besynderlige billeder inde i mit hoved....

Og det var så hér jeg fik udvidet min horisont mht Herpes….
- Man kan altså godt få Herpes i øjet, uden at man har haft sex - med øjet !


::::::::::::::::::::

2 kommentarer:

  1. Barbara, Belgien5. marts 2012 kl. 14.50

    LOL :-)

    SvarSlet
  2. Herpes kan være virkelig irriterende. Og herpes i øjet lyder ikke sjovt ..

    SvarSlet