Jeg har været på tur…. Igen… I dag skulle jeg i motionscenteret, - ja, der stod MOTIONscenteret, hvilket jo ikke er ét af de steder, jeg kommer oftest… Mit korpus afslører mig, lige meget hvor meget, jeg så end forsøger at dække mig under, at jeg nok lider af en stofskiftesygdom, eller at mit kuk-kuk medicin er årsagen, - kort og godt; jeg er tyk !
I byzonen, holdt der en varevogn med den ene sides hjul ude på min vejbane. Jeg kunne ikke umiddelbart overhale, da der kom nogle modkørende, så jeg ville bremse min automatgear-kampvogn af en 23 årig Golf… Jeg har nok trillet 50 km/t, med masser af afstand til den holdende bil (Hhhmmm, lyder det ikke bekendt ?!), da jeg satte foden på bremsen….
SUUUIIINNNG lød der, og jeg kurede med mit lettere underhøje korpus i sædet, for fuld kraft mod rattet, så sædet røg i inderste hak i sæde-afstandspositionen, som samtidig udløste at min fod trykkede for fuld spade på bremsen, så hjulene ikke bare hylede og skreg, men osse røg… - Ja, Golfen er en ældre dame, uden ABS…. Jeg skal da love for at min kampvogn kan standse på nul tid !
Gutten som stod ved sin varevogn, sprang tilbage mod rabatten, - måske fordi, det grangiveligt lød, som en bil, der ikke havde i sinde at stoppe lige med det samme….
Jeg sad nu fastklemt mellem rattet og sædet, - ja, faktisk SÅ sammenkrøllet, at jeg ufrivilligt osse trykkede hornet i bund…. Én centimeter tættere på, og jeg havde kysset indersiden af forruden… Jeg forsøgte at se afslappet ud, da manden kiggede forskrækket på mig, og jeg forsøgte at vinke undskyldende med min højre hånd, som praktisk talt var umuligt, da jeg ikke kunne rykke mig en tomme…
Jeg holdt nok en 5 meters penge fra bilen og den lettere chokeret mand… Jeg sad fastklemt, og forsøgte at få min sele af, så jeg kunne nå sele-indstillingsknappen/dimsen, som er under sædet, - samtidig med at jeg forsøgte at se heeeeelt afslappet ud, og at jeg havde styr på situationen, - ja, faktisk var det en planlagt øvelse, hvis du spørger mig…
Jeg ved ikke hvordan det må have set ud, udefra, - men jeg havde da i hvert fald styr på det… Host host…
Jeg fik rykket mig tilbage, og fortsatte min tur mod dét center, som for mig kan sammenlignes med et krisecenter; - man kommer der yderst sjældent, og helst slet ikke…
Jeg sad dér på trin 6 på romaskinen, og sveden haglede af mig… Dernæst gik jeg til benpres-maskinen, eller hvor meget det nu er, den hedder… Jeg asede og masede med mine 55 kg belastning, og syntes mine lårbasser syrede til. Jeg havde nok kæmpet i 7-8 minutter, da en frisk dame kom hen til mig, og fortalte at man som udgangspunkt bør bruge sin egen vægt som pres, og at undersiden af lårene OSSE skulle syre, - mine underlår syrede altså ikke, og jeg havde da slet ikke 100 kgs pres…
Damen var meget venlig og hjælpsom, og indstillede maskinen flere gange, - mens jeg sad på den, og skulle så prøve den ene og den anden position, for at give belastning på undersiden af låret, - og lige fedt hjalp det… Jeg svedte og svedte, og måtte til sidst hvæse, at jeg stadigvæk ikke kunne mærke en skxd på bagsiden af mine lår, selvom jeg på dét tidspunkt havde siddet ca 20 minutter, med en vægtbelastning på 80 kg (som jo ikke heeeeelt er min vægt), med total syrede lårmuskler…
Jeg var fuldstændig ødelagt i mine lår, da jeg nærmest faldt af maskinen, for nu var maskinen indstillet på den inderste indstilling, så jeg stort set sad i samme position, som 30 minutter tidligere i min bil… Min dunk var i vejen…
Nu er der gået nogle timer, og jeg er kommet hjem…. Og jeg skal da love for, at undersiden af mine lår, er lidt møre…. Måske kunne jeg ikke mærke syren i underlårene, fordi det syrede mere i overlårene, - hvem ved… Men én ting er helt sikkert, - maskinen fejlede intet…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar