En blog om mit livs op- og nedture, spidsfindigheder og finurligheder, dybsindighed og overfladiskhed, besværlighed og lethed.... Et liv på godt og ondt.
onsdag den 25. april 2012
- Hvilken farve er den rigtige ?
Der findes den røde og blå politisk blok…. Der findes mørklødet, hvide (og alt derimellem) farvede mennesker…. Der findes de Olympiske fem ringe i fem farver, - og dén syntes jeg er den bedste, da den efter sigende kan skabe alle nationers flag.
Jeg ved af gode grunde ikke hvad andre mener om positiv særbehandling, - men så længe det er til min fordel, gør det vel ingenting ?! (Skal læses med en slet skjult ironi)
I oktober 2011 blev nødhjælpsmedarbejderen, Poul Hagen Thisted, bortført sammen med en amerikansk kollega, og i januar i år blev de begge befriet af en amerikansk militærstyrke, formodentlig Navy Seals.
D.d. har en dansk statsborger, Abdulhadi al-Khawaja, sultestrejket i omkring 2½ måned i protest over den livstidsdom han blev idømt pga. nationalfjendsk aktivitet i Bahrain. Og Udenrigsministeriet arbejder på højtryk for at få frigivet danskeren….
- Er det kun mig, som kan se billedet hér ?
- Hvad er den helt nøjagtige årsag til, at man fra dansk side vil bruge energi og ressourcer på en statsborger som foretager sig ulovlige aktiviteter i Bahrain, og ikke en medarbejder fra en godkendt organisation, som passede sit arbejde ?
Jeg siger ikke, at det ene er mere rigtig end det andet…. Jeg syntes blot at det er tankevækkende, at den danske Regering så åbenlyst udøver positiv særbehandling, uden nogen løfter et øjenbryn…
- Er det fordi vi er dumme, uviden eller blot ligeglade ?!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar