tirsdag den 1. maj 2012

- Skal vi holde møde, eller skal vi slet ikke møde ?!



Vi havde en Brønderslev-sag, en Mern-sag og nu er det den aktuelle Esbjerg-sag om vanrøgt og misbrug af børn….
Mine små grå (altså hjerneceller, og ikke shots’ene) er forvirret over, at der stadigvæk dukker sådanne sager op, uden nogen bliver stillet til ansvar…

Man må åbenbart godt være kriminel, så længe man er offentlig ansat, - der er i hvert fald ingen konsekvens overfor de ansvarlige !

Den umiddelbare ansvarshavende, Hans Erik Møller, Formand for børn-/unge udvalget i Esbjerg Kommune, forsøgte forleden at sætte ny Verdensrekord i rygcrawl; - magen til desperation og mangel på selv-/respekt, skal man godt nok lede længe efter !

Én af hans udtalelser om HVAD kommunen har gjort af tiltag, for at disse sager ikke skal ske, var at man havde haft “mødefrie uger…” !
Ja, jeg måtte lige et øjeblik sidde i krogen med te-hætten over hovedet, for at definerer “mødefrie uger”….
- Betyder det, at medarbejderne ikke skal fremmøde på arbejdet, eller betyder det at kommunen ingen møder holder ?!
I begge tilfælde gør det tilsyneladende lige stor skade, da det åbenbart ikke ændre noget !

Jeg antager, - uden at vide mig sikker - at Hans Erik Møller, mente at Kommunen ingen møder holder i X uge. Jeg er dog ikke sikker på, om han ikke gjorde det hele meget værre ved denne udtalelse, for indirekte siger han jo, at de holder for mange møder, og at disse møder ikke fører til andet end en kaffe-overdosis.

Ledere af enhver art i det Offentlige hævder, at de bør have mere i løn end fodtudserne på gulvet, fordi de har et større ansvarsområde….. Man må spørge sig selv, hvilket ansvar, det er de taler om !

:::::::::::

Ingen kommentarer:

Send en kommentar