En blog om mit livs op- og nedture, spidsfindigheder og finurligheder, dybsindighed og overfladiskhed, besværlighed og lethed.... Et liv på godt og ondt.
lørdag den 19. maj 2012
- Hvem siger at havearbejde er godt ?!
Jeg er så absolut ikke den mest snedige, når det gælder fysisk havearbejde, og forsøge altid at springe over hvor gærdet er lavest, hvilket ofte resultere i at dét jeg laver, ender med at blive det mest besværlige eller omstændige.
Med andre ord; jeg er den stereotypiske kvinde, der kan bruge en kniv som skruetrækker….
I dag var jeg i haven, da nogle projekter var udskudt pga vejret (læs: jeg gad ikke). Foråret er i fuld gang, uanset vejret, og jeg ville tynde ud i skellet, som var MEGET tilgroet.
Jeg faldt - i bogstaveligste forstand - over en mindre træstub, som SKULLE op af jorden, så jeg kunne så græs, og jeg ville ikke ødelægge skæret på plæneklipper, når jeg køre over stubben….
- Hvor svært kan det være ?!
Jeg have til lejligheden fundet en greb af metal helt op ad skaftet, en håndsav (jeg er for farlig med en motorsav), en rive og en spade med et træskaft….
Planen var at grave rundt om stubben, save den i stykker, og derefter rive jorden fint til at så græs, - men jeg havde vist ikke lige gennemtænkt dét scenarie, for det var jo umuligt at grave SÅ meget rundt om stubben, så håndsaven kunne benyttes. Jeg havde gravet en del rundt om stubben, og forsøgte at få stubben op med greben, men rodnettet var noget sejt, og da jeg mente at et metalskaft burde kunne holde, brugte jeg al min vægt (på “sølle” 100 kg !), - og boooiiing - så var dét metalskaft tilintetgjort !
Jeg røg et karton cigaretter, mens jeg forsøgte at finde en løsning, alt mens stubben hånede mig lige op i mit åbne ansigt,
- HA, jeg vidste jeg ville vinde dette slag !
Jeg gik ind i annekset, som rummer husmor-værktøj til næsten alle utænkelige situationer, og fandt en økse, jeg havde glemt vi havde. Baksede med skaftet på riven, så det kunne presses igennem rødderne, og derved løfte rodnettet op, så jeg kunne give det én på hatten med øksen….
Jeg skal måske indskyde til mit forsvar; - jeg er kvinde….
- Jeg ved ikke bedre….. - Og jeg har aldrig brugt et SÅ dødeligt våben som en økse før (ikke engang som neglerenser) !
Tanken var reelt ganske god, for rodnettet blev løftet, så jeg kunne komme til at hakke det over med øksen…. Jeg fyrede min overarm af sted en gang, to gange - og det så godt ud…. Tredje slag og så fjerde, - boooiing - så havde jeg hakket skaftet på riven over…. - Hvordan ku’ dét ske ????
Efter 2 timer, en greb, skaftet på riven og ømme muskler jeg ikke anede jeg havde, kom roden op…. Det er måske en noget dyr pris, og jeg burde måske have brugt et koben til at hæve rodnettet, i stedet for skaftet på riven, - eller måske jeg blot skulle have ringet til en ven…..
:::::::::::::::
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar